Fremstillingen af frimærker er et håndværksfag, hvor hver enkel arbejdsproces påvirker det færdige resultat. Frimærkerne bærer denne produktionshistorie med sig, i form af kendetegn ved alt hvad et frimærke består af.
Den ”normale” proces og arbejdsgang ved fremstillingen af et stålstikfrimærke beskrives her kort og uddybes efterfølgende:
- Postvæsenets beslutning om udgivelse
- Kunstnerens tegning
- Gravørens modermolette
- Moder reliefmolette
- Dattermolette
- Reliefmolette
- Trykcylinder
Postvæsenets beslutning om udgivelse
Kunstnerens tegning
Der vælges en kunstner, der udfører en eller evt. flere tegninger i ”overstørrelse”, måske 8 eller 10 gange størrelsen på det eller de færdige frimærker.
I nogle tilfælde er der forud for en udgivelse blevet afholdt en konkurrence, hvor flere kunstnere har kunnet indlevere og få bedømt deres forslag til den enkelte anledning eller emne. Den vindende kunsters motiv eller motiver er så valgt til den planlagte frimærkeudgivelse. I andre tilfælde er en kunstner blevet inviteret til at udføre tegningerne.
I forbindelse med de første udgivelser i stålstik valgte postvæsenet at benytte motiverne fra tidligere udgivne bølgelinje- og karaveludgaver. For Christian X blev der dog lavet en ny tegning.
Gravørens modermolette
Gravøren udfører herefter et ”spejlvendt” motiv af frimærket i et blødt stykke mollette stål. Gravuren udføres meget omhyggeligt, ved at lave fordybninger i stålet med forskellige typer gravstikker. Det kunne være herfra ordet ”Stålstik” stammer. Fordybningerne i gravuren vil under trykningen blive fyldt med farve, der overføres til papiret.
I de fleste tilfælde skal kunstnerens udførte tegning tilpasses, således tegningens deltaljer kan nedfælges i gravuren, så den egner sig til trykningen. Dette var ligeledes tilfældet med de oprindelige bølgelinje- og karaveludgaver, der blev tilpasset stålstikteknikken.
Resultatet af gravørens tidskrævende håndarbejde med den originale gravure benævnes moder- eller urmoletten.
Modermoletten graveres med værdiangivelse, hvis der er tale om en enkeltudgivelse med kun en værdi, mens den graveres uden værdiangivelse, hvis der er tale om en serieudgivelse med samme motiv med flere værdier.
Denne unikke og originale modermolette bliver herefter hærdet.
Moder reliefmolette (serieudgivelse)
Ved en serieudgivelse anvendes den hærdede modermolette til at præge en moder-reliefmolette. Denne foreløbige moder-reliefmolette er således som den original modermolette uden værdiangivelse.
Se endvidere under reliefmolette.
Dattermoletter (serieudgivelse)
Moder-reliefmoletten anvendes til at præge at antal dattermoletter, svarende til antallet af mærker i serien. Den original moder-reliefmolette gemmes, hvis der på et senere tidspunkt f.eks. skulle opstå behov for yderligere værdier i serien.
Dattermoletterne graves efterfølgende med de enkelte værdital, og hærdes på samme måde som modermoletterne.
Reliefmolette
Den hærdede modermolette eller de hærdede dattermoletter anvendes til at præge en reliefmolette. En lille cylinder af blødt stål rulles med et højt kontrolleret tryk frem og tilbage over enten moder- eller dattermoletten, hvorved gravuren overføres til det bløde stål. Der præges i alt 4 aftryk i cylinderen, der efterfølgende hærdes. Det bedste af de 4 aftryk udvælges til den videre proces.
Da moder- og evt. dattermolette er lavet som et ”spejlvendt” aftryk, bliver reliefmoletten dermed et ”retvendt” aftryk.
Trykcylinder
Den hærdede reliefmolette anvendes til at præge trykcylinderen, der anvendes til trykningen af frimærkerne.
Reliefmolette og trykcylinder sættes op mod hinanden i en trykbænk, og rulles, med et højt tryk, frem og tilbage mod hinanden, hvorved gravuren overføres til trykcylinderen i et ”spejlvendt” aftryk. Herefter ”forskydes” reliefmoletten i forhold til tidligere aftryk, indtil der i trykcylinderen er lavet aftryk til trykning af i alt 2 eller 3 hele ark.
I starten bestod trykcylindre af helt blødt stål dækket af et ca. 2 µm. tykt kromlag hvori prægningen blev foretaget. Disse benævnes ”stålcylindre”. Kromlaget blev slidt under trykningen af frimærkerne, hvilket medførte fejl i trykningen, specielt ved større oplag. Men også selve prægningen af trykcylinderen i det tynde kromlag ved det høje tryk medførte små krakeleringer i kromlaget. Fejl blev korrigeret ved at foretage en ny prægning med reliefmoletten i kromlaget, men allerede efter få efterprægninger blev trykcylinderen uanvendelig og måtte kasseres, da kromlaget ikke kunne fornyes.
Frimærketrykkeriet fandt i maj 1936 frem til en ny og mere økonomisk anvendelig trykcylinder. Man fjernede et ca. 1 mm. tykt lag stål fra den oprindelige cylindertype, og erstattede dette med et tilsvarende lag galvanisk udfældet kobber. Prægningen blev herefter foretaget i dette kobberlag, hvorefter trykcylinderen blev forkromet. Disse benævnes ”kobberbelagte trykcylindre”. Levetiden af trykcylindrene blev derved forøget ganske betydeligt, idet det var muligt at om-forkrome så ofte det var nødvendigt.