Postkort

Interessen for at samle postkort er stødt stigende, og ”Frimærke, Brev & Postkort klubberne” har fået større konkurrence, når disse flotte kort skal finde nye ejere.

Priserne på de enkelte postkort kan svinge utroligt meget, noget både handlere og samlerne skal vænne sig til. Den ene dag sælges et kort til kr. 300,- og næste gang bliver et tilsvarende kort usolgt med en startpris på kr. 30,-.

Postkort (brevkort) er et samleområde hvor alle samlere kan deltage, og der er næsten ubegrænsede mulighederne, for at lave en interessant samling med særlig fokus på motiver, stempler eller frimærker.

For eller bagside?

forsiden af et brev skrives modtagers navn og adresse, og brevet frankeres med et eller flere frimærker. Brevets bagside benyttes til navn og adresse på afsender, men flere firmaer benyttede også chancen til at forsyne bagsiden med et firmalogo eller billede. Postvæsenet betragtede ”brevkortene”, som vi nu benævner postkort, på samme måde som brevene.
For samlere af postkort er det naturligt at betragte motivsiden som postkortets forside.

I posthistoriske frimærkesamlinger er der ligeledes en trend til at supplere med postkortmotiver, der understøtter frimærkerne. En kongeserie kan f.eks. udbygges med postkort visende kongefamilien eller kongeslottet.

Disse samlinger bliver aldrig komplette, og hver ny ting til samlingen er som at få en ny brik til sit eget ” puslespil”. Dette kan bestå af ganske få brikker til et næsten uoverskueligt antal.

Flere storsamlere har på egen krop erfaret, at glæden ved at opbygge sin egen samling stiger jo flere ting der anskaffes, men på et tidspunkt knækker kurven – og så går det stejlt nedad.

For samlere af lokal historie, typisk fra ens egen hjemegn, er postkortmotiver eftertragtede, da de udgør vigtige brikker i en rekonstruktion af en svunden tid.

Nyere kort fra postvæsener og andre udbydere kan i form og størrelse være uegnede til opbevaring og brug til udstilling, da der kun kan være et kort pr. planche.

 

Ill. nr. 1. En ”Julehilsen fra Hasle” hvor kirken er invaderet af julenisser. Udgivet af Fritz Sørensens Boghandel, Rønne Eneret 16501. Benyttet 24.12.1912 lokalt i Hasle – porto 3 øre. Kortstørrelse standard ca. 13,7 x 8,8 cm.

Når der nævnes små kort er størrelsen ca. 13,9 x 8,8 cm og for de nyere store kort ca. 15 x 10,5 cm. Størrelsen er vigtigt hvis kortene skal passe ind på en albumside eller i plastlommer.

Ill. nr. 2. Tromme Larsen foran Vilh. Herolds barndomshjem. Udgivet af Colbergs Boghandel. Edm. Andersen. Eneret. Nr. 8118. Kortstørrelse 15 x 10,5.
I min barndomstid, gik Tromme Larsen jævnligt rundt i Hasle by og ”udråbte” vigtige beskeder, og folk stimlede sammen ude på gaden. Fra tidligere tid kendes de såkaldte trommeslagerbreve, der ankom frankerede fra
nabobyerne, med den reklametekst trommeslageren skulle benytte. Dette kunne omhandle afholdelse af auktioner af vraggods mv.

½ kort og småkort

Alle postkortsamlere kender de før omtalte to størrelser postkort, men de færreste er opmærksom på de mindre kort, i størrelsen 10 x 6,9 cm, eller ”½ kortene” i størrelse ca. 13,9 x 4,5 cm.

Fremkomsten af ½ postkort påtrykt ”Tryksager” kendes benyttet fra 1904, og skal ses som en billigere og ny måde at kommunikere på. Modtager får en flot ”billed hilsen” og afsenders navn og adresse.

1888 til 1914. Udlandstaksten for brevkort til Island eller øvrige udland var 8 og 10 øre, og som tryksag kun 5 øre. Landsportotaksten for brevkort var 5 øre og tryksagsportoen 4 øre. Der var således noget at spare ved at benytte ½ kortene. Ill. nr. 3.

Ill. nr. 3. ½ kort påtrykt ”Tryksager”.

  1. Fra 1. december blev taksten for en lokal tryksagsforsendelse halveret til 2 øre, og et lokalt brevkort kostede uændret 3 øre.
    Dette blev meddelt til Postkontorerne den 14. november 1905. Der fandtes ikke 2 øres frimærker på dette tidspunkt men disse ville blive fremstillet og fremsendt til posthusene til den 1. december. Ill. nr. 4.

Ill. nr. 4. ½ kort med den nye 2 øre lokal tryksagstakst pr. 1. december 1905. 2 øre er overstreget og ændret til 4 øre, da takstændringen tilsyneladende ikke var tilrettet i nogle taksttabeller.

  1. Den 23. december nævnes i offentlige meddelelser nr. 43 fra postvæsenet, at der udgives en ændring til vejledning for landpostbude og brevsamlere. Ændringen nævner først nu den nye 2 øre takst for lokale tryksagsforsendelser, samt 4 øre taksten for tilsvarende stationsforsendelser.

½ kort med motiv fra Hotel ”Jomfrubjerget” der ligger i Almindingen på Bornholm. Kortet er udgivet af ”Fritz Sørensen, Rønne, Eneret 33”. Ill. nr. 5 og 5a.

Ill. nr. 5. ½ kort ”Tryksag” med mål 13,9 x 4,5 cm. Motiv Hotel ”Jomfrubjerget” i Almindingen på Bornholm.

 

På adressesiden er påtrykt ”Tryksager” i stedet for Brevkort eller det senere benyttede navn Postkort.

Tekst: ”Paa Tryksager maa kun skrives Adressen, Afsenderens Navn, Stilling, Bopæl, Afsendelsesstedet og Datum”.

”Frankeres: Lokalt 2 öre –  Danmark –  4 öre –   Udlandet 5 öre.

 

Ill. nr. 5a. ½ kort ”Tryksag” bagside med vejledning i brug samt oplysning om portotakster pr. 1. december 1905. (bemærk Ö)

Fra 1914 blev der igennem UPU aftalt at brevkort/postkort skulle have målene ca. 14 x 9 cm.

Frimærkehandler Bjarne Heck samler oplysninger sammen om ½ kort og oplyser, at han kender fire serier fra Danmark, alle trykt af ”Stenders”. (Ø er trykt som tysk ö ?)

1a. Serie med københavnske motiver nummereret fra nr. 1 til nr. 32, alle med adresseside som ill. 3.

1b. Serie med motiver fra provinsen nummeret     fra nr. 33 til 82, med adresseside som ill. nr. 5a.

  1. Serie trykt for Fritz Sørensen, Rønne med bornholmske motiver nummereret fra nr. 33 til 44. Adresseside som ill. nr. 5a.
  2. Serie 3 trykt for Chr. Hansen, Vejle med lokale motiver nummeret fra nr. 45 til 53. Adresseside som ill. nr. 5a.
  3. Serie trykt for Erh. Flensborg, Roskilde med lokale motiver nummereret fra nr. 200 til 202. Adresseside som ill. nr. 5a.

Lille kort

Kort i lille størrelse 10,1 x 7 cm udgivet af Colbergs Bogh. Knud Jørgensen Rønne, Eneret 3175. Ill. nr. 6 og 6a.

Ill. nr. 6. Lille kort i størrelse 10,1 x 7,0 cm.  Motiv fra Sæne Havn år 1910, beliggende i Sæne bugt, med hotel, gårde og Hammershus i baggrunden, og granit værk i forgrunden. Nu kendt som Hammerhavnen.

Ill. nr. 6a. Del af bagside fra ill. nr. 6.

Artiklen afsluttes med en julehilsen til bladets læsere, i form af et julekort fra Rønne med den travle julemand. Ill. nr. 7.

 

Postkort motiver

Der er mange postkortsamlere blandt Frimærkesamlerens læsere, og det har været naturligt at udvide dette stofområde igennem de senere år.

Her vises et par eksempler fra en postkortsamling, men har du selv nogle få kort liggende du ønskers vist på denne side eller i Frimærkesamleren, er du velkommen til at sende en skanning af kortet sammen med en kort beskrivelse til redaktionen@frimærkesamleren.dk.

Scan3_crop

  • Postkort er meget interessante for hjemstavns samlere, da mange motiver i dag kun er gemt på postkort. Her ses Hotel Hasle da det i sin tid lå centralt placeret på Hasle torv.

Scan4_crop

  • Hasle Badehotel dengang pension inkl. værelse kostede 5 kr. og 50 øre. Hotellet havde telefonnummer 65. Enkelte ruiner vidner stadig om hvor hotellet har ligget.

Scan5_crop

  • Badelivet ved Hasle Badehotel, med et motiv taget under en svag vestenvind, hvor de badende kunne leje med bølgerne. Blev vinden kraftigere og bølgerne højere blev der dannet understrøm og revler, der har medført flere ulykker med tab af liv på dette sted.

Scan2_crop

  •  En brostensbelagt Storegade i Hasle omkring år 1900, med postvognen med 2 heste foran posthuset. Posthuset er nu en meget velrenommeret genbrugsbutik.
Indlæg

16. juli 2022 af Flemming Petersen
Udgivet i: Nordatlantgruppen,Postkortsamleren
Samleområderne udbygges løbende med ny viden, som den opmærksomme samler kan få glæde af.  Et afsnit om Bornholms posthistorie er påbegyndt. Nyt under Nordatlanten-Grønland omkring Amerikanerudgaven med overtryk. Vesttyskland fra 1949. De fleste frimærker på forsendelserne er ikke med i … Læs mere

15. januar 2015 af Flemming Petersen
Udgivet i: Frimærkesamleren,Generelt,Postkortsamleren
Læs om danske frimærkeklubbers udstillinger i 1973. Læs om Sæson-, udflugts- og feriesteder nord for København fra 1800 tallet. Liste over storauktionen der afholdes lørdag den 7. februar. Perfinbillederne ØK og EAC. 1. verdenskrig 100 år. 6. del. Online kataloger. … Læs mere

24. juni 2013 af Flemming Petersen
Udgivet i: Danmark stålstik,Frimærke, Brev & Postkort Messe,Nordatlantgruppen,Postkortsamleren,Udstillinger
Frimærke, Brev & Postkort Messe 2013. København er igen hjemsted for en stor frimærkemesse. Afholdes den 4. og 5. oktober 2013. (fredag og lørdag) Messen afholdes på Hotel Radisson Blu, Falkoner Allé 7-9 på Frederiksberg. Tæt på parkeringshus, busholdepladser samt … Læs mere