1921-24.
(vil blive suppleret med flere breve og postkort fra denne interessante periode)
I denne periode blev grundstenene lagt for det Grønland vi kender i dag. Begyndende i 1921 med Danmarks inddragelse af hele Grønland under den danske krone, en udsættelse pga. indsigelser fra Norge, en Rigsdagsdelegations rejse til Grønland,
nye grønlandslove og en “Østgrønland Overenskomsten” med Norge.
En stor indsats for bedre forhold for børn i Grønland, var startet på privat grønlandsk initiativ, med blev løftet op på en ny platform efter Rigsdagsmedlemmernes oplevelser under deres rejse i Grønland.
1924. Det er nu 100 år siden.
1. Navnet “Styrelsen af Kolonierne i Grønland” blev erstattet af “Grønlands Styrelse”.
2. “Foreningen til hjælp for grønlandske børn”, blev etableret med afsæt i grønlændernes eget påbegyndte arbejde, og støttekronerne gives til de svageste.
3. Kulminen i Kutdligssat blev etableret for egen produktion af grønlandske kul.
4. Det var “Østgrønland Overenskomsten” med Norge, der satte en kædereaktion i gang. Norge betragtede en stor del af Østgrønland som et ingenmandsland, men overenskomsten gav grønlænderne førsteret til bl.a. nye bosættelser i Scoresbysund området. Hvis områderne i fem på hinanden følgende år ikke bliver benyttet, tabte man retten til området. Aftalen var gældende i 20 år.
5. Den danske monopolhandel i området blev brudt.
6. Islandske skibe fik tilladelser til fiskeri langs Grønlands Østkyst, og i 1925 fik franske og britiske statsborgere, selskaber og skibe også adgang til Grønlands Østkyst.
Tidens udfordringer i Grønland:
Den tidligere benyttede harpunering af sælerne, var mange steder erstattet med skydevåben, der i starten gav større fangst. Ved harpunering mistede fangeren normalt ikke et ramt dyr, men ved skydning undslap sårede sæler, og på visse årstider sank de til bunds på åbent hav.
Efterspørgsel efter sælpelse fra den “civiliserede” del verden, medførte slagtning af tusindvis sælunger, hvor deres døde kroppe blot blev efterladt på havisen uden pels. For Grønland havde dette især skabt hungersnød ved bopladserne i Angmassalik distriktet.
Det øgede befolkningstal og færre sæler, tvang fangerne ud på længere og farligere fangstture, der kostede mange fangere livet. Resultatet blev flere faderløse børn og enker, der måtte kæmpede for at overleve, manglede tran til at holde varmen i husene, og skind til tøj mv. At der var få fangere fordelt over et kæmpe ofte “indelukket” landområde, gjorde det vanskeligt at få forsyninger frem.
I det Grønlandske Selskab nævnes nødvendigheden af, at nogle fangstdyr måtte fredes.
En omlægning til fiskeri mv., vil kræve store investeringer både til havs og på land.
De nødvendige ændringer af grønlænderne levevilkår, kræver lokal accept og forståelse, med hjælp udefra til finansiering af fiskerbåde og fangstudstyr mv.
De demokratisk valgte Kommune- og Landsråd bestod primært af Grønlændere, med få danskere der kunne tale grønlandsk. At udføre denne omstilling i alle de små bygder uden fælles sprog viste sig at være en stor udfordring.
Grønlænderne tog initiativ til at samle penge ind til bygning af et børnehjem til faderløse børn i Godthaab. Dette initiativ udviklede sig som vist efterfølgende:
Komiteen for oprettelse og børnehjem på Grønland.
“Frøken Elisa Motzfeldt-Bøggilds indsamling”
“Til fordel for trængende i Grønland”
Omkring 1916 vågnede interessen for oprettelsen af børnehjem blandt grønlænderne i Godthåb. Inspektionsmedhjælper, den ugifte, Jens Chemnitz startede en indsamling, og fortsatte de følgende år med at samle penge ind til børnehjemmet.
I det fortsatte arbejde blev Jens Chemnitz fra 1918 støttet af bankassistent Victor Hansen, senere kendt som børne Hansen, der havde stiftet bekendtskab med børns vilkår under en grønlandsrejse i 1914.
I 1921 var frk. Elisa Motzfeldt Bøggild på besøg i Grønland, hvor hun mødte Jens Chemnitz og blev interesseret i sagen. Efter sin ankomst til Danmark, blev indsamlingen sat mere i system, med større kreds af hjælpere, og i eget navn.
I 1923 blev Jens Chemnitz, der også talte dansk, udset som tolk under Rigsdagsdelegationen rejser rundt i Grønland. Hans fik rig lejlighed til at tale om sit projekt, der blev taget meget positivt imod.
I Danmark deltog bankmand Victor Hansen også aktivt som administrator, og hans broder kolonibestyrer O.R.B. Hansen i Grønland blev også inddraget. Det største arrangement var at deltage i på den årlige danske “Børnehjælpsdage”, her deltog et stort antal grønlændere i deres nationaldragter, og med festlige afslutninger i Danmarks Have “Tivoli”.
1922. Toldafregning fra KGH. for “import” af grønlandsk håndarbejde. Efterfølgende toldfrit.
Elisa Motzfeldt-Bøggild fik en skriftlig invitation til en samtale fra
Hans Majestæt Kongens Intendantur den 28. december 1922.
Elisa Motzfeldt-Bøggild gik i Danmark under navnet “Tante Grønland”,
der blev benyttet som underskrift på breve, taler sange mv.
1923. 26. april. Del af telegram fra “Komiteen for oprettelse af børnehjem på Grønland. Underskrevet af både Elisa Motzfeldt-Bøggild og Jens Chemnitz
1923. Telegram til Kongeparret på sølvbryllupsdagen.
1923. En Rigsdagsdelegation besøgte Grønland for at få et indblik i grønlændernes hverdag, og komme med en beretning til den samlede Rigsdag. Ønsket var at give grønlænderne nye sikre fangst muligheder og levevilkår. Ligeledes skulle valg til kommune- og landsråd foregå demokratisk, hvor alle kunne komme med forslag.
1923 Rigsdagsdelegationens beretning skrevet på Gertrud Rask sept. 1923. september. Del af 14 stk. store ark.
1924. 13. maj blev der igen lavet en række arrangementer i København.
1924. 10. maj omtale af arrangementer.
1924. 13. maj grønlænder i nationaldragt.
Dette arrangement har deltagelse fra et større antal frivillige grønlændere, der med adgang til genstande kan gøre fin reklame for deres sag.
Avisudklip med omtale af nogle af arrangementerne.
1924. Grønlændernes optoget igennem byen med konebåden. (viste billede fra 1925)
1924. Grønlandsoptoget med konebåd og følge af grønlændere i national dragter.
Udklip med program fra Børnehjælpsdagens avis “lille Bror 1924”.
Foredrag med lysbilleder fra Grønland af læge N. Krabbe.
Fra bestyrelsen i Det Grønlandske Selskab. Del 1.
Fra bestyrelsen i Det Grønlandske Selskab. Del 2.
1924. “Foreningen til oprettelse af børnehjem på Grønland”.
1924. Ny forening for “Oprettelse af Børnehjem paa Grønland”. Bankmanden Victor Hansen er nu også med som finansmand i den nye forening.
1924. Sidst på året blev foreningen stiftet under navnet “Foreningen for hjælp til grønlandske Børn”, nu kendt som “Grønlandske Børn” der i år kan fejre sit 100 års jubilæum. I etableringsåret gik mange markant ind i arbejdet for at skaffe midler, og der er mere end 50 omtaler af sagen i aviserne.
Frøken Elisa Motzfeldt-Bøggilds hjælpeorganisation blev i februar
lagt sammen med den nye forening der havde skiftet navn til
“Foreningen til hjælp for grønlandske børn”.
Et af flere foto postkort fra den første tid, her med konebåden på ladet af en bil.
1925. 4. februar blev frk. Elisa Motzfeldt-Bøggild hædret på sin 70 års fødselsdag i 1925, hvor takkekortet er underskrevet “Tante Grønland”.
Jens Chemnitz fremlagde, på grønlændernes vegne, en fuld færdig plan, for oprettelse af et hjem for forældreløse børn, inkl. alle udspecificerede driftsudgifter. Grønlands Styrelses direktør Daugaard Jensen sagde ja til planen, og noterede at initiativet kom fra grønlænderne. 10. december 1924 forelå en byggetilladelse fra Indenrigsministeriet, og allerede i 1925 blev et børnesanatorium til 20 børn indviet.
Målgruppen for brug af de indsamlede midler ændrede sig efter en debat, således at det ikke blev en børnehave for forældrelæse børn, da disse kunne “oplæres” i andre fangerfamilier, der forventes at kunne tilpasse sig de nye tider med færre sæler. Målgruppen var at få behandlingssteder for tuberkuloseramte børn.
I året 1924 fik grønlænderne selv en mulighed for at befolke Grønlands østkyst, og dermed sikre at hele Grønland forblev samlet.
1924. 9. juli underskrev Danmark en Norge en
“Østgrønlands overenskomst”.
Aftalen respekterede grønlændernes førsteret til nogle bosættelser, men retten til bosættelse og brug til fangststationer, radio og vejrstationer mv. gik tabt
hvis man var tilstede i 5 på hinanden følgende år.
Det lå nu i Grønlændernes og danske hænder, at være mere aktivt tilstede i Østgrønland, for derefter at kunne opsige aftalen efter 20 år. Norge etablerede radio- og vejrstation på øen Jan Mayen, og 5 år efter annekterede Norge øen, der nu er Norsk?
Forhistorie. (politiske forhold)
Siden 1894 med etableringen af en handels/missionsstation i Angmassalik, var der fra dansk side stor opmærksomhed på, at der skulle gøres en stor indsats hvis Grønland skulle bevares som et samlet land.
Der blev fremstillet et Pakke – Porto “frimærker” i 1905, og udformet nye grønlandslove i 1908.
I 1909 blev missionsstation “Nordstjernen etableret, og suppleret med Knud Rasmussens private Handelsstation i Thule 1910.
I 1917 solgte Danmark de dansk Vestindiske Øer til USA, mod at USA og en række af dets allierede accepterede dansk overhøjhed over hele Grønland.
Norge havde ligeledes givet deres accept, og Danmark havde i den forbindelse accepteret den norske interesse i at bevare Svalbard samlet som et land.
1921. På 200 året for Hans Egedes ankomst til Grønland udsendte Danmark kundgørelser: “1921, pag. 409, nr. 77.” Arkiv I.E. 13. a og c.
BEKENDTGØRELSE OM OPRETTELSE AF HANDELS-, MISSIONS-
OG FANGSTSTATIONER I GRØNLAND.
I henhold til allerhøjeste bemyndigelse af 6. dm. bringes der herved under henvisning til kongelig anordning af 18. marts 1776 til almindelig kundskab, at der fra dansk side er oprettet handels-missions- og fangststationer såvel på vest-som på østkysten af Grønland således, at hele landet herefter er inddraget under de danske kolonier og stationer og den danske styrelse af Grønland.
INDENRIGSMINISTERIET, 10. MAJ 1921.
Alle festligheder var nøje planlagt med udstilling, første kongebesøg på Grønland og en lang række arrangementer. Kongen nævnte at det fremtidige samarbejde og udvikling skulle bygges på ligeværd og gensidig respekt.
Indenrigsministeriet stod for en stor grønlandsudstilling i København, herunder udgivelse at en postkortserie med 40 postkort.
Noget uventet nedlagde Norges nye statsminister en protest mod dansk overtagelse af hele Grønland.
Kongebesøget og “fejringen” blev gennemført som planlagt i 1921, og forhandlinger med Norge blev påbegyndt, og først afsluttet 3 år efter.
1924. 5. juli. Kundgørelse og kgl. resolution af 5. juli 1924 angående:
TILLADELSE FOR DANSKE OG ISLANDSKE FARTØJER TIL AT
BESEJLE EN DEL AF GRØNLANDS ØSTKYST.
(i 1925 fik Franske og Britiske statsborgere også samme tilladelse)
1924. 9. juli. “Østgrønlands Overenskomsten” med Norge.
Overenskomsten løb fra 1924 til 10. juli 1944.
Pga. krigen blev overenskomsten forlænget til til 10. juli 1947.
I 1947 blev overenskomsten igen forlænget i 20 år til 1967.
I 1965 blev aftalen opsagt med 2 års varsel til udløb 10 juli 1967,
hvor det norske flag blev sænket på Grønlands Østkyst.
1924. Hæfte (14 sider) med program mv. fra 11. september. (Andreasen & Lachmann)
1924. 10. juli
Grønland som et samlet land?
1924. 10 juli trådte den nye Østgrønlands overenskomsten mellem Norge og Danmark i kraft, og gav Norge nogle rettigheder i en 20 årig periode. Det nævnes at en evt. senere uenighed skulle afgøres ved den internationale domstol i Haag.
For grønlænderne blev aftalen bl.a. fejret af i Tivoli.
Der blev udgivet et hæfte med et stort program, hvor “Scoresby – Sund Komitéen” med deres skib “Grønland”, kaptajn Nielsen og leder kaptajn Einar Mikkelsen også fortjent har fået en fremtrædende plads.
Inden blækket var tørt på Østgrønlands – Overenskomsten, stod skibet “Grønland”, den 10. juli 1924 ud af Københavns havn, for at Danmark kunne komme først med en bebyggelse i det attraktive Scoresbysund område.
I forhandlingen med Norge havde Danmark varetaget grønlændernes interesse, hvilket medførte en voldsom intern kritik i Danmark. Det var nu op til Grønlænderne selv, om de ønskede at bosætte sig på østkystens fangstmæssige mest attraktive område “Scoresbysund”.
Udkastet til Østgrønland-overenskomsten
Den voldsomme kritik af udkastet til overenskomsten, var risikoen for igen at få et splittet Grønland. Norge kunne, som på Jan Mayen, have taget de bedste fangststeder på Grønlands østkyst i brug, og bl.a. bygget nogle huse i Scoresbysund, for at tiltrække nogle indfødte grønlændere til området, og ville så ved en evt. domstolsafgørelse i Haag opnået nogle fordele.
1924. Einar Mikkelsen tog sagen i egen hånd, og fik indenrigsministeriets tilladelse til privat at etablere fire bopladser i Scoresbysundområdet hvilket “Østgrønlands Overenskomsten” med Norge gav mulighed for. De indfødte grønlændere havde førsteret til bosætte sig i området, men i givet fald kunne husene tjene som boliger for danske fangstmænd.
Scoresbysund-komiteens skib “Grønland”, det tidligere kryolitselskabets skib Fox II, var i hast blev købt af etatsråd H. N. Andersen. Skibet medbragte materialer til bebyggelserne mv. og forsyninger til 3 år. Fra 1924 til 1925 overvintre nogle danskere i husene.
Bopladsernes placering i dette kæmpe fjordområde, større end Danmarks areal, blev ved Ferslews Pynt i Amdrup Havn, og 3 bopladser hver med 2 huse, placeret i en afstand af 30 kilometer, på Kap Tobin, Kap Hope og Kap Stewart.
Stationen – Scoresbysund
Grønlands Styrelse benævner de fire bopladserne “Stationen” Scoresbysund.
1924. 7. august uddrag fra Nordgrønlands Landsråds årsmøde pkt. 10.
En hilsen fra Grønland til de danske forhandlere af Østgrønlands overenskomsten.
“Vi bringer vor tak til den danske befolkning for det arbejde, den har gjort for at støtte grønlændernes sag, da det er gjort, medens den grønlandske befolkning selv var ude af stand dertil. Vi takker de danske, både heroppe og i Danmark , der har forstået, hvad denne fare betød for Grønland og derfor af bedste evne har arbejdet for at varetage grønlændernes interesser”.
Denne tak anmoder vi formanden om at overbringe til det danske folk.
Teksten oplæst og godkendt på mødet uden bemærkninger.
Som det fremgår af motivet på postkortet, er den
10. juli Grønlændernes festdag.
Grønland præsenteres i Tivoli med teltliv, kajakker/fangst, dans, kajakopvisning med grønlændervending mv. på søen, kastning med pil, kaffedrikning med dans, konebådssejlads, filmen om fangstselskabets skib “Teddys” forlis, teater og fyrværkeri mv.
1924. Postkort illustrerer at Grønland samles under det danske flag. Andreasen & Lachmann.
1924. Postkort benyttet ved Grønlandsfesten i Tivoli, denne “adgangsbillet” er nr. 4.582.
Jørgen Vibes lille citat på kortet:
Nu løfter vi panden og siger det frit:
Hvor en gang vi plantet vor flag i kraft af vor daad, i kraft af vor ret skal det stå til den yderste dag.
Efter indsamlinger på bl.a. Børnehjælpsdagen, mødtes man efterfølgende i tivoli.
I 1924 var der to foreninger der samlede ind til børnene, og man mødtes to forskellige gange i Tivoli.
1925. Navnet “Styrelsen af Kolonierne i Grønland” blev nu erstattet af “Grønlands Styrelse”, og nyt papir, post- og kontorstempler blev
indført, og var klar til første skibsafgang til Grønland med
skibet “Fox 3” i marts måned 1925.
Indenfor Verdenspostforeningen (UPU) var betegnelsen Kolonierne i
Grønland allerede fjernet.
1925. Grønlændernes interesse for at flytte til bedre fangstområder viste sig at være stor, og ved hjælp fra Grønlands Styrelse blev grønlænderne, efter et kort ophold på Island, sejlet til bopladserne i Scoresbysundområdet i 1925.
1925. En ny Grønlands Komitéen blev oprettet med det formål at undersøge mulighederne for at erstatte nedgangen i sælbestanden, med dyrkning og brug af landbrugsjord. De undersøgte områder var fjordene ved Godthaab, Frederikshaab og Julianehaab distrikterne. Herudover gav Østgrønlands Overenskomsten mulighed for at tage den lukrative sydøstgrønlandske “Lindenow Fjord” i besiddelse. Fjorden blev undersøgt, der blev bygget et hus hvor Peter Tutein og K. Knudsen skulle overvintre og undersøge områdets muligheder for fangst og andet erhverv.
1926. Einar Mikkelsen, der ikke deltog ved bosættelsen i 1925, men ankom til Scoresbysund som gæst på et fransk ekspeditionsskib. Han mødte kun glade og tilfredse Grønlændere. Flytning til at bedre fangstområde var lykkedes, og ingen tog imod Grønlands Styrelses tilbud, om at blive sejlet tilbage.
Fortsættes:
I 1935 fremkom ønsker fra Grønland om at kunne udgive egne frimærker. Dette var ikke muligt, da Grønland var opført som en del af Danmark. Udenrigsministeriet forhandlerede med Verdenspostforeningen, og løsningen blev at Grønland fik tilladelsen, ved igen at blive registreret som en Dansk Koloni. Ø. P. I. journal Nr. 8 T. 1 samt J. IV. No. 12091.
Grønlands Styrelse tilbød fortsat private, at få befordret internt post gratis sammen med offentlige postafgange.
Betalingen for pakkeforsendelser imellem København og Grønland, der blev indført i 1905 fortsatte og til samme pris.
Post fra Grønland der skulle viderebefordres af det danske postvæsen, skulle “opfrankeres” med danske frimærker, og påstemples af Styrelsen så brevene
kunne finde tilbage hvis modtager ikke blev fundet.
I de 11 år der gik inden der blev indført datostempler, blev der benyttet en række forskellige stempler, til adressekort, labels, breve, afstemplinger til samlerne og kontorstempler.
En af datidens store grønlandssamlere bankmand “Victor Johansen”, hvis broder i en periode var kolonibestyrer på Grønland, har efterladt en række dokumenter fra midt i 20erne, herunder aftryk af div. “Grønlands Styrelses” stempler og lokale stempler mv. Skema 1.
Skema 1. Grønlands Styrelses stempelaftryk fra kontoret i København. (Victor Johansen)
Victor Johansens “post” stempelaftryk, til brug for hans udstillingssamlinger i 1930erne, herudover er der en hel side med “kontor” stempler samt lokale stedstempler fra byer og bygder på Grønland.
I 1930erne var det tilgængelige posthistoriske materiale sparsomt, og Victor Johansen lavede en oversigt over de stempler der var blevet benyttet på det tilgængelige materiale. Skema nr. 2.
Som det ses er antallet af stempler reduceret kraftigt, og 3 af stemplerne på skemaet er overstreget.
Victor Johansens liste over fundne stempler samt “mankoliste2 med fundne Pakke – Porto Værdier med de forskellige stempler. (Victor Johansen)
1925. Adressekort for pakke på 14 kg. takst 28 øre.
1925. 3. juni adressekort for pakke indleveret til Grønlands Styrelse i København, til den kendte bogtrykker Lars Møller i Godthaab. Pakken vejer 14 kg = 28 pund svarende til taksten 28 øre. Pakke Porto mærkerne er hver annulleret to gange som det ofte ses, og med stempel Grønlands Styrelse med krone stempel nr. 1.
Label med nr. 128 er påstemplet “Grønland” men et stempel der ikke er set på pakkeporto mærker, og medtages ikke som et post annulleringsstempel.
1925 adressekort
1925. 4. august adressekort for pakke på 6 kg. indleveret til Grønlands Styrelse i København, og modtager provst Balle Egedesminde.
Takst 6 kg.=12 pund = 12 øre, annulleret med ovalstempel nr. 2.
Label er annulleret med linjestempel “Grønland” og adressefelt er også tilføget “Grønland” i type der kun kendes på labels mv. og derfor ikke medtages.
1936. Transit stempel på brevbagside frankeret til viderebefordring med det danske postvæsen. Stempel nr.
Brev fra Julianehaab til C/O Grønlands Styrelse, der blev betragtet som en intern del af Grønland og omfattet af portofrihed. Brevet er indleveret til viderebefordring af det danske postvæsen, og forudfrankeret med 10 øre dansk frimærke.
Efterfølgende stempler er oplistet efter hvad jeg har set, og udgives i håb om at
andre kan bidrage med supplerende oplysninger til dette samleområde.
1925 – 38. Grønlands Styrelse annulleringsstempler til annullering af Pakke Porto mærker i København. I nummerrækkefølgen er der taget hensyn til yderligere fund af korrekt benyttede stempler på adressekort og som transit stempler.
1. 1925. Linjestempel med bred krone. Stempelfarve violet og sort.
1. annulleringsstempel 1925. mål 48 x 12,5 mm. adressekort og breve. (GF nr. 16)
2. 1925. Ovalstempel med krone. Stempelfarve violet, sort og rød.
Kendetegn “R og S” og “N og S” lodret forskudt i forhold til hinanden.
2a. 1925. Ovalstempel med bredkrone. Kendetegn “R og S” med lidt mindre
forskydning og “N og S” står lodret i forhold til hinanden.
2. 1925. mål 39 x 27 mm. adressekort og breve. (GF nr. 21 og 23)
2a. 193? mål 39 x 27 mm. adressekort og breve Ovalstempel N og S lodret på linje. (Gf nr. 23)
3. 1925. To linjestempel med krone benyttet på adressekort fra 1925 men efterfølgende set på få breve som transitstempel. Stempelfarve violet og sort. GF oplyser mål 27 x 16?
3. 1925. mål 26,5 x 14,5 mm. adressekort og breve. (GF nr. 18)
4. 1925. Linjestempel med smal krone. Benyttet på adressekort, labels og breve. Stempelfarve violet og sort.
4. 1925. mål 42,5 x 10,5 mm. adressekort, labels og breve. (GF nr. 15.)
5. 1928. Linjestempel med bred krone. Benyttet på adressekort. Stempelfarve violet og sort.
6. 1928. mål 51 x 12,5 mm. adressekort. (GF nr. 17)
6. 1928. Linjestempel med smal krone. Benyttet på adressekort breve og postkort. Stempelfarve violet og sort. Ændret mål i forhold til GF kataloget.
6. 1928. mål 39,5 x 12 mm. adressekort og som transitstempel på breve og postkort.(GF nr. 19)
Ovalstempel benyttet i København til Filatelistiske afstemplinger,
dette fortsatte efter overgangen til datostempler i 1936.
20. 1930. Ovalstempel benyttet filatelistisk til annullering af pakke Porto mærker til samlerbrug, også benyttet efter indførsel af datostempler i 1936. Stempelfarve violet,
sort og rød.
Kendetegn “R og S” og “L og E” står lodret over hinanden.
20. 1930. mål 39 x 27 mm. som filatelistisk afstempling af Pakke Porto mærker. ( GF nr. 22)
Transit linjestempler der pt. ikke er set benyttet til annullering
af Pakke Porto mærker.
Der findes linjestempler hvor kronen er meget svag og svær at registrere.
30. 1926. Transitstempel til breve og postkort. Stempelfarve violet og sort.
30. 1926. mål 51 x 3 mm. Transitstempel breve og postkort. (GF 17a)
31. 1936. Transitstempel til breve og postkort. Linjestempel med smal uregelmæssig krone. Stempelfarve lilla og sort.
31. 1936. mål 43,5 x 13,5 mm. Transitstempel brev. (GF nr. 15a)
Fortsættes
l
7. 1930. mål 47 x 3 mm. postkort
1936 transitstempel på brev.
1926-1929. Postvæsenet rydder op i sine frimærker.
En overset periode, for både samlere af grønlandsk og dansk posthistorie.
Breve fra Grønland der skulle befordres videre gennem det danske postvæsen skulle på dette tidspunkt frankeres med danske frimærker.
Efter første verdenskrigen med “sorte penge” nye portotakster mv. valgte det danske postvæsen at ugyldiggøre en lang række frimærker i to omgange. Først i 1927 og næste gang i 1929.
De ugyldiggjorte frimærker mistede ikke deres værdi, men kunne ombyttes, efter særlige regler, til nye frimærker. Da frimærker på dette tidspunkt blev betragtet som et betalingsmiddel, var dette at betragte som en mild form for pengeombytning.
Grønland blev ikke omfattet af disse ændringer, og der opstod en situation hvor danske frimærken i både 1927 og 1929, kun var gyldige fra Grønland.
Grønlands Styrelse der havde monopol på postbefordringen til og fra Grønland, udgav en bekendtgørelse der tillod, at alle gamle danske frimærker kunne opbruges i disse perioder. Overskydende frimærker skulle sendes til Danmark for ombytning.