1857-1985 Ivigtut Kryolitbrud

Eventyret om det hvide kryolit.       senest rev. 12. marts 2021  FP

Ivigtut Kryolitbrud & Kryolitselskabet Øresund.

Det privatejede Kryolitbrud ligger i Arsukfjorden nord for Julianehåb, og har egne skibe og fri postbefordring mellem København og Ivigtut.

Kryolit er hvid som sne og har glatte Brudflader. Det er tungere end granit men blødt og nemt at forarbejde.

Den hvide kryolit der i våd tilstand ligner is.

-1779. Eskimoerne i det sydlige Grønland kendte denne hvide “spæksten” der blev benyttet som lodder på fiskelinjer.

1779. De første europæiske mineraloger der fik kendskab til denne sten, kaldte den “issten”, da stenen optisk mindede om et stykke vådt gletcheris. (græsk kryo-lithos)

1849-50. Julius Thomsen lavede nogle eksperimenter og fandt frem til at kryolitten kunne benyttes til fremstilling af soda der indgik i datidens glas- og sæbeproduktion og alun  som bejdse til farvning af tekstiler, garvning af skin samt til papirbranchen.

1853-63. Julius Thomsen fik patent på fremstillingsmetoden, og en 10 årig eneret på udnyttelse af kryolitten. I de følgende år viste det sig at der kunne fremstilles et nyt lovende metal “aluminium”.

1858-61. I disse første år var Daniel Smidt forvalter i Ivigtut. I denne periode var der max ansat 18 personer i sommerperioden og 5 i vinterperioden.

1859. 16. februar indviede Julius Thomsen Kryolithfabrikken Øresund.

1865. 7. august etablerede C. F. Tietgen, Julius Thomsen, George Howitz og firmaet I.P. Suhr & Søn et aktieselskab: Kryolith Mine og Handelsselskabet.

1871. 17. august.  Brev til Øresunds Chemiske Fabrikker fra Berlin

1869. Gustav Adolph Hagemann og  kemikeren Vilhelm Jørgensen købte   fabrikken for 80.000 rigsdalere (160.000 kr) og  skiftede navn til Øresunds Chemiske Fabrikker.
G. A. Hagemann var en dynamisk erhvervsmand, og samarbejdede med C. F. Tietgen.  Arbejde med danske sukkerfabrikker førte G. A. Hagemann til de dansk Vestindiske øer, hvor der blev etableret et fælles sukkerkogeri, og indkøbt flere plantager. Sønnen Gunnar Aage Hagemann (1877-1971) er kendt filatelist, og deltog i 1945 i Ivigtut da minen blev overdraget til ejerne igen efter befrielsen af Danmark.

1874. 2. juli brev fra Skanderborg til værkbestyrer S. Friby i Ivigtut .  Brev lukket med segl.

1874. Skillingsbrev sendt fra Skanderborg til Kryolith Mine og Handelsselskabet i København. Adresseret til Værkstedsbestyrer S. Friby i Ivigtut. Befordringen med skib mellem København og Grønland var portofri, og Ivigtut havde særstatus som en privat mine, med egne skibe.

 

1875.  Brev fra Odense til værkbestyrer S. Friby til Ivigtut.

1875.  Brev frankeret med 8 øre fra Odense via. København til Værkstedsbestyrer S. Friby i Ivigtut.

Brevet er lukket med segl på bagsiden.

 

 

1895. 18. juni. Kort til Øresunds Chemiske Fabrikker Havnegade 13 København K.  Kortet er afsendt fra Aktieselskabet Fyns Glasværk. Bestilling med første skib “et fad Kryolith”, underskrevet E. Damgaard.

 

 

 

 

Ivigtut. Tennisspiller foran verdens dyreste tennisbane udført med pulveriseret kryolit. Foran Norske huset

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1982, Efter en produktion på 3,3 mill. tons kryolit er minen nu tom og lageret forventes tømt i 1985.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Litteratur. Eventyret om Kryolitten. Udgivet af kryolitselskabet Øresund A/S.