Ønsker du at deltage kan du kontakte:
Jørgen Hansen tlf. 28614560 mail. jahvalby@gmail.com
eller
Flemming Petersen på fp@fpstamps.dk
1938. Grønlands Postvæsens første frimærkeserie.
I den kommende tid vil der ske en opdatering med seneste viden omkring denne udgave. Gennemgangen vil indeholde, fremstilling, antal tryk, helark, varianter, breve mv., og danne en basis som Grønlandsgruppen efterfølgende kan vedligeholde og udbygge
Priser.
Stemplede frimærker prissættes med pæne almindelige grønlandske
stempler,og er væsentligt sjældnere end ustemplede frimærker.
Grønlands postkontor i København har ordreafstemplet et større
antal frimærker og helark.
Helark vurderes på basis af udbud og efterspørgsel, og vil løbende medføre
nogle tilpasninger så forholdene ved bytning kommer bedre i balance.
Postfriske frimærker findes i rigelige mængder, og forventes
at være pænt centrerede
1938. Den 1. december udgav Grønland egne postfrimærker.
FDC – brug.
På Grønlands Styrelses hovedkontor på Christianshavn i København blev frimærkerne officielt udgivet den 1. december 1938. I de enkelte byer på vestkysten kunne frimærkerne sælges
efter årets sidste skibsafgang, og breve ville først ankomme til København med forårsskibene i 1939.
Nord- og Østgrønland fik først leveret frimærkerne i august måned 1939, og igen først taget i brug efter sidste skibsafrejse i 1939, så tidligste forventede ankomst til Danmark i 1940. Eigil Knuth,s ekspeditionsskib reddede dog nogle fangstmænd der blev sat af i Scoresbysund, og to af ekspeditions deltagerne blev sat af i Angmassalik, og på denne baggrund ankom nogle FDC. breve til Danmark allerede i 1939.
Grønlands Styrelse.
Grønlands Styrelse havde eneretten til postbefordring og fremstilling af frimærker.
Internt i Grønland var der portofrihed indtil 1.6.1958, og samlere skal være opmærksomme på at Grønlands Styrelses hovedkontor i København, postalt blev betragtet som et intern del af Grønland. Den hurtigste vej for interne breve mellem Vest- og Østgrønland kunne ligeledes være over København.
Frimærkerne.
xx ¤ margb. ark brev
1 øre grønsort Chr. X uden marg. nr. (315) 3 8 75 400
1 øre grønsort Chr. X marg. nr. 655 (brunlig lim) 10 8 5.000 14.000
1 øre grønsort Chr. X marg. nr. 699 ” ” 10 8 125 450
1 øre grønsort Chr. X II tryk marg. nr. 788 12 20 100 1.500
Til II og III tryk efter krigen, blev der benyttet (mørkere) dekstrin i stedet for gummi arabicum.
xx ¤ margb. ark brev
5 øre vinrød Chr. X, I tryk uden marg. nr. (324) 120 40 1.200 30.000
5 øre vinrød Chr. X, II tryk uden marg. nr. (324) 30 40 800 15.000
5 øre vinrød Chr. X, III tryk marg. nr. 700 300 150 11.000 45.000
5 øre vinrød Chr. X, IV tryk marg. nr. 700 60 30 2.000 11.000
Til III og IV tryk blev der benyttet (mørkere) dekstrin i stedet for gummiarabicum.
III tryk (sjælden) IV tryk
Yderligere kendetegn på øvre marginalblok III og IV tryk.
Det sjældne 5 øre III tryk kan også kendes på at “700” står på linje, hvor sidste “0” i IV tryk er forskudt nedad.
xx ¤ margb. ark brev
7 øre gulgrøn Chr. X uden marg. nr. (321) 30 50 250 2.800
10 øre violet Chr. X uden marg. nr. (323) 12 20 500 5.000
10 øre violet Chr. X marg. nr. 657 (brunlig lim) 16 20 1.500 8.000
15 øre rød Chr. X uden marg. nr. (322) 12 15 400 4.000
15 øre rød Chr. X marg. nr. 656 (brunlig lim) 16 15 1.200 6.000
30 øre blå isbjørn uden marg. nr. (330) 70 50 500 3.800
1 krone brun isbjørn uden marg. nr. (329) 100 70 500 5.200
20 øre rød Chr. X marg. nr. 696 15 15 250 1.700
40 øre blå isbjørn marg. nr. 701 350 80 1.500 18.000
60/40 øre blå isbjørn marg. nr. 701 50 30 400 2.800
60/1 kr. brun isbjørn uden marg. nr. (329) 550 80 2.800 29.000
Varianter/kendetegn:
AFA nr. 1, 1 øre mærke position nr. 8 og 41.
AFA nr. 2, 5 øre. Efter I tryk blev de fleste fejl udbedret direkte på trykcylinderen.
Position nr. 22 blev overset, og findes i både I, II og III tryk m. marg. nr. 700 I
Der er benyttet en ny trykcylinder til IV tryk AFA nr. 2b. ark med marg. nr. 700 II
1944. 5 øre Chr. IX frimørke benyttet som gebyrmærker
1944. Fra 1. januar 1944 blev det muligt at foretage pengeoverførsler internt i Grønland.
Det var det grønlandske handelsselskab (KGH) der stod for det praktiske, da det grønlandske postvæsen ikke kunne tilbyde denne mulighed før efter etableringen af det første interne postvæsen i 1958.
5 øre Chr. X 1. tryk benyttet som et gebyr mærke, på en Anvisning for en intern pengeoverførsel mellem Prøven og Upernavik.
DAKA kataloget oplyser at gebyrmærkerne skulle annulleres med kontorstempler indtil 28. sept. 1945, og herefter med de almindelige poststempel?
5. øre gebyrmærke med rødt annulleringsstempel på 1946 udgaven.
Stemplet er med kongekrone og tekst Grønlandsk ……. Julianehaab.
1952. 5 øre Chr. X benyttet som gebyr mærke.
1952. 5 øre 1946 udgave benyttet på anvisning for pengeoverførsel fra Julianehaab til Udstedet Prøven. Modtager har kvitteret for det modtagne beløb på kr. 10,-, hvorefter det antages at KGH har annulleret beholdt anvisningen og noteret “annulleret” denne.
Efterlyses supplerende materiale og viden om brug af disse gebyrmærker.
1945. 1. februar.
Amerikanerudgaven udgives som Grønlands 2. frimærkeserie.
De danske repræsentanter i USA i slutningen af 2. verdenskrig.
Motivvalget fra 1943 er leveret af landsfoged Eske Brun på Grønland.
Efter at prøvetrykkene var fremsendt til godkendelse, blev motivet til 10 og 15 øre frimærkerne ændret fra en kajakmand, til Chr. X til hest fra en af sine daglige rideture i København under krigen. Det er nærliggende at det er den danske ambassadør Henrik Kaufmann der har medvirket til ændringen, og selv været i stand til at fremskaffe et nyt foto fra Danmark, med det nye motiv.
Frimærkerne blev udgivet den 1. februar 1945, og blev solgt fra de fleste posthuse i Grønland samt fra det Grønlandske post- og handelskontor i USA. Postforbindelsen fra USA og Grønland var afbrudt til Danmark på dette tidspunkt. Der blev fremstillet 100.000 sæt frimærker i stålstik af American Bank note Company, New York.
I Grønland var glæden stor da meddelelsen om befrielsen kom den 4. maj, og der blev sagt ja til at markere dette ved en overstempling af en del af frimærkerne fra Amerikanerserien. American Bank note Company, New York, kunne ikke påtage sig opgaven, så det blev frimærkehandler Storlow, der fandt et andet trykkeri. Grønlands Postvæsen udleverede 302 arksæt til overtrykning.
Overtryksudgaven:
Helarkene er fremstillet i 3 størrelser, hver indeholdende 100 frimærker. 1, 5 og 7 øres værdierne fik et overtryk på 12 mm, 10 og 15 øres frimærkerne et overtryk på 13,8 mm og højværdierne 30 øre, 1, 2 og 5 kroner et overtryk på 15,6 mm. Afstanden måles på tekstlinjen ”5 maj 1945”.
10 øres helark med blåt overtryk. (Samlet solgt 211 helark)
Der blev benyttet 35 ark til en fejlfarve, 4 ark (prøvetryk?) med omvendt overtryk, 4 ark til museer og der blev makuleret 48 helark den 28. februar 1964, hvor Jens Fynbo, Niels Lund Jensen og kontrollør C. Clausen har dokumenteret dette..
10 og 15 øres helarkene var meget store med målene 36 cm høje og 32,2 brede.
For at kunne foretage overtrykning på stålstik frimærker krævedes et meget højt tryk, og en farve der binder til frimærkets overflade og samtidig fylder afstanden mellem rasterne. Færøerne havde med deres 20/15 øres provisorier i 1940 gjort vigtige erfaringer.
Der blev fremstillet en trykplade beregnet til 50 frimærker, fordelt på 5 vandrette og 10 lodrette rækker.
Overtrykningen har været problemfyldt og med et dårligt resultat, ikke mindst på 10 og 15 øres værdierne,
Viste fireblok er frimærker fra position nr. 5-6 og 15-16 i helarket, der er overtrykt i to omgange. De to venstre frimærker er med svag farvepåføring, og ser ud til at være overtrykt i to omgange, og sidst gang under et meget stort tryk. På frimærket tv. ses antydningen af et dobbelt tryk på begge frimærker, der kun forekommer i den øverste del af de første overtryk venstre del af helarket. Også her vil en pladning være mulig.
Bagside af 4 blok hvor det kan ses at overtrykket på det venstre frimærke set forfra, har sat et kraftigt aftryk på bagside
af frimærket, hvor teksten står ophævet i spejlvendt form.
Ved senere overtryk 2 på højre arkdel, ses dette overtrykket normalt at være placeret lidt højere.
Ved påtryk i to omgange vil alle varianter optræde to gange i hvert ark, og i skillelinjen mellem 5. og 6. lodrette frimærkerække kan trykkene forekomme forskudt, oftest set højere i højre side. Varianten i frimærke pos. 91 vil også forekomme i pos. 96. Dette fremgår af nedre 6 stribe vist som Ill. nr. 3 og 3a.
Af frimærke 10 og 15 øre i pos. 91 fremgår, at der er en farveplet øverst tv. for ”R” i Danmark, og viser at de samme overtryksplader er benyttet til begge værdier og til både blå og rød farve.
Striber med frimærker fra begge tryk er naturligvis interessante, men
også yderst sjældne da de ikke forekommer fra salget i Danmark.
Der er en række større varianter, som vil blive gennemgået og beskrevet af Grønlandsgruppen, hvorefter disse vil blive lagt på hjemmesiden www.frimaerkesamleren.dk
1951. 15. april trådte lov nr. 277 i kraft. Heri blev der givet tilladelse til at drive selvstændig virksomhed i Grønland indenfor handel, håndværk, og industri for personer og selskaber.
1951. Povl Th. Olesen fik den 1. september tilladelse til at låne kr. 12.000,- til etablering af det første private forretning “varehus” i Godthaab, og tog dermed konkurrencen op mod den tidligere monopol virksomhed KGH. Myndighedernes behandling af byggeriet og dets placering blev besigtiget og godkendt samme dag. Oles første lille varehus stod færdigt 17. december 1951, og blev placeret 1 km. udenfor kolonier.
Litteratur.
- Grønlands Postvæsen 75 år. (Fdc. 1938-40.) Frimærkesamleren 2013-4.
- Femogtyve år i Godthåb. “Oles Varehus” dec. 1976.
Annonce.
Helark 5 øre III tryk købes eller byttes med andet. Redaktion@frimaerkesamleren.dk