NYHED – Guldmedaljesamling kan ses på Frederiksberg

NYHED – NYHED
Guldmedaljesamling kan ses på Frederiksberg

Den guldmedalje-vindende samling fra NORDIA 2025 i Malmø – “Danish West Indies 1856-1917, Stamps and Postage Due” – vil blive vist på Frederiksberg Frimærke Forenings 90 års jubilæumsudstilling.

Benny Winthers eksponat opnåede utrolige 97 point på NORDIA, og er den bedste samling Dansk Vestindien der findes for området.

Udstillingen finder sted lørdag 8. november fra 10.30-17.00 og søndag 9. november 10.00-16.00, på  Frimærke, Brev og Postkortmessen i Frederiksberghallerne, Jens Jessens Vej 20, 2000 Frederiksberg.

Kom og oplev guldmedaljesamlingen og en række andre samlinger, der viser medlemmernes samlinger af frimærker og postkort fra klubbens stiftelse i 1935 og frem til 2025.

Der er også mulighed for at gøre gode køb hos de mange handlende.

Udstilling og messen er gratis

Dette indlæg blev udgivet i Frimærke, Brev & Postkort Messe, Frimærkesamleren, Generelt.