1873 Egne frimærker skillingsperioden

1873. 1 Januar indfører Island egne frimærker i værdierne 2, 4, 8 og 16 skilling. Værdierne 4, 8 og 16 skilling kan dække de takster der er nævnt i reglementet af 26. sept. 1872. Taksterne gælder post imellem danske og islandske posthuse på ruten København-Reykjavik, Vestmanaøerne og Djupavog. Breve der stykvis befordres igennem det danske postområde til andre lande er nævnt i et omfattende bilag1. OM nr. 37. 1872.

2 skilling kamtakket 14 x 13,5  vm. krone 2.

4 skilling kamtakket 14 x 13,5  vm. krone 2.

8 skilling

 

 

 

 

 

 

16 sk. kamtakket 14 x 13,5  vm. krone 2.

Frimærkerne er trykt i ark af 100 stk. af H.H. Thiele i København. Arket er trykt med en kliche blok med 25 stk. i 4 omgange. Varianter gentages 4 gange, og der kan findes parstykker fra to tryk.

Parstykker og blokke er derfor særdeles eftertragtede, hvilket også gælder pænt centrerede mærker.

Breve med disse frimærker findes i arkiver og i udstillernes guldmedaljesamlinger.

1873. Udkom en tilsvarende udgave men linjetakket 12 1/2 i værdierne 3, 4 og 16 skilling.

3 sk linjetakket 12 1/2
Pos. 11-12 og 21-22.

4 sk linjetakket 12 1/2  Pos. 24-25 og 34-35.

16 sk linjetakket 12 1/2           pos. 21-22 og 31-32.

 

 

 

 

 

 

16 skilling pænt centreret linjetakket.

Island havde indført egne frimærker, men det danske postskib bringer posten til og fra Island, og ud til resten af verden.

Taksten var 8 Skilling for vægt op til 3 kvint015 gram.

Det danske postvæsens takst for at bringe løse breve ud til resten af verden, nævnes i et omfattende takstkatalog. Eks. til England og Canada er transit taksten henhv. 6 og 18 skilling til det danske postvæsen. Dette skal ikke forveksles med brevtaksterne fra Island, der også skulle tillægges lokalporto.

Der kendes skillingsbreve til England frankeret med 10 skilling og til Canada med 22 skilling. Før UPU blev dannet blev portoen udregnet efter topartsaftaler imellem to landes postområder der grænser op til hinanden. Af de 18 skilling for brevet til Canada , tilfalder noget af portoen det danske postvæsen, der så på Islands vegne afregner med de øvrige lande rfter de indgåede aftaler.

Der skelnes mellem løse breve og breve i lukkede postsække, hvor der blev afregnet efter vægt til lavere stk. priser. Taksten for afsender var den samme.

Bekendtgørelsen af 26. sept. 1872 nævner i § 6, at skibsbreve kan frankeres med Islandske eller Danske frimærker, eller som her med en blandingsfrankering  hvor det danske frimærke er sat på først.

1873 Islands-Dansk frankering. 4 skilling kamtakket

Se artikel og attest i Frimærkesamleren 2017-4  under Frimærkesamleren Tidskrifter og søg på Island.