Indledning
100 året for Danmarks salg af De Dansk Vestindiske Øer blev markeret ved statsminister Lars Løkke Rasmussens besøg på øerne, og i Danmark med flere udstillinger, nyudgivne bøger mv.
Der er stadig stor interesse for vores fælles dansk/norske historie, som er velbevaret i form af bygninger, genstande, dokumenter, bøger mv. Rigsarkivet har også sikret et righoldigt materiale for eftertiden.
Ønsker man at opbygge en frimærkesamling fra dette ”lille” lukkede samleområde, er det nødvendigt at vide, hvor man kan finde svar på de spørgsmål, der dukker op. Ved min gennemgang af tilgængeligt materiale blev jeg positivt overrasket over omfanget af artikler og den basisdokumentation, tidligere storsamlere har sikret for eftertiden, men samtidig overrasket over hvor lidt der er gjort for at tiltrække nye samlere.
AFA Danmark kataloget oplyser, at der er udgivet frimærker fra DVI i perioden fra 1856 til 1916, i alt 51 stk., samt 8 stk. porto mærker. Herudover medtages nogle varianter, primært
af de tofarvede øreudgaver. En komplet DVI samling i hovednumrene kan således vises på 3-4 plancher, men kan så udbygges med varianter, breve og postkort.
Ill. 1 Brev annulleret Frederiksted den 17. november 1909 til adressat i Danmark. Korrekt frankeret med 25 Bit der var taksten for brev i 1.
vægtklasse gældende fra 1. oktober 1907
Skal der almindelige breve med i samlingen, ønsker de fleste samlere, at disse skal være korrekt frankeret, så det afspejler det katalog priserne sættes efter. Ved at undersøge nogle almindelige breve fra kong Fr. VIII perioden, med taksttabellen i AFA Special kataloget dukkede den første udfordring op, brevene var tilsyneladende ikke er korrekt frankeret. Efter længere tids søgen fandt jeg en taksttabel omtalt i et filatelistisk tidsskrift for mere end 30 år siden, og nu var brevene pludselig korrekt frankeret. Revisionen af taksterne havde desværre aldrig fundet vej til katalogerne og de nye samlere. Ill. nr.1.
DAKA Håndbog fra 1997, det lille katalog, er seneste opdatering, men alligevel fuld af relevante oplysninger.
Ill. 2 En velbesøgt ”Frimærke, Brev & Postkort messe 2017” kunne fremvise en imponerende udstilling med samlinger fra Dansk Vestindien. To af gæsterne, der fik en rundvisning, var statsminister Lars Løkke og Solrun Løkke Rasmussen. Foto: Royal Press Photo/Chris Christophersen.
Udfordringen blev taget op, og på ”Frimærke, Brev & Postkort
messe 2017”, hvor 11 samlere fik etableret en fantastisk flot DVI særudstilling, der viste at DVI ikke er glemt af de danske samlere.
Det blev en usædvanlig flot udstilling, hvor der også kom nye ting frem, ”ukendte” taksttabeller, posthistorie, postkort, ukendte ark af kongeudgaverne mv.
At samle på DVI har igen fået et pænt opsving i Danmark, og meget af det sjældne materiale har igen fundet tilbage til Danmark. Ill. nr. 2.
Lidt af historien før frimærketiden medtages for helhedens skyld,
hvor brug af placater og postkort kan kompensere lidt for de
manglende brevforsendelser fra denne periode. På grund af
størrelsen vises dog kun nogle få placater, men en række postkort og enkelte mønter.
Tingene placeres i en tidsmæssig rækkefølge, hvis etableringen af borge, kirker, særprægede bygninger, skibe, natur og befolkning, kan relatere sig til bestemte årstal.
Danmark/Norges kolonier i
Ostindien og Afrika
Dansk kolonihistorie begynder i en helt anden tidsalder end den vi kender i dag. Respekten for demokratiet og de enkelte individer var endnu ikke ”opfundet”.
Europæiske købmænd med staterne i ryggen drog ud i verden for at oprette kolonier
og handelsstationer. De ankom til en ukendt verden fyldt med nye typer spændende handelsvarer, og risikoen var ligeså høj som muligheden for gevinst, hvis det lykkedes at komme tilbage med lasten. Fra dansk side var man opmærksom på disse nye varer, som blev bragt til Danmark med andre landes skibe, og lysten til selv at deltage var naturligvis stor.
Ill. 3 Brev fra Trankebar dateret 20. oktober 1792. Brevet er sendt til C. W. von Scholten fra hans broder, der dør kort tid efter.
1616. Blev ”Ostindiske Kompagni” oprettet, med skiftede navn
til Asiatisk Kompagni i 1732.
1620. Efter forhandling med den lokale fyrste etablerede Danmark ”Trankebar” som den første af flere danske kolonier i Indien. Fortet ”Dansborg” blev opført i 1624. (solgt til englænderne i 1845) Ill. nr. 3.
1646. Christian V bliver konge og regerer indtil 1699.
Ill. 4 Fort Christiansborg blev opført i 1661 og var centrum for ”trekantshandelen”, hvor bl.a. slaver blev købt for geværer og krudt. Efterfølgende blev slaverne transporteret til Caribien og brugt som arbejdskraft på sukkerplantagerne. En stor del af sukkeret (det hvide guld) blev herefter transporteret til Europa. Englænderne overtog Christiansborg i 1850.
1659. Der blev etableret kolonier og forter på Afrikas vestkyst i det nuværende Ghana.
Den Holstenske handelsby Glückstad fik en 25årig eneret på al handelen. (solgt til englænderne i 1685)
1661. Fortet Christiansborg blev grundlagt ved byen Accra
på Afrikas vestkyst, og fungerede som dansk hovedfort og udskibningshavn for slaver til sukkerplantagerne i Caribien.
Der blev også handlet elfenben og guld i bytte for våben.
Denne såkaldte trekantshandel var en yderst lukrativ forretning, men også med risiko for at miste skibe, mandskab og handelsvarerne.
Sørøveriet blev også også organiseret, og øgede risikoen i Caribien.
Fortet Christiansborg blev solgt til englænderne i 1850, hvor modstanden mod brug af med slaver var støt stigende.
Ill. 5 Skibene lastes fra stranden ved Christiansborg nær Accra på Afrikas
guldkyst.
Danmark/Norges kolonier i Vestindien
Ill. 6 Postkort med motiv fra maleri af byen Taphus der fik navnet
Charlotte Amalie efter Chr. 5. hustru.
1666. Danske søfarere, der var udsendt af københavnske forretningsmænd, hejste det danske flag på St. Thomas. Den
spanske opdagelsesrejsende Christoffer Columbus havde været
på øen i 1493, hvor han navngav øen. Ved den danske overtagelse gav præsten Kjeld Jensen fra Slagelse de bosiddende engelske og hollandske plantere religionsfrihed, en ordning der
fortsatte i den resterende danske periode på øerne. Danskerne
forlod St. Thomas igen i 1668 grundet sygdom, piratoverfald
og dårlig høst. Ill. nr. 6 og 7.
Ill. 7 Christoffer Columbus hyldet på frimærke for sin første sejlads til Amerika i 1492. Året efter var han på St. Thomas.
1671. ” Vestindisk Kompagni” grundlægges ved en kongelig
bevilling af 11. marts med det formål at drive plantagedrift
og monopolhandel på St. Thomas. Bygningen af Fort Frederik
påbegyndes umiddelbart efter. Ill. nr. 8 og 9.
Ill. 8 Fort Christian fra 1672 bygget som beskyttelse og sikkerhed mod røveri og overfald.
Ill. 9 Postkort visende Trygborg og Skydsborg der blev bygget i 1675 og senere fik navnene Bluebeard Castle og Blackbeard’s Castle. Disse forsvarstårne ligger højt placeret med flot udsigt over St. Thomas havn, som de skulle beskytte.
1672. Der bliver sendt to skibe fra Bergen med nye kolonister, 190 personer afrejste med skibet Færø. Kun 113 var i live ved ankomsten til DVI. England erklærer Holland krig og
anerkender, med nogle forbehold, dansk suverænitet over St. Thomas.
1674. Vestindisk Kompagni overtager ”Glückstad – kompagniets” privilegier for handel i Afrika (Guinea) og skifter navn til
”Vestindisk – Guineisk kompagni”. Disse privilegier gav eneret på handel på den lukrative trekantsrute imellem København,
Guinea (Guldkysten) og Dansk Vestindien. Den hollandske – reformerte menighed byggede en kirke udenfor fortets mure. Ill. nr. 10.
Ill. 10 Laksegl fra ”Vestindisk – Guineisk Rente samt Gen. told Cammer Seigl”.
1676-80. Sejladsen var indstillet pga. den Skånske krig, hvor
Sverige og Frankrig var forbundsfælder.
1685. Byen Taphus på St. Thomas ændrer navn til Charlotte
Amalie efter Chr. 5.s hustru. Filatelistisk benyttes ”St. Thomas”
også i poststemplerne. Jøder får tilladelse til at bosætte sig på øen.
1695. Det Brandenburgske Kompagni får udlagt 25 byggegrunde i området, der fik navnet Frederiksstad.
1698. Det første slaveskib fra “dansk Vestindisk – Guineisk kompagni” ankommer fra Guinea med 260 slaver.
1699. Frederik IV bliver konge og regerer indtil 1730.
1706. Lutheransk kirke opføres i træ udenfor fortet i St.
Thomas.
1715. Der er 160 plantager og 32 sukkermøller på St. Thomas.
Ill. 11 Postkort visende tidlige Caribiske inskriptioner på klipper ved Rif Bay på St. Jan.
1718. St. Jan bliver koloniseret efter at have været annekteret
siden 1675. Øen er kendt for sin natur og flotte strande med
koralrev. Der opstartes med 20 plantere, 16 slaver og 5 soldater.
I 1726 var al dyrkbar jord solgt og 20 sukkermøller opført.
Ill. nr. 11, 12 og 13.
Ill. 12 Postkort visende St. jan og Dannebrog med de engelske øer i baggrunden
Ill. 13 Postkort visende kvinde på vej til markedet med sine kurve
1721. Der gives tilladelse til etablering af et sukkerraffinaderi i København, der modtager det første sukker i 1729.
1724. Handelen på øerne frigives for alle nationer mod betaling af afgifter. Slavehandel er undtaget.
1730. Christian VI bliver konge og regerer indtil 1746.
1732. Undervisning af slavebørn starter.
Ill. 14 Postkort visende det samlede dansk-vestindiske område efter købet af St. Croix i 1733.
1733. Vestindisk – Guineisk kompagni køber St. Croix af
franskmændene for 164.000 Rigsdaler. Øen, der ligger 40 mil
syd for St. Thomas, har et areal på 213 m3 og havde tidligere
været på både franske og engelske hænder. Byen Bassin omdøbes til Christiansted. St, Croix opdeles i et antal plantager, der
sælges. Voldsomt slaveoprør på St. Jan. Ill. nr. 14, 15 og 16.
Ill. 15 Postkort visende Christiansværn, der blev bygget fra 1734 på samme sted som franskmændenes fort St. Jean lå placeret. Overdragelsen af øen fra franskmændene fandt sted den 8. januar 1734.
Ill. 16 Postkort med motiv af Fort Christiansted indefra. (tidl. Christiansværn)
Ill. 17 Postkort med motiv af en gammel vindmølle på St. Croix
Ill. 18 Postkort med motiv af ”Estate Judith’s Fancy.” En sukkerplantage fra 1733 placeret i nærheden af Christiansted.
1734. Vestindisk – Guineisk kompagni fik en tillægsbevilling, der giver kompagniet eneretten til at indføre og raffinere råsukker til Danmark og Norge. Samtidig udliciteres sejladsen fra Afrika med øvrige varer til andre rederier, herunder transporten af slaver. <Franske styrker sættes ind mod slaveoprøret på St. Jan.
Ill. nr. 17 og 18.
Ill. 19, den første private DVI mønt fra 1740, udgivet af Vestindiske og Guineiske kompagni med Christian VI’s tilladelse.
Motivet på forsiden viser et af datidens skibe.
Ill. 19a Til højre, motivet på bagsiden viser Chr. VI’s monogram.
1740. Chr. VI gav Vestindisk – Guineisk kompagni tilladelse
til at fremstille en privat 12-skilling mønt efter fransk forbillede. Mønten blev fremstillet med en sølvværdi på kun 8 skilling. Ill. nr. 19 og 19a.
1743. St. Thomas bliver hovedstad på øerne, og der bygges et
hospital.
1746. Frederik V bliver konge og regerer til 1766.
1747. St. Croix bliver etableret som et selvstændigt guvernement, og jordsalget er nu afsluttet.
Øernes beboerne var en broget skare af forskellige nationaliteter, hver med deres eget sprog og med danskere som en mindre
andel. Af samme årsag var der givet religi- onsfrihed på øerne, hvilket resulterede i, at missionærer fra mange forskellige trosretninger etablerede sig på øerne.
Der blev opført et utal af kirker og missionshuse, og mange af
disse kan findes på postkort.
Afrikanernes medbragte tro er symboliseret ved et guddommeligt træ kaldet ”gri-gri” træet, der kendes tilbage fra 1716.
Jøderne købte jord til en kirkegård i 1750 og byggede efterfølgende en synagoge. Ny Hernhut fik tilladelse til at missionere
på øerne af Chr. VI og begyndte i 1732. De drev også en plantage med brug af slaver og påbegyndte byggeriet af en række missionsstationer og -huse. Ill. nr. 20 og 21.
Ill. 20 Postkort med motiv af ”Moravian Missionsstation, Emmaus, St. Ian, Danish W.I.”. Stationen blev etableret af Hernhutterne (brødremenigheden) i 1738
Ill. 21 Postkort med motiv af ”Moravian Chuck, Midland St. Croix, D W. I”.
1666-1754. Breve fra denne periode ligger i statens arkiver, men kgl. ”Placater” og postkort med motiver fra perioden findes der en del af, og internettet ligger klar til at hjælpe med noget tekst.
1755-1814. Kongeriet Danmark/Norge
1755. Frederik V overtager ” Vestindisk og Guineiske Compagni”, herunder en række plantager og fortet Christiansborg i Accra på Afrikas guldkyst. Overtagelsen sker
under titlen, ”Konge over Danmark, Norge, de Venders og Godhers, Hertug i Slesvig, Holsteen, Stormarn og Ditmersken og greve i Oldenborg og Delmenhorst”. Prisen var 1,4 mill. rigsdaler.
I forbindelse med overtagelsen ændrede kongen en række betingelser for private redere og deres mandskaber, og der blev udpeget en generalguvernør for
alle tre øer. Ill. nr. 22.
Ill. 22 Kgl. Placat fra 1755 ved statens overtagelse af St. Thomas, St. Jean, St. Croix, samt Christiansborg i Accra på Afrikas guldkyst. Befolkningstallet på DVI var på dette tidspunkt ca. 16.000, hvoraf 14.000 var slaver.
1760. Frederiks Fort i Frederiksted blev bygget i perioden 1752-60, på samme sted hvor det engelske Fort James havde ligget siden 1640. Handelsforbindelsen med varer mellem
St. Croix og Danmark skete primært fra Frederiksted og med danske sejlskibe. St. Croix havde ingen havne til større skibe, På breve ses ofte navnet Westend, der henviser til Frederiksted, der ligger på den vestligste del af St. Croix. Ill. nr. 23.
Ill. 23 Postkort med motiv fra Frederiksted Fort, med årstallet for den tidligst opførte bygning.
Ill. 24 – 12 skilling sølvmønt årgang 1763, fremstillet for private midler af plantageejer H. C. baron von Schimmelmann. Mønten er skåret af møntmester Wahls, og viser på forsiden et af datidens skibe.
Ill. 24 a – 12 skilling mønt med Frederik V. monogram på bagside.
1763. Frederik V. solgte de kongelige plantager og sukkerraffinaderiet i København til H. C. Baron von Schimmelmann,
for 400.000 rigsdaler. Von Schimmelmann var ejer af geværfabrikken i Hellebæk, der forsynede høvdingene i Afrika med
geværer mod betaling i bl.a. slaver i den såkaldte trekantshandel.
For egen regning fik Schimmelmann tilladelse til at fremstille mønter i værdierne 12 og 24 skillinger. Teksten i mønterne fra 1740 var ”XII. Skil. Danske. For. De. Dansk. Americ. Insuler.”, dette ændres i 1763 til ”XII. Skill. Danske. Americansk. M”. Ill. nr. 24 og 24a.
1764. Kongen gør St. Thomas og St. Jan til frihandelsområder med det formål at øge velstanden for øernes befolkning. St. Thomas blev, med sin store naturlige frihavn med en vanddybde på 13 meter, hurtigt centrum for handelen i Caribien, og økonomien blomstrede og fik ekstra næring af handelspartnernes indbyrdes krige og konflikter.
1766. Christian VII bliver konge og regerer til 1808.
1770. Plakat om tilførsel af sukker fra St. Croix til København, salg/oplagringstid, samt øvrige steder med sukkerraffinaderier, Aarhus, Aalborg, Fridrichshald og Flensborg. Der ønskes 13.000 fade sukker til Danmark. 4.000 fade må benyttes som betaling for varer i Amerika eller i andre lande som betaling for varer og slaver. Resterende sukker kan leveres til Altona, når tolden er betalt på St. Croix. Da skibene der transporterer
sukker også kan medbringe post, ses her flere forskellige muligheder for at få post til Danmark. Ill. nr. 25.
Ill. 25 Postkort med motiv af forarbejdningen af sukkerrør, hvorefter sukkermassen leveres til raffinaderierne i bl.a. Danmark.
1775. Den amerikanske frihedskrig startede og blev først afsluttet i 1783.
1777. På grund af krigen skulle al handel imellem Europa og Dansk Vestindien, (nu også gældende for St. Croix og St. Jan) foregå med danske redere. Den Kgl. Grønlandske Handel, der havde eneretten til sejlads til kolonierne i Grønland, var et af
de rederier, der stillede skibe til rådighed, og det havde 37togter til DVI i de følgende 5 år.
Told- og Postvæsenet sættes i system
1781 – Placat. Det Dansk Vestindiske postvæsens dåbsattest udstedes i form af en kongelig placat dateret 1. november. Den øgede skibsfart imellem DVI og Danmark/Norge og brevvekslingen med europæiske stater og Amerika omfattes af denne
bekendtgørelse.
§ 1 nævner, at der i København samt på alle vore tre vestindiske øer indrettes et brevkontor på de respektive toldkontorer,
samt at al post imellem disse 4 poststeder er omfattet af denne
bekendtgørelse. Brevkontorerne modtager og udleverer alle
dokumenter og breve men foretager ingen udbringning.
§ 2. Undtagelser: Udbringning af egne breve og forsendelse af
aviser i uforseglede pakker, kasser og som avisbreve. Når skibe
på rejsen anløber fremmede steder må post medtages, men ved
ankomst til et af postvæsenets fire poststeder skal posten afleveres, registreres og kan afhentes uden betaling af porto.
§ 3. Post fra DVI via. andre havne til København er ligeledes
omfattet af bekendtgørelsen. Breve til DVI kan sendes eller
afleveres til ”Kontoret for de vestindiske Breve i København”,
hvorfra brevene videre befordres uden betaling af DVI taksten.
§ 4. Der skal føres en protokol over alle brevforsendelser, og de
enkelte forsendelser skal svare til de medsendte karter.
§ 5. Ønskes en hurtig fortrinlig behandling af brevet mærkes
dette med ”CITO”.
§ 6. Når postkontoret modtager 2 breve, hvoraf det ene er
mærket ”Dublikat”, skal disse breve afsendes med to forskellige skibe.
§ 7. Enhver skibskaptajn eller skipper skal før afrejse fra et af
de fire poststeder henvende sig på brevkontoret for at afhente
posten eller et postbevis for at blive udklareret og dermed opnå
rejsetilladelse. Brevene modtages i en forseglet sæk, og postvæsenet yder ingen betaling for denne ydelse.
§ 8. Breve, ankommet til København, der ikke afhentes inden
24 timer bliver udleveret med et bud mod betaling af 4 skilling
i KBH og 3 styvere på øerne. (ved flere breve henhv. 2 skilling
samt 2 styvere for hvert af de efterfølgende).
Ill. 26 Dåbsattesten for postvæsenet på DVI, ”Reglement for en Indretning hvorved saavel Offentlige som private Breve mere sikkert og ordentligt end hidtil befordres imellem de danske Stater i Europa og de danske Øer i Vestindien, samt imellem Øerne indbyrdes”. Dateret 1. november 1781.
§ 14. Taksten 1. vægtklasse fra Danmark til DVI er 16 skilling kurant, og modsat 10 vestindiske styvere Imellem øerne på DVI – 5 vestindiske styvere. Breve op til 10 lod beregnes med et tillæg pr. lod på 50 % af taksten for 1. vægtklasse. Breve fra 10 til 20 lod tillæg kun 1/8 eller 2 skilling pr. lod, og højere vægt afregnes efter 1 skilling pr. lod. (en styver er betegnelsen for en 2 skillingsmønt)
§ 14. Når breve ankommer fra København til Øerne, skal der beregnes ekstra porto, hvis brevene skal leveres til en af de øvrige øer.§ 15. Der er portofritagelse for statens breve, tjeneste breve, fra rådet og betjentene mærket med Kongelig Tjeneste. Skibsrederen betaler kun halv porto for de breve han får fragtet med egne skibe.
§ 18. Kongeriet Danmark fastholdt kun ene retten til at besejle og transportere post til og fra Sct. Croix, da postmængderne fra St. Thomas og St. Jan var uden større betydning. Ill. nr. 26.
1782. Placat. Der etableres igen frihandel på St. Thomas og St. Jan med det formål at få vækst i økonomien.
Ill. 27 Postkort med motiv af en flok drenge i strandkanten. At al handel med slaver skulle ophøre i 1803, ændrede livet i positiv retning for
eksisterende slaver, men lukkede helt for tilgangen til ny arbejdskraft ad denne vej.
1792 – Placat. ”Forordning om neger Handelen 10. marts”. Al handel med slaver skal ophøre i 1803, og plantageejerne har nu 10 år til at forberede de nye tider, hvor forholdene for slaverne skal forbedres. Dels for at forhindre opstand men også for at sikre fremtidig arbejdskraft i form af et øget børnetal. Ill. nr. 27.
Fra perioden fra 1755 til 1800 kendes kun i størrelsesorden 40 breve i private hænder, hvoraf enkelte er til Danmark. Brevene er uden påtegninger af porto eller befordrings veje. Fra år 1800 stiger den bevarede brevmænge betydeligt.
1801. Krigen i Europa breder sig til DVI. Englænderne indfører embargo mod danske og norske skibe og foretager opbringninger i rum sø. Den første træfning mellem danske og
engelske krigsskibe sker i marts måned ved de Vestindiske Øer.
Ill. 28 Brev sendt med amerikansk skib i 1805, ankomst til New-York og stemplet med skibs stempel ”SHIP” og påført takst 14 cents.
1801 – 02. Englænderne besætter DVI fra 28. marts 1801 til
22. februar 1802, hvor de helt forlader øerne.
1805. Skibsbrev fra Georg Monk i St. Thomas dat. 30. juni 1805, sendt til Philadelphia i USA. Annulleret med skibsstempel ”New -York SHIP” dat. 25. februar. Takst 12 cent i porto samt 2 cent for søtransport. Ill. nr. 28.
1806. Brev fra den danske kong Chr. VII til Generalguvernør Balthazar Frederich Mühlenfels. Brevet er sendt som portofrit
Kgl. Tjenestebrev. Påført i nedre venstre hjørne ”Original d.d. 31. januar 1806 med Captajn …. Dublicat med Captajn …
Efter gældende regler er brevene sendt med 2 forskellige skibe i håb om, at mindst et af brevene nåede frem. Brevet bærer kongens underskrift og storsegl, og indholdet er af militær karakter bl.a. med forfremmelse af den senere Generalguvernør von Scholten. Ill. nr. 29.
Ill. 29 Kongebrev fra Danmark i 1806, sendt i to eksemplarer med to forskellige skibe i håb om, at et af disse nåede frem til generalguvernøren på De dansk Vestindiske Øer. Lukket med et stort kongesejl for at sikre brevets ægthed, og opført på skibets karteliste som brev nr. 29.
1807. Englænderne angriber København i september md., og resultatet bliver, at Danmark må kapitulere den 7. september. Englænderne tager i første omgang 147 af vore største (træ)skibe, og Danmark mister dermed evnen til at beskytte eget land og sin søhandel. Der tages initiativ til at opbygge en ny dansk flåde, idet der plantes 90.000 nye egetræer i de nordsjællandske og bornholmske skove. Efter oplysninger fra Bornholms
Tidende er der nu blevet fældet nogle af disse træer, der er benyttet til det nye besøgscenter ved Hammershus ruiner, der blev indviet i 2018.
Ill. 30 Brev fra St. Thomas til London, afsendt i 1814 under den engelske besættelse af øerne. Brevet er annulleret på det engelske postkontor i St. Thomas, med stort (fleuronstempel) der er benyttet på øerne under den engelske besættelse i perioden fra 1807-1814. Takst påført 2 skilling og 2 penny.
1807. Englænderne besætter DVI fra 23/12-1807 til 1-15
april 1815. En periode på næsten 8 år.
1807 Under besættelsen indfører englænderne de første
poststempler på DVI, disse omtales som ” fleuron” stempler.
Det viste stempel er stor type, og der findes et tilsvarende fra
St. Thomas og St. Croix i en mindre udgave. Ill. nr. 30.
1808. Frederik VI bliver konge og regerer til 1839.
1813. Under krigen havde Danmark trykt for mange pengesedler og måtte igennem nogle svære år med 2 møntomlægninger, før nationalbanken blev etableret i 1
1814. Ved Kieler freden med Sverige mister Danmark Norge til Sverige, men Grønland, Island og Færøerne forbliver danske. Danmark får til gengæld svensk Pommern og Rügen, der senere byttes med Lauenborg. Aftalen sluttes i Kiel den 14. januar, og er endelig underskrevet af begge parter den 9. februar. Den 31. marts når nyheden om fredstraktaten med Sverige til DVI, men fredsaftalen med englænderne trækker ud.
Ill. 31 Følgebrev for pakke til Carl Holbøll, styrmand om bord på skibet Laurentius. Brevet ankom til DVI, under den engelske besættelse af øerne, den 12. oktober 1814.
1814. Skibsreder Johannes Søbøtker fra DVI, senere generalguvernør, samarbejdede med nordens største private rederi ”Vilhelm Duntzfelt”, der havde 14 større skibe. Fregat
Laurentius med kaptajn Arboe Larsen afgik fra København, via Madeira, i efteråret og ankom til DVI den 12. oktober. Ill. nr. 31.
1815. I januar ligger betingelserne for en fred med England
klar. Danmark får ikke sin flåde retur, og må afstå Helgoland.
Danmark får tilbageleveret Anholdt samt kolonierne i Indien og Dansk Vestindien. Englændernes private ejerskab af jord og
bygninger på St. Thomas berøres ikke, og England er fortsat den nation, der har den største handel på ST. Thomas.
Ill. 32 Skibsbrev afsendt til England inden den engelske konvoj forlod DVI efter besættelsen. Ankomststemplet 21. september 1815, samt SHIP LETTER. Takst påført. 2s 1d overstreget, 3s 2d overstreget og sidst 3s 6d. Påført stempel + ½.
1815. Den 1. april ophæver englænderne besættelsen af St. Thomas og 14 dage senere på St. Croix, hvorefter tilbagetrækningen af besættelsestropperne igangsættes. Af brev fra
Hancock Cornmick, dateret St. Croix 20. juli 1815, til firma William Tower Ecg. i Aberdeen fremgår, at han den 1. august rejser med den britiske konvoj til England, men at en række
navngivne varer bliver sendt med H. P. Bødkers danske skib til Europa. Ill. nr. 32.
Ill. 33 Den første dampmølle blev etableret i 1816, og fjernede noget af det tunge arbejde på sukker plantagerne.
1815. Kaptajn Arboe var igen i DVI, hvor han ankommer den 13. november med fregatten Lille Catharina.
1816. Den første dampmølle rejses på St. Croix. Ill. nr. 33.
1818. Privatbefordret brev, fra post og vejermester Peter von Scholten, dateret St. Thomas den 28. februar 1818. Brevet er sendt til hans broder Kaptajn J. von Scholten i Præstø. De følgende 10 år bliver St. Thomas anløbet af mere end 2.500 skibe årligt. Ill. nr. 34.
Ill. 34 Brev fra Peter von Scholten 1818, hvor han var post og vejermester i Frederiksted. Modtager var hans broder, der boede i Præstø.
1823. Første dampskib fra USA anløber St. Thomas, og dette
bliver starten på store ombygninger af havne anlæggene i St.
Thomas. Skibene skulle nu bruge enorme mængder kul, der blev leveret fra England Ill. nr. 35.
Peter von Scholten udnævnes til guvernør for St. Thomas.
Ill. 35 1823 blev begyndelsen på en epoke hvor dampskibe, med skorsten, overtog sejlskibenes tidligere rolle, først som hjuldampere og efterfølgende med skrue.
Ill. 36 Peter von Scholten som generalguvernør i uniform.
1827. Kasernebygningen i St. Thomas opføres.
1828. Følgebrev for en lokal pakke fra Generalguvernør Peter
von Scholten til næstkommanderende Kammerjunker Steen
Bille. Der skrives, at medfølgende kasse er en gave for venskab
og indsats.
Steen Bille var med briggen ”St. Jan” i DVI i perioden fra 28.
april 1827 til 25. august 1828. Sten Bille blev senere leder af
Gaiathea ekspeditionen i 1845-47. Ill. nr. 36 og 37.
Ill. 36 Følgebrev for pakke fra Generalguvernør Peter von Scholten til Steen Bille på Briggen ”St. Jan”, der var udstyret med kanoner for at markerede de danske interesser på øerne.
Ill. 38 Guvernementsbygninger I Christiansted står færdig i 1830, årstallet placeret over hovedindgangen.
1830. Postkort med motiv af det færdig udbyggede/renoverede Guvernementshus i Christiansted. Ill. nr. 38.
1837. Colonial Bank of London og Sankt Thomæ Bank etablerede sig i St. Thomas. Brev dateret 6. april 1837 fra St. Croix
til Toronto i “Upper” Canada. Mange nødvendige varer kom
fra Amerika og Canada, så der var skibsforbindelser op langs
den amerikanske østkyst. Ill. nr. 39.
Ill. 39 Brev fra St. Croix til Toronto i Canada i 1837. Påtegnet 11 c, 1 c, samt sidst 18/4 = 22 cent, som modtager betaler. Stemplet Queenston der ligger på grænsen til Canada. Møntsystemet indtil 1858 var Pund, Shilling og Pence, men herefter Dollar og Cents. Mønt værdien i Canada var lavere end i England.
1838. Den første hjuldamper S/S Sirius, krydser Atlanten på 18 dage, og andre følger hurtigt efter.
A. H. Riise får tilladelse til at etablere et apotek i ST. Thomas
og bliver en stor forretningsmand indenfor apotekervarer men
også med duftevand/parfume, der blev solgt under navnet ”D.
D. Bay Rum”. Senere blev forretningen udvidet med en mavebitter, de kendte Riise rom, fremstilling af frimærkegummi og
postkort mv. Ill. nr. 40.
Ill. 40 Udsnit af dobbelt postkort med motiv af havnefronten i St.
Thomas havn. Til venstre under det store Dannebrog ses A. H. Rises egen skibsanløbsbro.
1839. Christian VIII bliver konge og regerer til 1848.
Ill. 41 Brev til ”P.V. Dam Fæstningen Christiansø” befordret af militæret fra hans søn på St. Croix.
1839. På Sct. Thomas var der 41 store importhandelsfirmaer,
heraf 13 engelske, 11 franske, 6 tyske, 4 italienske, 4 amerikanske og 3 danske. Det var primært engelsk der blev talt og
benyttet i skolerne. Befolkningstallet på Sct. Thomas steg fra
4.000 til 14.000 i løbet af en kortere årrække. Det samlede
befolkningstal på øerne var ca. 33.000. Brev fra M. Dam til faderen løjtnant P.
Ill. 42 Postkort med motiv af fæstningen på Christiansø udført af Holger Drachmann
Dam på fæstningen på Christiansø. M.
Dam kvitterer for modtaget brev igennem løjtnant Hjort, og beder samtidig sin far om at hilse livstidsfangen Doktor Dampe, der sidder i en fængsels- celle på Christiansø. Brevet er fra en større korrespondance, hvoraf kun et brev er med postale påtegninger. Ill. nr. 41 og 42.
1841. Takster til og fra DVI enkeltbrev 26 skilling og dobbeltbrev 51 skilling. Betalingen indeholder alle udgifter inkl.
bærepenge. Rejse Posthaandbogen side 235.
Engelsk postvæsen på St. Thomas
1842. Royal Mail etablerede sit hovedkontor i St. Thomas,
og var i 1840 blevet told- og afgiftsfritaget for passagerer og
post. Det første dampskib ”RMS FORTH” fra ”Royal Mail
Steam Packet Company” anløb selskabets faste anløbsplads på
St. Thomas.
Ill. 43 Bomærke fra postkort ”The Royal Mail Steam Packet Company”.
Ill. nr. 43. England havde som det første postvæsen etableret regelmæssig postforbindelse mellem DVI og
England/Europa, som andre lande, inkl. Danmark, benyttede.
Royal Mail tog et nyt datostempel i brug fra 1842, det store 2 rings stempel ”St. THOMAS” Ill. nr. 44 og 45.
Ill. 44 Brev fra St. Thomas 1844 befordret med The Royal Mail Steam Packet Company til England. Takst 1 shilling og 5 pence.
Ill. 45 Påstemplet “St. Thomas 1. Juli 1844. Med det nye store 2 rings stempel.