senest rev. 10. marts 2025 FP
Ivigtut og den hvide kryolit.
Forundersøgelser i området.
Ivigtut ligger inde i Arsukfjorden nord for Julianehåb, og navnet betyder „det græsrige sted‟. Den senere etablerede „Grønnedal Maristation‟ er nabo, og ligger et par kilometer længere inde i fjorden.
Ivigtut er ikke del af en af de danske kolonier. Arsuk er nærmeste grønlandske boplads en sejltur på ca. 60 km.
Kryolit er hvid som sne og har glatte Brudflader. Det er tungere end granit men blødt og nemt at forarbejde.
Den hvide kryolit der i våd tilstand ligner is.
-1779. Eskimoerne i det sydlige Grønland kendte denne hvide „spæksten‟, der blev benyttet som lodder på fiskelinjer, og i pulveriseret form som tilsætning til snus.
1779-. De første europæiske mineraloger der fik kendskab til denne sten, kaldte den „issten‟, da stenen optisk mindede om et stykke vådt gletcheris. (græsk kryo-lithos)
1795. Mineralog Schumacher omtalte kryolitten i København som noget særligt. Det blev herefter undersøgt grundigt af dr. Abildgaard i København og efterfølgende af mineralogen d`Andrada e Silva fra Portugal.
1806-13. Tysk mineralog
Karl Ludvig Giesecke undersøgte som den første Kryoliten. Han var meget aktiv i hele Sydgrønland, hvor han navngav mange steder. Hans store indsats kom mange museer til gode. H. Rink fortsatte arbejdet efter Karl Ludvig.
1814. Den tyske mineralog strandede i 7 år på Grønland under krigen mod England. Han beskrev kryolitforekomsten og sendte prøver til Danmark der blev spredt til interesserede i Europa. Fysikerne fandt frem til at Kryolitten i ren form består af aluminium, natrium og fluor i forholdet 13-32-54.
1849-50. Danskeren Julius Thomsen lavede nogle eksperimenter, og fandt ud af at man kunne splitte kryolitten i soda (natriumkarbonat), lerjord (aluminiumoxyd) og alun, der er et dobbeltsalt kaldet kali-alun. Soda blev benyttet i glas- og sæbeproduktion og alun til bejdse, farvning og garvning.
1850? Købmand Jacob H. Lundt startede brydning af blyglans, men kunne ikke finde afsætning for dette.
1850- Westenholtz & Co havde etableret sig i Ivigtut og udvundet bly og tin.
Dansk patent på brug at kryolit.
1853-63. Det blev danskeren Julius Thomsen der fik patent på fremstillingsmetoden, og en 10 årig eneret på udnyttelse af kryolitten. Betingelsen var at fabrikationen skulle være igangsat indenfor et år efter patentets udstedelse. Julius Thomsen indgik kompagniskab med sin studie kammarat cand. polyt G. Howitz, og bad Kongelige Grønlandske Handel (KGH) om at sende så meget Kryolit til Danmark som muligt i 1954.
1854. KGH kunne kun love 50 tønder (15. tons), hvilket var for lidt til fabriksfremstilling. Julius Thomsen bad om at få minimum 60 tons, hvilket KGH oplyste ikke var muligt da det var vanskeligt at bryde og mangel på sejlads. udligger Jonatan Mathiesen stod for brydningen med en hakke, ved hjælp af grønlandsk arbejdskraft. Kryolitten blev herefter sejlet i en forstærket „konebåd‟, fra Ivigtut ud til den lille ø Qajartalik, hvorfra det var muligt for sejlskibe, at få lasten ombord og fragte kryolitten til København.
1854. KGH leverede 53 tønder kryolit, en mænge der ikke give en rentabel drift, men blev benyttet til forsøg.
1855-56. KGH leverede intet kryolit i 1855 pga. dårlige isforhold og i 1856 kun 37 tønder.
Erhvervsmanden C. F. Tietgen
1856. Det blev datidens store erhvervsmand C. F. Tietgen der måtte træde til, han kunne fremskaffe den fornødne kapital og et egnet skib. Mod en afgift til staten afhentede skibet en ladning på 100 tons kryolit til fabriksforsøg. C. F. Tietgen havde haft kontakt til et fransk firma, der ville fremstillede aluminium, og havde viste interesse for kryolitten. Han tilbød at fremskaffe skib og mandskab til brydning af kryolitten, mod en afgift for at overtage patentet.
1856-1857. Skibet Sønderjylland hjembragte 137 ton, og året efter fregatskibet Christian 238 ton. Tietgen fik kun afsat 10 ton til Frankrig, men fandt senere firmaet Theobald Weber & Co ved Haderslev, der havde et spejlgladstøberi. Tietgen foreslog Weber at bygge en fabrik til fremstilling af soda. Det tegnede lovende men placeringen af fabrikken i Sønderjylland var ikke hensigtsmæssigt.
1857. Danske arbejdere påbegynder den egentlige industrielle brydning af kryolit.
1858-61. I disse første år var Daniel Smidt forvalter i Ivigtut. I denne periode var der max ansat 18 personer i sommerperioden og 5 i vinterperioden.
1859. Weber & Co´s Kryolithfabrikken Øresund. (Forarbejdning af Kryolitten)
1859. 16. februar var Julius Thomsen med til indvielsen af Kryolithfabrikken Øresund, opført af Theobald Weber. Fabrikken var indrettet til at fremstille soda af kryolitten, med tilskud af kalk fra Stevns Klint. Arealet på 6.400 m2 lå ud til Øresund, og blev efterfølgende løbende udvidet. Kunne modtage skibene direkte fra Ivigtut og Stevns.
1862. Interessen for minedrift var stor og indenrigsministeriet gav 3 forskellige firmaer tilladelser til brydning på dette lille begrænsede område.
1. Julius Thomsen og Howitz i kompagniskab med Wewer & Co.
2. Halberstadt & Co i kompagniskab med Puggaard og Co. (fortrød deres ansøgning)
3. Westenholtz & Co og medinteressenter, havde tidligere drevet minedrift i området. Mod betaling af 30.000 rigsdaler trak de sig fra området.
1862- I. P. Suhr & Søn måtte indskyde frisk kapital, da driften af bruddet krævede stor kapital, samtidig med at prisen på soda faldt på verdensmarkedet.
1865. Det var tanken at få oprettet et udenlandsk aktieselskab, og inddrage mere professionelle til at stå for selve driften af minen på Grønland, hvilket ikke lykkedes.
A/S Kryolit Mine og Handelsselskabet I Kjøbenhavn. (Brydning og salg af kryolit)
1865. 7. august etablerede C. F. Tietgen, Julius Thomsen, George Howitz og firmaet I.P. Suhr & Søn et aktieselskab „Kryolith Mine og Handels Selskabet i Kjøbenhavn‟. De skulle nu selv stå for minedriften på Grønland
Lukke oblat fra Kryolith Mine og
Handels Selskab i Kjøbenhavn.
1865. 14. november. Brev fra Ivigtut Kryolitbrud sendt til Danmark med skibet Hvalfisken, der ankom til København den 12. november. Brevet er sendt ufrankeret til maler C. Stegemann, Blaagaards Bredgade No. 1 i Kjøbenhavn.
Brevet er påstemplet firmaets nye navn „KRYOLIT MINE OG HANDELS SELSKAB I KJØBENHAVN‟, og videresendt med fodposten med opkrævning af 3 skilling hos modtager. Det private selskab kunne transportere egen post til og fra København, da de ikke var en del at de nærliggende danske kolonier.
Ufrankeret fodpostbrev fra Kryolit Mine og Handelsselskabet i Kjøbenhavn, sendt fra Ivigtut. Brevet er transitstemplet af Kryolitselskabet med tidligst kendte transitstempel fra Grønland, idet KGH først benyttede stempler fra 1880.
1865. Det lykkedes for Julius Thomsen og G. Howitz at indgå en aftale med det amerikanske firma Pennsylvania Salt Manufacturing Co (Pennsalt), om en årlig leverance på 6.000 tons rå kryolit direkte fra minen. Kryolitten skulle anvendes til fremstilling af soda.
1869-1870. Kryolithfabrikken Øresund konkurs og nye ejere.
– 1870. I perioden optil 1870 var der forskellige vanskeligheder med at få etableret en økonomisk drift, og der blev fundet en billigere måde at fremstille soda på, firmaets gæld voksede katastrofalt, og måtte sælges på tvangsauktion.
1870. Nyt navn „Øresunds Chemiske Fabrikker‟, med nye ejere.
1871. 17. august. Brev til Øresunds Chemiske Fabrikker fra Berlin
1870. Gustav Adolph Hagemann der var medejer af A/S Kryolit Mine og Handels-selskabet overtog sammen med kemikeren Vilhelm Jørgensen fra Kryolit Fabrikken Øresund firmaet på tvangsauktion for 80.000 rigsdalere (160.000 kr) og skiftede navn til Øresunds Chemiske Fabrikker.
1874. 2. juli brev fra Skanderborg til værkbestyrer S. Friby i Ivigtut . Brev lukket med segl.
1874. Skillingsbrev sendt fra Skanderborg til Kryolith Mine og Handelsselskabet i København. Adresseret til Værkstedsbestyrer S. Friby i Ivigtut. Befordringen med skib mellem København og Grønland var portofri, og Ivigtut havde særstatus som en privat mine, med egne skibe.
1875. Brev fra Odense til værkbestyrer S. Friby til Ivigtut.
1875. Brev frankeret med 8 øre fra Odense via. København til Værkstedsbestyrer S. Friby i Ivigtut.
Brevet er lukket med segl på bagsiden.
1890 Brev fra Kryolitselskabet
Brev fra „Aktjeselskabet Kryolit Mine- og Handels Selskabet.‟ til deres „kunde‟ Øresunds Chemiske Fabrikker, vedrørende aftale omkring køb af noget reserveret Kryolit.
Aftalen omhandler en betydelig mængde på 20.000 centrer.
Brev fra Kryolitselskabet fra 1890.
1894. Fremstilling af soda ophørte helt, og kryolitten blev nu benyttet til fremstilling af mælkeglas eller opalglas, og samtidig øgedes afsætningen til brug i emalje- og aluminiumsindustrien.
1895. 18. juni. Kort til Øresunds Chemiske Fabrikker Havnegade 13 København K. Kortet er afsendt fra Aktieselskabet Fyns Glasværk. Bestilling med første skib „et fad Kryolith‟, underskrevet E. Damgaard.
Ivigtut. Tennisspiller foran verdens dyreste tennisbane udført med pulveriseret kryolit. Banen er placeret foran „Norske huset‟.
1922. Tennisbanen blev flot placeret med en fin udsigt over havnen.
Tennisbanen i Ivigtut ved kryolitbruddet, med Norske Huset i baggrunden.
1922. Bypostmærke fra Ivigtut Kryolitbrud hvis oprindelse og brug er ukendt.
Denne privathavn blev benyttet af både private og KGH,s postskibe.
Kryolitselskabet befordrede frit post mellem København og Ivigtut til deres ansatte, men ruten blev også benyttet til fragt af KGH post til og fra København. I Ivigtut blev KGH,s post fra Danmark afleveret, og blev videresendt til bopladserne i nærheden, og til Julianehaab. Dette blev udført med kajakker der sejlede 2 og to af sikkerhedsmæssige årsager. Private skibe havde pligt til at medbringe post når de anløb byer, bopladser og miner på Grønland.
For officiel post til ikke mineansatte adressater i Ivigtut, kunne dette mærke antyde, at Kryolitselskabet mente sig berettiget til en del af porto betalingen.
Pt. er der kun fundet løse annullerede mærker.
1922 Ivigtut Bypostmærke
1927. Privatbefordret postkort fra Ivigtut med transitstempel en linjestempel „Ivigtut Kryolitbrud‟.
I 1927 benyttede KGH et transitstempel „Fra Grønland Frimærkerne er Gyldige‟, og således en orientering til det danske postvæsen. I 1927 var nogle danske frimærker kun gyldige i Grønland.
1929. Privatbefordret postkort fra Ivigtut med transitstempel tre
linjestempel „Ivigtut Kryolitbrud og adresse‟.
KGH benyttede igen sit transitstempel „Fra Grønland Frimærkerne er Gyldige‟.
I 1929 var nogle danske frimærker igen kun gyldige i Grønland.
Ivigtut Kryolitbrud transitstempel i 3 linjer.
1940. 1. januar. Kryolitselskabet Øresund A/S.
Det nye navn var en sammenslutning af de to tidligere kryolitselskaber og den danske stat det fik en ejerandel. Da det nye selskab blev planlagt, var det ikke forudset at krigen og Grønlands adskillelse fra Danmark, krævede store beslutninger for at kunne videreføre driften de kommende 6 år.
Ivigtut under 2. verdenskrig.
1940. 9. april Grønland adskilles fra Danmark.
9. maj 1940. Præsident Roosevelt udtaler, efter englændernes besættelse af først Færøerne og nu Island, at hvis det samme sker i Grønland, vil han blive vred.
10. maj 1940. Coast Guard Cutter “USCGC Comanche” afgår til Grønland medbringende den nyudnævnte konsul “James K. Penfield”, hans vice konsul “L. West og en repræsentant for Røde Kors. Penfield skulle i Ivigtut lave en plan for Ivigtuts forsvar og herefter oprette et konsulat i Godthaab.
Skibet havde en besætning på 60 mand, udstyret med 2 stk. 76 mm kanoner, sejlhastighed 13,5 knob og beregnet som “isbryder” på is tykkelser op til 60 cm.
22. maj 1940 blev “USCGC Comanche” haste dirigeret til Ivigtut, fra Godthaab.
25. maj 1940 Coast Guard Cutter “Campbell forventes at afgå til Grønland. (sign Kaufmann)
4. Juni ankommer engelske soldater og en konsul fra England, i det kaprede danske kryolitskib Julius Thomsen sejlet op til Grønland under engelsk flag. Skib længst th.
4. Juni. Det Canadiske skib Nascobi ligger som det store sorte skib i midten.
4. juni. De to hvide amerikanske krigsskibe skibe er Campel og Comanche.
Tekst fra foto bagside.
4. juni 1940 blev et afgørende øjeblik for Grønland, og amerikanernes interesseområde.
Amerikanerne havde anet uråd og kom de engelske/canadiske tropper i forkøbet, og afviste deres forsøg på at lægge til kaj og besætte Grønland.
Denne episode er tilsyneladende ukendt selv blandt kendere af Grønlands historie. bredere kredse.
USA hjalp efterfølgende med civilt mandskab, og forsyninger til den grønlandske befolkning. Først ved forsvarsaftalen 9. april 1941, blev der udstationeret amerikanske tropper i Grønland.
1940 Forsøg engelsk-Canadisk besættelse. fotograf ukendt luftfoto?
1940-1944. I denne periode blev der leveret ca. 250.000 tons rå kryolit til Nordamerika og intet til Danmark.
1949. Råkryolitten til Nordamerika havde en værdi på kr. 5 mill. kr. og den rensede kryolit fra Danmark kr. 18 mill. hvoraf 99,5 % blev eksporteret til mere end 30 lande.
1949. Antal ansatte i firmaet Ivigtut 60-100 mand, fabrikken i København ca. 200 mand og i alt inkl. funktionærerne mere end 300 beskæftigede.
1987, Efter en produktion på næsten 4 mill. tons kryolit, er minen nu tom og
lageret forventes tømt i 1987, 2 år senere end først planlagt.
Litteratur. „Eventyret om Kryolitten‟. Udgivet af kryolitselskabet Øresund A/S.
ISBN 87-982647-2-9
„Kryolit‟ Kryolitselskabet Øresund A/S 1950.
Illustrationer fra Nordatlant Gruppen.