Thules og Nordgrønlands posthistoriske udvikling.
Ved benyttelse af viste tidslinje og fremhæve nogle historiske begivenheder med datoer og årstal, vil det være muligt at finde posthistorisk materiale der relaterer sig til disse begivenheder. En samling kan være større eller mindre men vil aldrig blive komplet.
Grønlandsgruppen vil løbende bidrage med supplerende oplysninger, og evt. rettelser hvis dette måtte blive nødvendigt.
Forhistorie.
Tidlige ekspeditioner og hvalfangst vil kort blive nævnt.
1891-1909. I denne periode kom Robert Edwin Peary flere gange sejlende til Nordgrønland på ekspeditionstogter, med udgangspunkt i Thule.
1903-04. “Den Danske Literære Grønlands Ekspedition”, kørte for første gang med slæder nordpå til Thule og skabte forbindelse til dette isolerede folk. Pga. sygdom måtte ekspeditionsdeltagerne Mylius Erichsen, Knud Rasmussen og Harald Moltke overvintre. Jørgen Brønlund. Læge Alfred Bertelsen valgte at blive i Sydgrønland, og nåede til Angmassalik.
1906-08 var Knud Rasmussen igen i Thule, for at forsyne befolkningen (250 personer) med nogle nødvendige varer. Herunder patroner til deres nye rifler.
1909. Knud Rasmussen var igen i Grønland, nu for at fortælle on de nye grønlandslove, og hjælpe det danske missionsselskab “Den Grønlandske Kirkesag”, der blev stiftet i 1906 med baggrund i de nye grønlandslove og nu etablere sig i Thule.
1903. 23. august ankom skibet “Godthaab” med materialer mv. til et vareskur med proviant til 3 år og en bolig til præst og kateket. (Gustav Olsen og Sechmann Rosbach)
1909 Gustav Olsen Thulepræst.
1909. 4. august blev missionsstation Nordstjernen grundlagt, med pastor Gustav Olsen og Kateket Sechmann Rosbach som missionær sammen med deres familier.
Pastor Gustav Olsen vises med sin slæde, der blev flittigt benyttet lokalt, men også på lange rejser sydpå.
Grønlænderne varmede deres hytter op med tranlamper om vinteren, hvor de danske træhuse krævede importeret kul som energikilde. For Pastor Olsen medførte manglende skibsanløb pga. is situationen, at han for at få varmen flyttede ind i en lun grønlænderhytte.
1909/10. I vinterperioden ankom slædeposte, medbringende en epidemi der ramte området hårdt, og forårsagede flere dødsfald.
1910. 19. august blev “Kap York Stationen Thule” åbnet som handelsstation af Knud Rasmussen som privatperson, med Peter Freuchen som bestyrer de første 10 år.
Læs Frimærkesamleren 2010-4 – 100 års jubilæet for handelsstationen.
1912. Knud Rasmussens 1. Thule Ekspedition.
1913. Kap York stationens nye forsyningsskib.
1913. Købte Knud Rasmussen skonnerten “Kap – York”. På grund af ismasserne kom der ikke forsyningsskib til stationen dette år. Skonnerten Kap York i isen under 1. verdenskrig med tydeligt markering af tilhørsforholdet til Danmark.
1914. Thule Stationens placering ved en god havn, tilgodeså ikke fangstmuligheder for en øget befolkning. Missionsstationen blev derfor flyttet op til Kangerlussuaq på sydsiden af Inglefields Bredning, hvor der var bedre fangstmuligheder og resten af grønlænderne flyttede op til i 1953 Taget i brug i 1915.
1916. Knud Rasmussens 2. Thule Ekspedition
1917/18. I disse to somre kom der ikke forsyningsskibe til Thule Stationen.
1919. 4. Thule Ekspedition til Angmassalik.
1920. Thule Stationens nye skonnert “Søkongen” i Ivigtuts bådshavn.
1920. Thule Stationens skonnert blev udskiftet med en ny og større med navnet “Søkongen”, der på sin jomfru rejse med skibsfører P.M. Petersen, besejlede Stationen Thule og Mineselskabets grafik mine “Amitsok. Knud Rasmussen rejste med skibet “Johanne” sammen med Peter Freuchen til Upernivik, for herfra at fortsætte op til Kap – York Distriktet.
1921. En voldsom epidemi hærgede og kostede 30-40 mennesker livet.
1921-24. 5. Thule Ekspedition, den store slæderejse over Canada og Alaska.
1929-33. 6. og 7. Thule Ekspedition via. Sydgrønland til Østgrønland for at bidrage med at sikre at Grønland kunne forblive samlet under den danske krone.
1929. Etablering af sygehus i Thule med ansat læge.
1930. den 18. maj blev kirken i Thule indviet.
1933. Knud Rasmussen afgår ved døden.
1935 Egne frimærker poststempler mv.
1935. Egne frimærker godkendt af det danske postvæsen.
Læs Frimærkesamleren 2007-5 og AFA katalogerne.
1935-40 Perioden beskrevet i Frimærkesamleren 2011-5
1937. 15. august. Thule Handelsstation overtages af den danske stat, burde være sket 1. august men skibet var forsinket. Derfor er sidste post fra Thule med Thulemærker stemplet 15. august.
1937-39. Pakke Porto mærker benyttes til Pakker og
danske frimærker på breve.
1940. 1. januar indføres grønlandske frimærker.
1941. Forsvarsoverenskomst med USA.
1945 Fdc, Thule officiel kuvert med lav krone er benyttet.
1945. 1. februar. Kgh. fremstillede 100 fdc. kuverter med Amerikanerudgaven. På grund af krigen nåede disse ikke til København, hvor sæt fra de øvrige 19 posthuse blev bortauktioneret på en auktion. Kgh. modtog senere kuverterne fra Thule og benyttede disse som gaver ved forskellige lejligheder. I dag ligger der 10 kuverter på museer, og der blev makuleret 63 stk. den 7. januar 1964, under kontrol fra Jens Fynbo fra Grønlands Postvæsen, Niels Lund Jensen fra revisionsdepartementet og K. Klausen fra Post – og Telegrafvæsenets kontrolsystem. Det samlede oplag er maximalt 27 stk.
Fdc. kuvert visende den første udgave med høj krone.
Der kendes to stk. privatfremstillede kuverter af type “høj krone” , disse er begge stemplet med lidt uldne stempler pga. fejlbrug af stempelsværte. Kuverterne blev solgt som velgørenhedskuverter hvor overskuddet blev sendt til Danmark, til brug for genopretning efter krigens svære år.
- Yderligere information Frimærkesamleren 2013-2 s. 16.
1946. kuvert stemplet i Thule den 3. august 1946, afsendt fra vandflyveren “USS Pine Island” til Thule, til samme person adresseret til Thule. (besætningsmedlem)
1945-46. USA havde behov for at udbygge sine forsvarsaktiviteter i polarområdet.
1946. En polaroperation under navnet “Nanook” afrejste fra USA i juli md. med det formål at undersøge mulighederne for at opbygge amerikanske vejr og observations stationer i Thule området.
U.S. Coastguard deltog med isbryderen Northwind, skibet Norton Sound, ubåden Atulesom, en helicopter samt 2 vandfly – det ene med navnet “USS Pine Island”.
1946. I løbet af sommeren blev der bygget en radio og vejrstation, med “dansk” personale der havde fået en kort uddannelse på den amerikanske BW 1 base i Narssarssuaq.
1947- Amerikanerne var i Thule og omegn.
1947- 18. september. U.S. Air Force,s oprettes som selvstændigt værn.
1950. 25. juni angreb det sovjetisk støttede Nordkorea , det amerikansk støttede Sydkorea. Dette satte gang i øget amerikansk aktivitet i Grønland.
1950. THULE – ARTIC SECTION U:S:WEATHER BUREAU.
1950 kuvert bagside med afsenderadresse.
1950 Thule brev fra den dansk/amerikanske vejr station
1951. 27. april. Ny forsvars/baseaftale indgås med USA.
1951. Oprettelse af Northeast Air Command, med formål at forsvare luftrummet, og sikre støttepunkterne for de operative styrker “Strategic Air Command (SAC)” og ” Military Air Transport Command” (MATS)
1951. Den 6. juni afsejlede en mandskabsstyrke på ca. 12.000 mand fra USA mod Thule for et etablere en base med lufthavn mv. Projekt Blue Jay.
9. juli. 1951. Med isbryderen ADAK i spidsen ankom de første af de ca. 120 skibe til North Star Bay (Thule) , noget forsinket pga. et usædvanligt isfyldt farvand. Skibet Monrovia blev benyttet som kommando skib, og kunne følge udlosningen af de ca. 300.000 tons materiel der var medbragt.
1951. 18. august. blev den nye startbane på lufthavnen i Thule indviet med besøg af USAF General Hoyt Vandenberg.
1951. 22. september tiltrådte orlogskaptajn E. C. Stærmose som det første forbindelsesofficer for forsvarsområdet i Thule området.
1951 Radiomand Erik Brun Thule Radio
1951. 23. oktober, efter 104 dages arbejde, forlod det sidste anlægshold Thule, efter etablering af Thule basen med en flyveplads og basefaciliteter til fortsat drift med ca. 5.000 personer. 400 sikkerheds folk skulle overvintre.
1951. 5. november, luftpostbrev fra Radiomand Erik Brun, på Thule Radio. sendt som amerikansk luftpostbrev i november 1951. Fint historisk indhold i brev, omtaler ture og samtale med lokalbefolkningen, herunder drab med harpun på grønlænder, der havde været med en amerikansk ekspedition til USA, og efter han kom tilbage og fortalt om høje huse og lignende, hvilket ikke kunne passe, men han undlod også at dele ud af de amerikanske kiks, han havde fået med retur.
1952. 1. november blev Thule Basen officielt åbnet
Station Nord etableres.
1953. 5. juni bliver Grønland en del af Danmark, med Knud Rasmussens særlige demokratiske Thule Love gældende for Nordgrønland, blev fortsat respekteret.
1953. De oprindelige beboere i Thule, flyttes nordpå til “Ny Thule”, hvor der blev etableret en ny boplads. Administrationen flyttede året efter i 1954, hvor posthuset åbnede 1. august, og fortsatte med at benytte det eksisterende Thule stemplet i “Ny Thule”.
Thule stemplet benyttet før 1. august 1954 er derfor benyttet ved Thule Air Base hvor det det danske posthus fik et nyt poststempel med teksten “Dundas” der ligeledes blev taget i brug den 1. august. Stempelkataloget for “Dundas” bør derfor indeholde Thule stempler indtil 1954. I “Ny Thule” kendes de to tidligste Thule stempler også benyttet.
1954. 1. august blev Dundas etableret, og lokalbefolkningen
fra Thule var flyttet.
1958. Opbygning af et Ballistisk Missile Early Warning System (BMEWS). De tre stationer i området blev opført i Alaska, Thule og England.
1958. 1. juni indføres postvæsen og perioden med intern portofrihed ophørte.
Brev fra Poststationen i Dundas til Hans Nielsen i Thule.
Det benyttede dagstempel er særdeles sjældent, og kendes på bredt “A”
i Dundas samt tre store stjerner. Kendes benyttet i perioden 1971-73.
Bredt “A” i Dundas dagstemplet samt 3 store stjerner.
1977. SAS flyver direkte fra Danmark 3 gange ugentligt.
- 1979 – Røde Kors Nytryk af Thulemærkerne (rev. 1.) omtales i Frimærkesamleren 2016-6
Har du mere viden hører vi gerne fra dig?
Udbygning af dette område vil fortsætte:
Litteratur:
Den Grønlandske Kirkesag meddelelse nr. 120 jan. 1984. (Rolf Gilberg)