6. januar FFF aftenklub holder møde

Mandag den 6. januar afholder aftenklubben møde, hvor formanden Flemming Petersen byder velkommen til det nye år.
Temaet er medlemmernes aften – kaffepause – og en auktion.
Så tag lidt med fra din samling, og vis hvad du samler på.
Året 2019 er nu afsluttet og vi kan se tilbage på et år hvor det gik fremad for vore arbejdsgrupper, en vellykket deltagelse i årets Frimærke, Brev & Postkort messe – der især udfordrede Tysklandgruppen, en juleafslutning i dag- og aftenklubben med mere end 100 deltagere, og sidst men ikke mindst kunne vi byde 22 nye medlemmer velkommen.
Dørene åbnes kl. 18:30
 

Dette indlæg blev udgivet i Generelt.