Færøerne og filateli

af/Flemming Petersen  (Frimærkesamleren nr. 3 2015)

---

Indledning (seneste tilføjelser 2. februar 2021)

Som optakt til det Færøske postvæsens 40 års jubilæum i 2016, der markeres med en udstilling under Frimærke, Brev & Postkort Messe 2016 i København, vil Frimærkesamleren bringe en række artikler om Færøerne, set med filatelistiske briller.

Vi vil opfordre Frimærkesamlerens læsere til at bidrage med oplysninger og forslag til nyt indhold til artiklerne, og til næste år bidrage med samlinger til jubilæumsudstillingen, hvor vi satser på at kunne dække hele det færøske samleområde.

Breve fra 1700 tallet, med få undtagelser, findes kun i de offentlige arkiver,  er udgangspunktet for denne artikelserie begyndelsen af 1800-tallet.

1800-1856. Det første afsnit vil omhandle denne periode med korte historiske tilbageblik.

1820. Ved fredsslutning efter Napoleons krigen i 1814,  valgte vinderne at, Norge skulle underlægges Sverige. Færøerne, Island og Grønland skulle tilhøre Danmark, og dermed adskilles fra Norge, som disse lande ellers var tættest forbundet med. Norge accepterede først den nye situation i 1820. Perioden før 1820 kan betragtes som et fælles dansk/norsk samleområde, et område hvor mange nordmænd boede og arbejdede.

Med få undtagelser er breve fra år 1800 til 1856 uden frimærker, men kan være påført en række interessante påtegnelser, bancobrev, fattigsag, ekspres mv. Modtagernes navne og adresser kan også fortælle historie, f.eks. breve adresseret til “Handelsbestyreren i Thorshavn”, til “Den Kongelige Grønlandske og Færøiske Handel” i København mv.

1841. I rejse og Posthåndbogen kan læses: Om Brevforsendelsen til og fra Færøerne og Grønland. “Breve til disse Steder modtages i det grønlandske og Færøiske Handelskontor ved Nybørs nr. 70, som besørger disse afsendt ved første skibslejlighed, der, hvad Grønland angaar, kun afgaar om Foråret, og til Færøerne til forskellige Tider”.

1841. Fra Grønland og Færøerne kan der afsendes breve til samme Kontor, der lader dem ombringe. “Der er hverken Porto eller Bærepenge at erlægge”‹.

Indtil statsmonopolets ophævelse i 1856 besejlede skibe fra Grønlandsfarten ikke Færøerne, og kunne kun i nødsituationer søge havn.

Geografi

Færøerne er en øgruppe beliggende i Nordatlanten, 300 km nord for Shetlandsøerne, 600 km fra Island og Norge, og 1.300 km fra København, bestående af 18 øer af vulkansk oprindelse. Det samlede areal udgør 1.399 km2, svarende til Lolland, og en udstrækning fra nord til syd på 118 km. Alle øerne, med undtagelse af en, Lille Dimun, har i tidens løb været beboet.

Handel og tilhørsforhold

De første beboere på Færøerne, omkring år 600, var irske munke, som i 800 tallet blev fortrængt af norske vikinger.
Indvandringen og indflydelsen fra Norge fortsatte op gennem vikingetiden til den tidlige middelalder. I år 1035 blev øerne et norsk skatteområde og reelt og formelt en del af Norge.
I 1380 indgik Danmark og Norge en personaleunion, hvor Oluf, som var søn af den senere Margrethe den første og den norske konge, Håkon d. 6., blev valgt til konge af Danmark. Margrethe overtog styret i København i hans navn.

Da både Håkon og Oluf dør, bliver Margrethe i 1387 valgt som regent i Danmark, og efterfølgende i 1388 i Norge.

Ved Kalmarunionen i 1397 fik Danmark, Norge og Sverige fælles regent. Unionen blev opløst i 1523.

Finland, Island, Grønland, Færøerne, Orkneyøerne, Shetlandsøerne, var i kraft af deres tilhørsforhold en del af unionen.

1468. pantsatte den danske kong Christian I. Orkneyøerne og Shetlandsøerne pga. pengemangel. Øerne havde tidligere tilhørt Norge, og trods en aftale om senere indløsningsret af pantet, blev dette efterfølgende afvist flere gange.

Danmark og Norge fortsatte som fælles kongerige, og Sverige valgte sin egen konge.

Handel

Handel med og forsyninger til de fjerntliggende dele af kongeriget blev fra omkring 1400 og fremefter varetaget af handelskompagnier som alt efter hvordan kongens økonomi havde det, enten var kongelige, eller private som mod betaling fik eneretten på handlen af kongen.

Uanset hvem der drev denne virksomhed, var den grundlæggende tabsgivende og en dårlig forretning.

1776. blev den “Grønlandske Handels og Fiskefangst Indretning” etableret, som en stats virksomhed, da det ikke var lykkedes private købmænd at opnå en lønsom drift, trods eneret til handel med de danske Kolonier på Grønland.

1781. Der blev der udgivet et reglement om den “Kongelige Grønlandske, Islandske, Finmarske og Færøiske Handel” gældende i 30 år. Ved at kongen gav en 20 årig told og afgiftsfri periode, lykkedes det at få etableret frihandel på Island i 1786 og i Finmarken (Norge) i 1789.

Fra 1796 blev der ansøgt, og givet nogle frihandelsaftaler til Færingerne, og i en årrække var der en blanding af monopolhandel og frihandel, hvilket viste sig uhensigtsmæssigt, og færingerne ønskede monopolhandelen indført igen.
Der var ansat en Landsfoged, handelsbestyrer og en handelsforvalter på Færøerne, og vare transporten skete primært  i Thorshavn, hvor de blev omlæsset til mindre lokale både, og sejlet til og fra pakhusene under strengt kontrolleret af handelsforvalteren.

1841. Monopolhandelen blev igen kritiseret med ønske om at få etableret frihandel på Færøerne. Nu kom kritikken fra Færøernes største jordbesidder provst (1832-43) Christian Benedict Garde, og den kongelige handelsforvalter (1831-51) Jacob Nolsøe svarer kraftigt igen, ved udgivelse af en beretning i bogform på 59 sider.
“Beretning om den Kongelige færøske Handels Organisation og dens Bestyrelse paa Færøerne; foranlediget ved Provst Gardes Skrift”. Bogen omtaler ind- og udgående varetyper lagerkapaciteter mv.

Efter Kielerfreden i 1814 fortsatte monopolhandelen under navnet ››Den Kongelige Grønlandske og Færøiske Handel‹‹ indtil den blev ophævet ved lov af 21. marts 1855, med virkning fra 1. januar 1856.

Der var ansat en Landsfoged, en Handelsbestyrer og en Handelsforvalter på Færøerne, og varer blev primært modtaget i havnen i Thorshavn, hvor de blev omlæsset til mindre lokale både og sejlet ind til pakhusene under streng kontrol af Handelsforvalteren.

1. Periode 1800 – 1856: ››Kongelige Grønlandske og Færøiske Handel‹‹

Befolkningstallet på Færøerne steg i denne periode fra 5.200 – til 8.600 personer, og de indfødte færingers behov for at sende breve var yderst begrænset. De fleste bevarede breve stammer fra præster, militærpersoner, embedsmænd og ansatte ved handelen.

Postkortene eksisterede ikke på dette tidspunkt, men motiverne fra perioden er benyttet på senere postkort. Som indledning til samlingen vises nogle postkort, der fortæller lidt om denne periode. Det første er et postkort visende hvordan Thorshavn så ud i år 1778 hvor indbygger tallet var under 500 personer. Ill. nr. 1
Færingernes hovederhverv ændrede sig gradvist fra landbrug til fiskeri. Fordelingen af hvalkød, der var en vigtig del af færingernes ernæring, er beskrevet i “Fårebrevet” fra år 1298. Dette er det ældste færøske dokument, der i en norsk lovtekst regulerer landbrugsforholdene på Færøerne.

Fangsten af Grindehvaler fra 1709 til 1950 er nøje registreret, og i gennemsnit er der fanget 3 flokke årligt, hvor der er dræbes ca. 150 Grindehvaler. Postkort med motiv fra  fangst på grindehvaler, der var en vigtig fødekilde for færingerne. Ved 1800 tallets begyndelse gav fangsten af Grindehvaler i gennemsnit 50 kg kød og spæk pr. indbygger på Færøerne. Ill. nr. 2.

Efter en “studietur” til Shetlandsøerne i 1839, startede Færingerne i 1841 med at fremstille klipfisk, der i løbet af de kommende 30 år, skulle vise sig at blive Færøernes største eksportvare. Ill. nr. 3.

Transporten på- og imellem øerne foregik til fods og i små klinkebyggede “Færøbåde”.  Postkort med motiv af den største båd, en 8 mands farer ved navn Nolsø, med styrmand og to passagerer. Ill. nr. 4.

I 1816 fik Færøerne status som et dansk amt.

Fårene havde stor betydning for færingerne, det gav kød, uld til garn mv. Som det ses af motivet på postkortet, var landskabet ofte en udfordring når fårene skulle på græs, og alt græs skulle udnyttes. Ill. nr. 5. 

Fangst af søfugle, og indsamling af æg fra, lunde og lomvier, var en vigtig fødekilde. Indholdet i æggene svarer til 3 hønseæg. Ill.nr. 6

De mest almindelige breve fra denne periode er lokale breve til handelsforvalterne, der oftest er uden indhold. Jacob Nolsøe var handelsforvalter fra 1831 til 1851, hvor Thomas Kauffeldt overtog jobbet indtil monopolhandelen ophørte 1. januar 1856.

Kan afsender identificeres af standardbreve til disse 2 handelsforvaltere, kan de være meget interessante. Identificeres ved at undersøge afsender, skrifttype, papirtype eller laksejl mv. Ill. nr. 7 og 8.

Brevene kan også have påtegninger, fattigsag, Kongelig Tjenestesag, bankobrev eller følgebrev til pakker, skipperbreve med kaptajnens navn mv. Ill. nr. 7 og 8.
Til den interne transport og ledsagelse af personer på Færøerne, blev der benyttet en “Skyds” ordning, der har rødder langt tilbage i tiden. Ordet ››Skyds‹‹ betyder transport. På Færøerne blev ordningen lovfæstet sidst i 1700 tallet, og udviklede sig løbende efter det stigende behov for samfærdsel og kommunikation.

Befordringen imellem øerne skete med de såkaldte “færøbåde”, der var klinkbyggede robåde i forskellige størrelser, fra 2 til 8 mands med styrmand og plads til noget gods og enkelte passagerer.

At blive udvalgt til at deltage i denne Skydsordning var et borgerligt ombud, og det kunne straffes med bøde, hvis en person nægtede at deltage. Normale ture kunne planlægges i god til, men der var også mulighed for at sende ekspresbreve “påtegnet uden ophold, urgent eller expres” fra øvrigheden, der skulle ekspederes omgående. Den nødvendige bådstørrelse afhang af de aktuelle vejr – og vindforhold. At tage mændene ud af deres daglige arbejde med landbrug og fiskeri, i en eller flere dage, skulle naturligvis begrænses mest muligt, og ekspres forsendelser er sjældne. Ill. nr. 7.

I 1849 planlagde den færøske Handel en ny postrute imellem Færøerne og Shetlandsøerne, der bragte post til og fra Færøerne via Lerwick på Shetlandsøerne, England, Ostende i Belgien, og direkte videre til Danmark, eller via. det danske postkontor i Hamburg.

Det Danske postkontor i Hamburg var delvist lukket under 3-årskrigen 1848 til 1850, men åbent fra 19. januar 1849 indtil 17. juli 1850 og herefter igen fra 27. februar 1851.

Skibet ››Fortunen‹‹ med Kaptajn Andreasen blev indsat på denne fart, hvilket fremgår af brev fra C. I. Hambro & Søn i London.

Et avisudklip fra 1850 omtaler den nye rute og mulighed for at få breve med til Færøerne.
Ankomne breve fra Færøerne blev indlevere i Lervick som (skibsbreve), men der skulle betales for den videre befordring igennem England og Belgien til det danske postkontor i Hamburg og herfra til København. Ill. nr. 9, 9a og 10.

Ill. nr. 9 og 9a. Brev fra Færøerne med indhold til Danmark, sendt med skibet ››Fortunen‹‹ på åbningsturen for den nye rute via. Shetlandsøerne. Brevet er dateret den 22. januar 1850, stemplet 28. januar i Lerwick, transit stemplet den 31. januar i England og 4. februar i Hamburg. Samlet porto 47 skilling.

1851. Danmark indførte frimærker den 1. april 1851, en ordning der kun omfattede breve sendt internt i Danmark.

Interne breve imellem Færøerne og Danmark var portofrie, og Færøerne havde intet postvæsen eller behov for Frimærker.

Der kendes et brev fra Færøerne frankeret med et 4 RBS frimærke, der er modtaget som skibspost til Lerwick den 27. januar 1852. Brevet er videresendt via. Ostende i Belgien til det danske postkontor i Hamburg, hvor brevet er transitstemplet den 13. februar. Brevet er videresendt til Odense i Danmark, der var hovedpostkontor for Æreskøbing.
Illustration er vist som nr. 8 i Per Erik Knudsens artikel i Frimærkesamleren nr. 4. 2012, omhandlende Sø – og Skydspost

1854. 1. januar blev der indgået en aftale med Preussen, og en generel åbning for brug af frimærker på udlandspost begyndte den 15. juli 1854.

Følgebreve for pakker imellem Færøerne og Danmark er usædvanlige. Første følgebrev er sendt til handelsforvalter Kauffeldt, sammen med en pakke der skulle videresendes til København.
Følgebrev nr. 2 er for en pakke sendt fra København til Pastor Jørgen Gad i Næs på Færøerne. Følgebrevet er påført skibets karteliste som nr. 61. Ill. nr. 10 og 11.

 

Avisudklip omtaler indlevering af pakkeri Danmark.

Avisudklip nævner at pakker der skal forsendes til Færøerne, indleveres til den KGL. Grønlandske Handels plads. Breve indleveres til den færøske handels kontor Nybørs 70.

Kun i nødstilfælde havde de Grønlandske skibe havde ikke tilladelse til at anløbe de Færøske havne, hvilket skete i 1855 for den grønlandske inspektør Holbøll, der forlod Godthaab den 6. september 1855 og pga. dårligt vejr kom til Kongshavn (Skalafjørdur) på Færøerne. Holbøll afsendte et brev til København, antageligt fra Klaksvig med skonnerten ››Havfruen‹‹, og brevet er udleveret til modtageren af fodposten den 11. oktober 1855 i København, hvor der er opkrævet 2 skilling i bærepenge. Ill. nr. 12.

Kaptajn Seistrup sejlede i 1854-55 med skonnerten Hector for den Færøske Handel. Et følgebrev til en pakke er stilet til handelsbestyrer Kauffeldt, og signeret af kaptajnen. Vinteren 1855 blev en streng isvinter, hvor Øresund lukkede og Helsingør Havn blev overfyldt med afventende handelsskibe. På hjemturen til København blev Kaptajn Seistrup nødsaget til at lægge til ankers i Kleven ved Mandal i Norge, hvor han sendte et brev hjem til sin arbejdsgiver i København. Brevet er dateret skonnerten Hector Kleven pr. Mandal den 27. februar 1855. Brevet er afstemplet Mandal samme dag og transitstemplet i Svinesund ved grænsen til Sverige 3. marts 1855. Ill. nr.  13 og 14.