1940 – 2021 Posthistorie. Amerikansk aktivitet i Grønland


Posthistorie. Grønlands gruppen

Af/Flemming Petersen.

Denne gennemgang af begivenhederne efter krigsudbruddet i Europa 1939, viser synlige tegn på den amerikanske tilstedeværelse i Grønland efter 1940.
Samlingen indeholder en række postkort og breve mv. der hver især understøtter den historiske udvikling, fra en interessant periode af Grønlands historie.

Der findes meget materiale fra denne periode, og det er håbet at flere samlere får lyst til  at deltage med udbygning af dette  interessante samleområde.


1939- Krigen i Europa starter

1939. 3. september efter tysk angreb på Polen og de Baltiske lande erklærer England, Frankrig, Australien og New Zealand  krig mod Tyskland, i et forsøg på at stoppe den tyske og russiske ekspansion i Europa.

1939. 10. september erklærer Canada krig mod Tyskland

Luftpostbrev fra USA til Godthaab i Grønland, annulleret i USA den 19. februar.

1939-40 Handelsruterne på Atlanterhavet lukkes nu gradvist ned, og berører også det neutrale landes transport af post, der underlægges censur .
Al forsyning og post til Grønland foregår som monopolhandel via. København. Bragt til Grønland med Hans Egede med afrejse fra København den 2. april.

1940-1941. Grønland som selvstændigt neutralt land.

1. Periode: 9. april 1940 til 9. april 1941. 

1940. 9. April. Tyskland besætter Danmark, og Grønlands Styrelse i København mister forbindelsen til Grønland, herunder sit handelsmonopol og kommunikations og forsyningslinjerne.

I lov om Grønlands Styrelse fra 1925, henhører Grønland under indenrigsministeriet, med undtagelse af Kirke- og skolevæsen der henhører under kirkeministeriet. Hvert område styres af en direktør med bopæl i København.
§ 10 i loven nævner: Landsfogeden er den danske regerings repræsentant i Grønland at betragte som landets øvrighed i almindelighed og kan i overordentlige tilfælde træffe sådanne foranstaltninger som befolkningens tarv måtte kræve.
Landsfogederne Eske Brun og Aksel Svane påtager sig nu deres ansvar, og opretter et administrationskontor i Godthaab, og efterfølgende en  en særlig “Grønlandskommission” i USA i samarbejde med Danmarks ambassadør Henrik Kaufmann i New – York .

1940. De sidste forsyninger fra København ankommer til Grønland.
Gertrud Rask afrejste den 20. marts og ankom til Julianehaab den 9. april.
Hans Egede afrejste fra København 2. april og ankom Frederikshaab den 22. april.
Disko der skulle afrejse den 9. april, og Sværdfisken blev tilbageholdt. Breve og pakker blev efterfølgende returneret til afsendere, hvilket skete uden påtegninger.
Julius Thomsen (tilhørende Kryolitselskabet) afrejste fra København den 30. marts, men blev opbragt af Englænderne og ført til Kirkwall, hvor skibet ankom 7. april. Skibet “frigives den 25. maj og sejler mod Grønland.

Et neutralt Grønland, uden et forsvar, lå nu åben for en besættelsesmagt, der manglede kryolit til aluminiums fremstilling til fly, vejrstationer der kunne forudsige det europæiske vejr og fødevarer – især fisk.

England, Canada, USA og Tyskland var alle interesserede i at kunne udnytte disse muligheder. England og Canada afbrød al forbindelse til Danmark den 9. april , og  besatte Færøerne og Island, men blev stoppet af USA i Ivigtut.

Ivigtut Kryolitbrud var meget vigtig for Canada/England og USA.

9. maj 1940. Engelske tropper besætter Island, og får nu en fremskudt base med mulighed for at sikre forsy ninger fra både USA og Canada, samt en base  i krigen mod de tyske ubåde.

 

 

Tyskland bringer England i en  forsyningsmæssigt mangelsituation.

1940. 10. maj til 24 oktober. Denne periode blev den mest afgørende under 2. verdenskrig. Tyskland bombede  England massivt under forberedelse til en besættelse, der skulle afslutte den sidste del af krigen i Europa. De tyske ubåde sænkede et stort antal forsyningsskibe med krigsmateriel og fødevarer.
Med Englands nye regeringsleder Winston Churchill  i spidsen lykkedes det at modstå Tyskernes angreb.

1940. 4. juni. Forsøg på Engelsk/Canadisk besættelse af Grønland. Julius Thomsen ankommer til Ivigtut, efter 6-7 ugers ophold i Kirkwall, medbringende en canadisk konsul (Kenneth Kirkwood) samt prisemandskab (soldater). Englænderne havde omregistreret skibet til hjemsted i London, og sejlet under engelsk flag og kommando til Grønland. Fra Kamiktalik blev der givet tilladelse til at føre dansk flag på hækken. Skibet fik ikke tilladelse til at lægge til kaj i Ivigtut.

1940. 1. juni. Det Canadiske skib R. M. S. “Nascopie” ankom til Ivigtut med vicekonsul Erling Porsild og mandskab til at supplere englændernes prisemandskab, med henblik på besættelse af Grønland. Desuden medbragte skibet en del forsyninger der efterfølgende blev tilbudt landsfogederne.
Efter aftale sejlede skibet herefter op til Godthaab og udlossede de medbragte varer.

Brev til Canada fra Ivigtut 25.6. 1940. Efter retursejlads fra Godthåb.

Afsender fra skibet Nascopie, Canadisk C 50 censurlabel

 

 

 

 

 

 

U.S.A`s civile samarbejde med Grønland:

12. april 1940. Efter Henrik Kaufmanns henvendelse til State Department den 9. april, udtalte den amerikanske udenrigsminister Cordell Hull, at Grønland var et amerikansk interesseområde. På en pressekonference samme dag uddybede præsident Franklin D. Roosevelt forholdet til Grønland, og efterlod ingen tvivl om, at USA ville forhindre en engelsk/canadisk besættelse af Grønland.

25. april 1940. Henrik Kaufmann udnævnte en særlig “Grønlandskommission” i USA, der skulle sikre vareforsyningerne til og fra Grønland. Ligeledes ville USA stille civile skibe fra “US” Coast Guard til Grønlands disposition til rekognoscering og patrulje opgaver.

Brev modtaget af “Kongelig Danske Gesandtskab Washington D.C. dat. 24. juni, og videresendt af H. C. Sonne med 1. postskib til Grønland, hvor brevet ankom i Thule 5. september.

 9. maj 1940. Præsident Roosevelt udtaler efter englændernes besættelse af Island, at hvis det samme sker i Grønland, vil han blive vred.

10. maj 1940. Coast Guard Cutter “USCGC Comanche” afgår til Grønland medbringende den nyudnævnte konsul “James K. Penfield”, hans vice konsul “L. West og en repræsentant for Røde Kors. Penfield skulle i Ivigtut lave en plan for Ivigtuts forsvar og herefter oprette et konsulat i Godthaab.
Skibet havde en besætning på 60 mand, udstyret med 2 stk. 76 mm kanoner, sejlhastighed 13,5 knob og beregnet som “isbryder” på is tykkelser op til 60 cm.

13. maj 1940 ankom “USCGC Comanche” til Godthaab.

22. maj 1940 blev “USCGC Comanche” haste dirigeret til Ivigtut.

25. maj 1940 Coast Guard Cutter “Campbell forventes at afgå til Grønland. (sign Kaufmann)

1941. 11. marts. USA, der ikke ønskede at deltage i krigen, indgik en ubegrænset låne/leje aftale mellem England, hvor USA tilbød at forsyne Englænderne med krigsmateriel. Denne aftale fik stor betydning for Grønland, idet de fleste krigsfly havde behov for mellemlanding for at komme til England. Transportkonvojerne skulle ligeledes sikres mod angreb fra tyske ubåde, så der var behov for flere flybaser.

Eksempler på breve fra denne tidsperiode:
1.  Breve sendt til Grønland med forårsskibene.
2.  Breve og adressekort for pakker der måtte returneres til afsender.
3.  Breve sendt fra Danmark til Grønland via Italien
4.  Breve sendt via Lisabon.
5. Breve fra Grønland via USA til Danmark fra 1939.
6. Breve fra Grønland via USA til Danmark fra 1940
7. Breve fra Grønland via Canada opfrankerede.
8. Breve fra Grønland via. Canada med Grønlandske frimærker.
9. Ambassade breve.
10. Brevet til og fra amerikanske kystbevogtningsskibe mv.
11.  Breve til og Fra USA.
12. Breve fra Grønland til Udlandet,
13. Interne grønlandske breve.
14. Brev fra tilfangetagne tyskvenlige personer opbragt af skibet Fridtjof Nansen på                    Grønlands Østkyst.
15. Postkort.


1941. 9. april. Grønland/USA  indgår en  forsvarsaftale.

1941-44. I denne periode oprettede USA 17 større eller mindre baser i Grønland.


2. Periode: 9. april 1941 til 7. december 1941.

Som to neutrale lande indleder  USA en opbygning af vejrstationer, militærbaser og flyvepladser i Grønland.

1941 slagkraftigt tysk orlogsskib Gneisenau

1941 “operation Berlin”. Fra januar til marts lå Gneisenau og søsterskibet Scharnhorst sydvest for Grønland med det formål at sænke handelsskibe fra USA til England, Island, Rusland og Grønland. Alene den 22. februar sænkede Gneisenau 4 skibe fra konvoj HX 111. Skibe og ubåde opererede i et ubeskyttet området og disse sænkninger skete på 47 g 12 N og 40 g 13 w

1941. 4. april. Tysk bekendtgørelse nr. 2600/41 til Generalpostdirektoratet med orientering om a al dansk post via. Tyskland til Færøerne, Island og Grønland nu sendes via. Sibirien og ikke længere over Lisabon. 6. maj bekræfter Grønlands Styrelse disse oplysninger og evt. luftposttakst 70 øre, som en rettelse til sin vejledning af 18. januar 1941.

 

1941. 3. maj. Postvæsenet udsender bekendtgørelse “III. Nr. 4482” vedr. post til Færøerne Island og Grønland som afløser af III. 10554 af 21. nov. 1940.(OM 52 27. nov.)  Post herunder luftpostforsendelser fremsendes nu udelukkende via. Sibirien og USA. Lavere luftpost tillæg  70 øre pr. 5 gram.

17. maj . Landsfoged for Sydgrønland Aksel Svane afrejser med US Coastguard skibet “NORTHLAND” fra Godthaab til Boston, og skal repræsentere Grønland i USA under resten af  krigen. Landsfoged for Nordgrønland Eske Brun overtager ansvaret internt i Grønland.  Efter en usædvanlig farlig rejse, eftersøgning efter overlevende fra et stort søslag,  anløb Northland den 4. juni St. Johns på  Newfoundland. Den 8. juni ankom skibet til Boston, og Aksel Svane fortsatte med toget sydpå.

1941. 20. maj publiceres at Island har opsagt unionen med Danmark, der efter aftalen fra 1918 udløber, og skal genforhandles indenfor den efterfølgende 3 års periode. Island er nu et selvstændigt land besat af englænderne.

20. maj mødte Northland US Coastguardskib MODOC der var på vej til Grønland.

24. maj i samme område mistede englænderne Slagskibet Hood, mellemkrigstidens mest magtfulde krigsskib, og 27. maj var tyskernes stolthed Bismarck sænket.

25. maj oplyser den tyske flådechef admiral Raeder  at to små amerikanske krydsere, under en træfning, havde lagt sig mellem. Hvis dette gentager sig vil de blive sænket.

22. juni. Tyskland, Italien og Rumænien erklærer krig mod Sovjetunionen.

5 skilling Handels Værdimærke brugt i Julianehaab. Udgivet i værdierne 1, 5 og 20 skilling. Brugsperiode 24. juni 1941 til 1. december 1942. Fremstillet i USA med vandmærker.

24. juni 1941. Bekendtgørelse nr. 84 om Valuta. “Grønlands Valutakontor” oprettes med afdelinger i Godthaab, Ivigtut og New York, og der indføres en streng valutakontrol. USA benytter egen valuta, postvæsen og forsyningsvirksomheder mv. i Grønland, men skal benytte kroner ved køb i de grønlandske butikker.
Der indføres “Handelsværdimærker” med pålydende 1, 5 og 20 skilling.

25. Juni. Finland ladt i stikken?

1941. 7. juli. Det neutrale USA  sender soldater til Island til erstatning for de engelske tropper. Dette giver mulighed for bedre at sikre konvoj sejladserne, og jage ubådene.

USA etablerer egen postbefordring ved brug af amerikanske frimærker, og tildeler enhederne dæknavne i form af APO numre mv.

 

Pearl Harbor

1941. 7. december angriber Japan, uden varsel, USA,s  flåde der var lagt i sikkerhed i Pearl Harbour, langt fra slagmarkerne.
Ved at “udslette” den store amerikanske flåde, burde vejen banet for en hurtig afslutning på krigen med Tyskland og Japan som sejerherrer.

Forsvarsministeren i Japan mente ikke man burde tirre en sovende bjørn.

3. periode. USA  og Grønland i krig.

1941. 8. december går USA ind i krigen mod Japan.

11. december erklærer Tyskland krig mod USA.

11. Natten mellem 11. og 12. december indføres censur.

Al post fra Grønland til Danmark ophører, men Tyskland tillader stadig post til Grønland.
Det er nu kun muligt at sende Røde Kors breve.

1942. 12. april lander det første store fly (B-24 Liberator) i Narsarsuaq, og markerer at færgeruten mellem USA og England nu er funktionsklar,

1942. Fra 4. til 7. juni var udfaldet af slaget ved ved øen Midway i Stillehavet, af stor betydning for den fortsatte krig. Japan forsøgte at udrydde den sidste del af den amerikanske stillehavsflåde, ved at lokke skibene i et bagholdsangreb. Amerikanerne gennemskuede de japanske planer, og med lidt held lykkedes det efterfølgende at sænke en stor del af den japanske flåde.

1942 10. oktober. Bekendtgørelse nr. 206 nævner at alle personer bosat i Grønland forsynes med et rationeringskort. Disse fremstilles i 3 klasser som 1. røde, 2. grønne og 3. gule rationeringskort. Rationeringskortene er fremstillet i  Sydgrønlands Bogtrykkeri i Godthaab.

  • 1. klasse a. Rødt rationeringskort til Fastansatte og pensionister.
    1. klasse b. Rødt rationeringskort til ikke fastansatte mænd eller enkemænd der kan ligestilles med tjenestemænd og i høj grad har en levefod baseret på kontantindtægter.  
    1. klasse c. Rødt rationeringskort til hustruer nævntunder a. og b. børn under 16 år og ældre hørende til husstanden.
    1. klasse d. Rødt rationeringskort til fastansatte eller pensionerede jordemødre og andre kvindelige tjenestemænd eller ligestillede.
  • 2. klasse. Grønt rationeringskort til alle andre med fast bopæl ved kolonisteder.
  • 2. klasse. Gult rationeringskort til alle andre.

Klasse 2 rationeringsmærker, til fanger Josef Geisler fra Upernavik Syssel, der anses for at være selvforsynende med en del af fødevarerne. De første ark er større end A 3 men efterfølges af mindre ark og små hæfter der fortsatte efter krigen til (1947?) Klik på kort for forstørrelse.

1942. 1. december ophæves brugen af “Handelsværdimærkerne” ved bekendtgørelse nr. 303 af 28. oktober. Disse pengesedler har været benyttet fra 24. juni 1941.

Læs også:

  • Grønland inddrages i krigen. Frimærkesamleren 2013-5 
  • Grønland inddrages i krigen. Frimærkesamleren 2013-6 

Amerikanske militærbaser i Grønland

For at foretage “færgeflyvningerne” af amerikanske fly til englændernes kamp mod Tyskland, skulle der etableres 3 flyvepladser i Grønland, to på vestkysten og en på østkysten. Placeringen blev nøje planlagt således at der altid var godt vejr på en af baserne.


Narssarsuaq Air Force Base. “BW-1”

1941. Narsarsuaq Air Base. benævnt (NAB eller BW 1)  etableres og tages i brug sidst på året. Arbejdet med anlæggelsen af basen udføres af American Base Forces A.P.O. nr. 809.

1941. 19. juni brev sendt fra A.P.O. APO 809, med U.S. censor 901 signeret med navn og grad.

 

1941. 4. august. Brev sendt fra A.P.O. 809, med U.S censor 901 signeret. Annulleringsstempel i ændret udgave.

1941. 4. august flyttede mandskabet fra skibene, og ind på land for at bo i en telt lejr, og 5. august blev etableringen af landingsbanen igangsat.

1941. oktober var banen klar til at modtage mindre fly, og en engelsk Lockheed transportmaskine fra Royal Air Force dukkede uanmeldt op og landede.

1941. November dukkede en Liberstor bombemaskine op med oberst Arnold op, i forbindelse med en pioner flyvning.

 

1941. dec. A.P.O. 809 med tegnet julekort. Annulleret med stempel “U.S. Navy”, med linjestempel “Passed By Censor”.     Brev og nedenstående julehilsen hører sammen.

A.P.O. 809 Julehilsen med en beskrivelse af forholdene som udstationeret i en snehytte og langt fra alt.

1942. Simiutaq “BW-3”.

Som hjælpebase til Narsarsuaq Air Base etableres en base, der begyndte som et radiofyr, men udviklede sig til en radio og vejrstation med 45 ansatte.

1942. 16. marts. Brev sendt fra A.P.O. 809-a, med U.S. censor 909. Påstemplet “First Cover”. Stempel benyttet indtil 27.4.1942?

Simiutaq´s rolle var at lede flykonvojerne sikkert gennem Skovfjorden, til landingsbanen når sigtbarheden over Narsarsuaq Air Base forhindrede direkte landing. Basen blev placeret på en Ø, der lå 44.9 miles ret linje fra Narsarsuaq gennem Skovfjorden i vestlig retning mod havet. Arbejdet med anlæggelsen af basen blev udført af American Base Forces. A.P.O. nr. 809-a.

1942. 12. december. Portofrit brev annulleret med U.S. Army stempel (uden APO nr.), med U.S. censor 900 og signeret.

1941-47.  U.S. Army benytter  Narsarsuaq Basen indtil 1947 under navnet A.P.O. 858.
Brev hvor der er  benyttet APO 858 nr. i afsender adressen, men dette er udeladt i poststemplet i perioden fra 1. juli 1942 til 10. marts 1943. Feltpostbrevet er fra en soldat og sendt portofrit.

1943. BW 6 Thule vejrstation etableres af US Army Corps, og placeres nogle kilometer fra bygden Thule.

1951. 29. april. Narssarssuak Air Base (NAB) overgår til at være et “fælles” forsvarsområde. Der flages nu med både dansk og amerikansk national flag.

1952. 1. august.  Tidligere kriminalassistent nu kaptajn Karl Kirkegaard bliver den første dansk/amerikansk forbindelsesofficer på denne ene base ud af tre benævnt “NAB”, “SAB” og “TAB”.

1952. Narsaq Point  blev oprettet som en vejrobservations station. Placeret på næs ved Skovfjorden syd for Narsaq, på den rette linje mellem Narsarsuaq og Simiutaq.

1958. 6. november forlod den sidste amerikaner basen


Sondrestromfjord Air Force Base. “BW-8”.

1941. September. I slutningen af måneden blev anlægsarbejderne påbegyndt, hvor der i 1928 var forberedt en landingsbane for Hassell og Cramers pioner flyvning. 

1942. 12. november. Brev med indhold fra U.S. Army APO (uden nr.) fra Basens leder Oberst Bernt Balchen til dennes hustru.

1941. 7. oktober. Bluie West Eight (BW-8) blev grundlagt af den kendte flyver nu amerikansk oberst Bernt Balchen. Brevet er frankeret med 6 c som luftpostbrev.

1942. 24. august flyver Bernt Balchen fra Sdr. Strømfjord til Thule med to Catalina fly, for at undersøge muligheden for at etablere en flyveplads som Knud Rasmussen flere år tidligere havde fortalt ham om.

1945. Navneskifte til Sondrestromfjord Army Air base. Brev set benyttet 20. marts 1945

1947. 25. oktober. Navneskifte til Sondre Stromfjord Air Base.

1950. 10. oktober. USA overdrog Sondre Stromfjord Air Base til Danmark, hvor 28 mand skulle holde pladsen åben som nødlandingsplads.

1951. 29. april. Med baggrund i den kolde krig overtog USA igen flyvepladsen under navnet “Sondrestrom Air Base”.

1952. 10. januar. Navneskifte til Sondrestrom Air Base.


Ikateq Air Force Base. “BE-2”

1941. Færgeflyvningerne krævede en landingsplads på Grønlands Østkyst, og præsident Roosevelts søn piloten Elliott Roosevelt foretog rekognosceringer. Der blev fundet et egnet sted der fik navnet “optimist”, og fungere som mellemlandingsstation på den nordlige rute, samt som rednings. og eftersøgningsbase for mistede og havarerede fly.

1942. I februar åbnede Ikateq flyvebasen A.P.O. 679, der er placeret på Grønlands østkyst, ved Kulusuk nær Angmassalik.

Hilsen på valentine dagen 1944 fra Grønlands østkyst.

APO 679. 1944 V-mail fra Ikateq Air Base

 

 

 

 

 

 

 


Grondal Air Force Base (BW7)

1943. 1. april blev flådestationen indviet og U.S. Navy ( APO 615) hejste kommandoflaget på stedet, og var underlagt flådeledelsen i Narsarsuaq.
Basen blev bemandet med 38 officerer og 168 underofficerer og menige. Der var bygget Radio og Signalstation og en flyrampe til vandflyvemaskiner. Desuden et stort tankanlæg og køle/fryse huse.
Basens opgave var at sikre konvoj sejladsen med vareforsyninger og rejsende fra Amerika, og opbevare og fordele til mindre kystskibe mv.

Grondal Air Force Base BW 7 åbnede 19. juli 1942.

APO 615

Tidligtbrev til camp Bluie West no. 7. til U.S. Army Transport Fairfax. APO 615 åbnede først 19. juli 1942. brevet sendt som luftpost via. APO 659.

Transitstempel fra APO 859 Sondre Stromfjord.


Thule Air Base. (BW-6)


1945- Efter krigen.

1946. I juli måned overtog det amerikanske “SAC” (Strategiske Luftkommando) driften af flyvepladserne og de forberedende arbejder og med udbygning af radio og vejrstationen i Thule mv. Personalet til tre vejrstationer, herunder Thule,  fik en kort uddannelse på den amerikanske BW 1 base i Narssarssuaq.

Amerikansk Røde Kors kuvert benyttet til post fra Prins Chr. Sund til Narssarssuaq (BW1)

1946. 21. august. Brev fra vejrstationen Prins Chr. Sund til Ingeniør P. A. Jerikov Barak 2 B 30 i BW I  Narssarssuaq hvor har får en uddannelse inden han ansættes på Thule Vejr og Radiostation. Der er benyttet en amerikansk røde kors kuvert.

1946. Brev fra USA til P. A. Jerichow på vejrstationen i Thule

1946. 4. oktober brev til ing. P. A. Jerichow der nu er startet på sit arbejde for Arctic Section U S Weather Bureau Washington 25 DC USA.

1947. 18. september. U.S. Air Force,s oprettes som selvstændigt værn.

1948. 5. maj. blev Flyvetroppernes “Grønlandsgruppe” oprettet.

1948. 2. juli. Det Danske B 17 fly blev udstationeret på sin første opgave for Geodætisk Instituts foto ekspeditition.

1949 Protest mødeindkaldelse til demonstration foran Kristianborg.  Fra Land og Folks trykkeri.

1949. 24. august trådte forsvarsalliancen  “NATO “ i kraft med dansk deltagelse. Sagen blev behandlet i folketinget den 23. marts,  og underskrevet den 4. april 1949. Der var stor folkelig modstand mod dansk medlemskab af NATO og dermed valg af side i fremtidige konflikter.

1949. Land og Folk. USA væk fra Grønland.

1949. Land og Folk. Nej til ATLANTPAGTEN

 

 

 

 

 

 

Land og Folk var organ for “DKP” Danmarks Kommunistiske Parti der stod stærkt efterkrigen. Danmarks tilslutning til Nato var naturligvis ikke det Sovjet havde ønskes sig, og var et resultat af påskekrisen fra 1948, provokationer ved Bornholm, samt den Sovjettiske blokade af Berlin fra 24. juni 1948, hvor kun den legendariske “Luftbro til Berlin” sikrede et fortsat vestligt Berlin.

1950. 10. maj rekogneseringsflyvning af Bernt Balchen forud for etableringen af Thule Airbase.

1950. 10. maj ankom oberst og pilot Bernt Balchen med et C 54 fly, forud for etablering af en ny fly base i Thule. Bernt Balchen havde etableret Søndre Strømfjord basen under krigen, og var udset til at sikre etableringen af en forventet landingsbanen i Thule.

 

1950. 25. juni angreb det sovjetisk støttede Nordkorea , det amerikansk støttede Sydkorea. Dette satte gang i øget aktivitet i Grønland.

1951. 27. april. Ny forsvars/baseaftale indgås med USA.

1951. Oprettelse af Northeast Air Command, med formål at forsvare luftrummet, og sikre støttepunkterne for de operative styrker “Strategic Air Command (SAC)” og ” Military Air Transport Command” (MATS)  

1951. Den 6. juni afsejlede en mandskabsstyrke på ca. 12.000 mand fra USA mod Thule for et etablere en base med lufthavn mv. Projekt “Blue Jay”.

9. juli.  1951. Med isbryderen ADAK i spidsen ankom de første af de ca. 120 skibe til  North Star Bay (Thule) , noget forsinket pga. et usædvanligt isfyldt farvand. Skibet Monrovia blev benyttet som kommando skib, og kunne følge udlosningen af de ca. 300.000 tons materiel der var medbragt.

1951. 18. august. blev den nye startbane på lufthavnen i Thule indviet med besøg af USAF General Hoyt Vandenberg.

1951. 22. september. tiltrådte orlogskaptajn E. C. Stærmose som det første forbindelsesofficer for forsvarsområdet i Thule området.

1951. 23. oktober, efter 104 dages arbejde, forlod det sidste anlægshold Thule, efter etablering af Thule basen med en flyveplads og basefaciliteter til fortsat drift med ca. 5.000 personer. 400 sikkerheds folk skulle overvintre.

1952. 1. november blev Thule Basen officielt åbnet.

Station Nord.

1953/54. De oprindelige beboere i Thule, flyttes nordpå til Dundas, hvor der etableres en ny stor boplads, med eget posthus der åbner 1. august 1954.

1954. 1. august blev Dundas etableret, og lokalbefolkningen
fra Thule blev flyttet.

1958. Opbygning af et Ballistisk Missile Early Warning System (BMEWS). De tre stationer i området blev opført i Alaska, Thule og England.

1958. 1. juni indføres postvæsen og perioden
med intern portofrihed ophørte.

23. juli forlod den amerikanske atomubåd Nautilus flådebasen Pearl Harbor for at krydse Nordpolen. Besætningen talte 116 mand og topfarten var 43 kmt.
1. august dykkede ubåden ned under isen og kaptajn William R. Anderson oplyste to dage senere, ”For Verden, for landet og for flåden- vi passerer nu Nordpolen”.  I modsætning til dieseldrevne ubåde kunne denne ubåd holde sig neddykket i lang tid, og nu et langt farligere våben.

1960. DEW- kæden blev igangsat med fire radarstationer i Grønland benævnt DEY 1 til 4. Formålet var at opdage og tilintetgøre “Sovjettiske” bombefly før de nåede til USA.  Udviklingen af langtrækkende interkontinentale misiler krævede dog hurtigt nye tiltag.

1962. BMEWS-radarsystemet blev etableret, som et misilforsvarssystem.

1968. 21. januar havarerede et amerikansk B – 52 G bombefly med 4 brintbomber ombord, hvorved plutonium blev spredt på havisen. Et større oprydningsarbejde blev igangsat.

1971. De første raketvarslingssatelitter bliver sat i kredsløb.


Forkortelser.

ABM: Anti Ballistisk Missile
BMEWS: Ballistic Missile Early Warning.
DEW-line: Distant Early Warning – line. DYE 1-4 stationerne i Grønland
FN: Forenede Nationer oprettet i 1945.
ICBM: Inter-Continental Balistic Misile.

 

 

Vi arbejder videre på sagen…