1924. 9. juli indgik Danmark og Norge en aftale, den såkaldte “Østgrønland overenskomst”, der i en årrække gav Norge ret til at
benytte en del af Grønlands østkyst og tilhørende fiske farvand.
I 1921, der også var 200 året for Hans Egedes ankomst til Grønland, havde Danmark proklameret sin overtagelse af hele Grønland efter aftale med de øvrige lande, der havde haft aktiviteter på Grønland og de omkringliggende hav områder og øer. Alt var planlagt med udstilling, første kongebesøg på Grønland og en lang række festligheder, herunder udgivelse at en statslig postkortserie med 40 postkort.
Salget af de Dansk Vestindiske Øer til USA i 1917 havde medvirket til at bane vejen for denne mulighed, samt Norges ret til at varetage de danske interesser på Spitsbergen – herunder Danskøen. Norge havde da også forinden festlighederne, givet sit tilsagn, men en ny statsminister indgav protest, for den del der omfattede Østgrønland, hvilket først skete den 7. maj 1921.
Kongebesøget og fejringen blev gennemført i 2021, og forhandlinger med Norge blev påbegyndt, og afsluttet 3 år efter.
Scoresby-Sund Komitéen med deres skib “Grønland”, kaptajn Nielsen og leder af kaptajn Einar Mikkelsen har fået en fremtrædende plads i viste hæfte.
Inden blækket var tørt på Østgrønlands – overenskomsten, stod skibet “Grønland” den 10. juli 1924 ud af Københavns havn, for at Danmark kunne komme først med en bosættelse i det attraktive Scoresbysund område.
Der var kun gået en dag, og der var allerede politisk opbakning til denne aktivitet, med at tilbyde en del af befolkningen fra Angmagssalik nye og bedre levevilkår lidt længere mod nord.
Grønland præsenteres i Tivoli, teltliv, kajakker/fangst, dans, kajakopvisning med grønlændervending mv. på søen, kastning med pil, kaffedrikning med dans, konebådssejlads, filmen om fangstselskabets skib “Teddys” forlis, teater og fyrværkeri mv.
1924 postkort benyttet ved Grønlandsfesten i Tivoli, dette nummereret med nr. 4582.
Jørgen Vibes lille citat på kortet:
Nu løfter vi panden og siger det frit:
Hvor en gang vi plantet vor flag i kraft af vor daad, i kraft af vor ret skal det stå til den yderste dag.
“Styrelsen af Kolonierne i Grønland” blev nu erstattet af “Grønlands Styrelse”, og nyt papir, post- og kontorstempler blev indført, og var klar
til første skibsafgang til Grønland med skibet “Fox 3” i marts måned 1925.
Indenfor Verdenspostforeningen (UPU) var betegnelsen Kolonierne i Grønland allerede fjernet.
Grønlands Styrelse tilbød fortsat private at få befordret internt post gratis sammen med offentlige postafgange.
Den indførte betaling for pakkeforsendelser imellem København og Grønland, der blev indført i 1905 fortsatte og til samme pris.
Post fra Grønland der skulle viderebefordres af det danske postvæsen, skulle “opfrankeres” med danske frimærker, og påstemples af Styrelsen så brevene
kunne finde tilbage hvos modtager ikke blev fundet.
I de 11 år der gik inden der blev indført datostempler, blev der benyttet en række forskellige stempler, til adressekort, labels, breve, afstemplinger til samlerne og kontorstempler.
En af datidens store grønlandssamlere “Victor Johansen”, hvis broder i en periode var kolonibestyrer på Grønland, har efterladt en række dokumenter fra midt i 20erne, herunder aftryk af div. “Grønlands Styrelses” stempler, lokale stempler mv. Skema 1.
Victor Johansens “post” stempelaftryk, til brug for hans udstillingssamlinger i 1930erne, herudover er der en hel side med “kontor” stempler samt lokale stedstempler fra byer og bygder på Grønland.
I 1930erne var det tilgængelige posthistoriske materiale sparsomt, og Victor Johansen lavede en oversigt over de stempler der var blevet benyttet på det tilgængelige materiale. Skema nr. 2.
Som det ses er antallet af stempler reduceret kraftigt, og 3 af stemplerne på skemaet er overstreget.

Victor Johansens liste over fundne stempler samt “mankoliste2 med fundne Pakke – Porto Værdier med de forskellige stempler. (Victor Johansen)
1925. 3. juni adressekort for pakke indleveret til Grønlands Styrelse i København, til den kendte bogtrykker Lars Møller i Godthaab. Pakken vejer 14 kg = 28 pund svarende til taksten 28 øre. Pakke Porto mærkerne er hver annulleret to gange som det ofte ses, og med stempel Grønlands Styrelse med krone stempel nr. 1.
Label med nr. 128 er påstemplet “Grønland” men et stempel der ikke er set på pakkeporto mærker, og medtages ikke som et post annulleringsstempel.
1925. 4. august adressekort for pakke på 6 kg. indleveret til Grønlands Styrelse i København, og modtager provst Balle Egedesminde.
Takst 6 kg.=12 pund = 12 øre, annulleret med ovalstempel nr. 2.
Label er annulleret med linjestempel “Grønland” og adressefelt er også tilføget “Grønland” i type der kun kendes på labels mv. og derfor ikke medtages.

1936. Transit stempel på brevbagside frankeret til viderebefordring med det danske postvæsen. Stempel nr.
Brev fra Julianehaab til C/O Grønlands Styrelse, der blev betragtet som en intern del af Grønland og omfattet af portofrihed. Brevet er indleveret til viderebefordring af det danske postvæsen, og forudfrankeret med 10 øre dansk frimærke.
Efterfølgende stempler er oplistet efter hvad jeg har set, og udgives i håb om at
andre kan bidrage med supplerende oplysninger til dette samleområde.
1925 – 38. Grønlands Styrelse annulleringsstempler til annullering af Pakke Porto mærker i København. I nummerrækkefølgen er der taget hensyn til yderligere fund af korrekt benyttede stempler på adressekort og som transit stempler.
1. 1925. Linjestempel med bred krone. Stempelfarve violet og sort.
2. 1925. Ovalstempel med krone. Stempelfarve violet, sort og rød.
Kendetegn “R og S” og “N og S” lodret forskudt i forhold til hinanden.
2a. 1925. Ovalstempel med bredkrone. Kendetegn “R og S” med lidt mindre
forskydning og “N og S” står lodret i forhold til hinanden.
3. 1925. To linjestempel med krone benyttet på adressekort fra 1925 men efterfølgende set på få breve som transitstempel. Stempelfarve violet og sort. GF oplyser mål 27 x 16?
4. 1925. Linjestempel med smal krone. Benyttet på adressekort, labels og breve. Stempelfarve violet og sort.
5. 1928. Linjestempel med bred krone. Benyttet på adressekort. Stempelfarve violet og sort.
6. 1928. Linjestempel med smal krone. Benyttet på adressekort breve og postkort. Stempelfarve violet og sort. Ændret mål i forhold til GF kataloget.
Ovalstempel benyttet i København til Filatelistiske afstemplinger,
dette fortsatte efter overgangen til datostempler i 1936.
20. 1930. Ovalstempel benyttet filatelistisk til annullering af pakke Porto mærker til samlerbrug, også benyttet efter indførsel af datostempler i 1936. Stempelfarve violet,
sort og rød.
Kendetegn “R og S” og “L og E” står lodret over hinanden.
Transit linjestempler der pt. ikke er set benyttet til annullering
af Pakke Porto mærker.
Der findes linjestempler hvor kronen er meget svag og svær at registrere.
30. 1926. Transitstempel til breve og postkort. Stempelfarve violet og sort.
31. 1936. Transitstempel til breve og postkort. Linjestempel med smal uregelmæssig krone. Stempelfarve lilla og sort.
Fortsættes
l
1926-1929. Postvæsenet rydder op i sine frimærker.
En overset periode, for både samlere af grønlandsk og dansk posthistorie.
Breve fra Grønland der skulle befordres videre gennem det danske postvæsen skulle på dette tidspunkt frankeres med danske frimærker.
Efter første verdenskrigen med “sorte penge” nye portotakster mv. valgte det danske postvæsen at ugyldiggøre en lang række frimærker i to omgange. Først i 1927 og næste gang i 1929.
De ugyldiggjorte frimærker mistede ikke deres værdi, men kunne ombyttes, efter særlige regler, til nye frimærker. Da frimærker på dette tidspunkt blev betragtet som et betalingsmiddel, var dette at betragte som en mild form for pengeombytning.
Grønland blev ikke omfattet af disse ændringer, og der opstod en situation hvor danske frimærken i både 1927 og 1929, kun var gyldige fra Grønland.
Grønlands Styrelse der havde monopol på postbefordringen til og fra Grønland, udgav en bekendtgørelse der tillod, at alle gamle danske frimærker kunne opbruges i disse perioder. Overskydende frimærker skulle sendes til Danmark for ombytning.