Bundesrepublik Deutschland (Vesttyskland)

Bundesrepublik Deutschland (Vesttyskland)

Af/Flemming Petersen

 Indledning

I Danmark er der historisk set stor interesse for samle på ”Tyskland”. Et samleområde der placerer sig på en flot andenplads, kun overgået af interessen for at samle på danske frimærker.

I efterkrigsårene købte mange danskere frimærker og kilovarer fra Tyskland, der selv stod midt i en økonomisk krise. Frimærker fra Bygningsserien, Notopfer og Berlinovertryk mf., med masser af afarter og varianter, endte i Danmark. Ill. nr. 1

Denne artikel tager udgangspunkt i det samleområde, der startede som ”Vesttyskland” i 1949, og vil fokusere på den historiske udvikling, der jo ikke kan ses i et fortrykalbum.

I denne artikel medtages ikke brugen af Notopfer Berlin, og breve igennem det tyske postkontor i Østrig, der også benyttede tyske frimærker indtil 1. januar 1951. Disse breve er i øvrigt højt prissat i Michel kataloget. 

De viste frimærkerne er som udgangspunkt ubrugte, og stemplede frimærker der benyttes er fra det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Mange frimærker fra den første periode er dårligt centrerede og stemplede så datoer sjældent kan læses.

Fortrykalbum

Den mest benyttede måde at samle på har været i et fortrykalbum, med plads til et af hvert frimærke i stemplet eller ubrugt. Efter hvert årlige udgivelser, var frimærkehandlerne klar med de nye tillægsblade til albummet. Et godt sikkert system til en komplet samling.

Samlerglæden ved at bytte sig til manglende frimærker, eller ved køb, stimuleres ved at siderne løbende bliver fyldt ud, og antallet af huller i samlingen reduceres.

Ønsker man at supplere sin samling med breve fra Vesttyskland, vil man hurtigt finde en række frimærker, der ikke er med i fortrykalbummet. Forklaringen findes i Michel Special Kataloget.

I både AFA og Michel katalogerne ses, at flere frimærkeserier er flyttet til andre områder, for at kunne give et mere retvisende historisk billede. Disse ændringer følger med strømmen af samlere, der interesserer sig mere for den historiske udvikling.

I takt med den stigende interesse for dette materiale, bringer danske opkøbere i stigende grad tysk materiale til Danmark, og giver samlerne mulighed for at købe flere posthistorisk interessante ting, der ofte ikke er kendt og beskrevet af auktionshusene.

At opbygge en samling med ”Frimærker, Breve, Postkort & Mønter”, der fortæller en god historie, kræver lyst og viden, og som udgangspunkt er der ingen resultatliste. Den samme historie kan fortælles med både billigt og dyrt materiale, så alle kan være med.

Nye fortryks album til opsætning af posthistoriske og tematiske samlinger, vil kunne ramme en langt større samlerkreds end den nuværende. Samtidig vil dette kunne bidrage til at synliggøre vores hobby, hvor fordybelse og viden er et bærende element, og venner og bekendte kan få del i historien.

Forhistorie

England og USA havde efter krigen forsøgt at holde det nuværende Tyskland samlet, og via en stor hjælpepakke ”Marchall Planen”, at bidrage til at tyskerne selv kunne genopbygge et frit demokratisk land.

Forberedelse til en vestlig økonomisk og forsvarsmæssig alliance (NATO) medførte, at Sovjetunionen etablerede den første ”lille Berlin blokade” den 17. marts 1948. Berlin, der lå midt i den sovjetiske besættelseszone, var en selvstændig enhed, delt i en engelsk-, amerikansk- fransk- og sovjetisk del.

21. juni 1948. Ved en valutareform blev der indført Deutsche Mark (DM), i de vestlige engelske, amerikanske og franske besættelseszoner. Sovjetunionen accepterede ikke DM indført i deres besættelses zone, og det delte Berlin var også friholdt. Ill. nr. 2.

24. juni 1948. indførte Sovjetunionen en valutareform i Berlin og indførte øst mark og nye frimærker til brug i hele Berlin. Dette måtte amerikanerne og englænderne nødvendigvis acceptere. Der blev igangsat en gigantisk luftbro, hvad ingen og mindst Sovjetunionen havde troet var mulig, og alle forsyninger til Vestberlins millionbefolkning blev nu fløjet ind.

28. december 1948. I Berlin skulle særlige posttakster betales med DM.

21. januar 1949. Berlin med rødt overtryk kunne kun købes for DM.

21. marts 1949. Ny valutareform i Berlin ”West)” indførte DM som eneste betalingsmiddel.

12. maj 1949. Vestberlin bliver nu atter fri, men ”luftbroen” fortsættes de efterfølgende 4 måneder.

Bundes Republik Deutschland  grundlægges.

Kendt som Vesttyskland.

1949. 23. maj. Bundesrepublik Deutschland blev grundlagt ved en sammenlægning af den britiske, amerikanske og franske besættelseszoner.

Der blev ikke, som normalt, udgivet nye frimærker i denne anledning. De fire etablerede postvæsner i Engelsk/amerikansk – og tre franske zoner fortsatte uændret indtil 7. september 1949. De kunne benyttede egne frimærkebeholdninger, der også blev suppleret med enkelte nye frimærker, men kun til brug i egne zoner.

I de følgende 3 ½ måned blev den ”postale” zoneopdeling opretholdt i Vesttyskland.

Gyldige frimærker ved Vesttysklands grundlæggelse.

Engelsk/amerikansk zone. (BIZO)

Kölnerdom. nr. 69-72 indtil 31.1.1951. Ill. nr. 3 og 4. 

Bygningsserie nr. 73-96 indtil 31.3.1953. Ill. nr. 5.

Bygningsserie nr. 97-100 indtil 31.12.1954. Ill. nr. 6.

Berlin hjælp nr. 101-102 indtil 30.6.1951. Ill. nr. 7.

Eksport messe nr. 103-105 indtil 31.5.1950. Ill. nr. 8 og 8a.

Cykelløb i Tyskland 106-107 indtil 31.08.1950 Ill. nr. 9.

Baden fransk zone

Dagligserie med værdipåtegning nr. 14-25 indtil 31.12.1949. Ill. nr. 10.

Dagligserie 1. 26 og 27  samt ny dagligserie uden værdipåtegning
nr. 28-37 indtil 31.12.1949. Ill. nr. 11.

Genopbygning nr. 38-41 og som miniark indtil 20.10.1949. Ill. nr. 12 og 12a.

Røde Kors nr. 42-45 og som miniark indtil 19.09.1949. Stemplede miniark er meget dyrere end ubrugte, og ægte brugt kræver normalt en attest.  Ill. nr. 13 og 13a.

Rheinland-Pfalz fransk Zone (som Baden)
Dagligserie med værdipåtegning nr. 16-29 indtil 31.12.1949.
Dagligserie uden værdipåtegning nr. 32-35 og 37-41 indtil 31.12.1949.
Røde Kors nr. 42-45 indtil 15. 9.1949.

Württemberg-Hohenzollern fransk zone (som Baden)
Dagligserie med værdipåtegning nr. 14-27 indtil 31.12.1949.
Dagligserie uden værdipåtegning nr. 28-37 indtil 31.12.1949.
Nordisk skimesterskab nr. 38 – 39 indtil 15.9.1949. Ill. nr. 14.

Røde Kors 40-43 indtil 15.9.1949.

De tre franske zoner havde hver to dagligserier, der minder meget om hinanden, nogle fællesudgivelser, og enkelte særlige særmærker. For at se alle illustrationer henvises til katalogerne.

De oprindelige frimærker fra de franske zoner fik en meget kort levetid.

Eksempler på brevforsendelser ved brug af omtalte gyldige frimærker i Vesttyskland.

Breve med gyldige frimærker fra 23. maj 1949

1949.05.30. Udlandsbrev med BIZO frimærker nr. 75 i to forskellige farver, 105, 106 og 107. Ill. nr. 15.

1949.06.11. Berlin lokalbrev med mærkat Berlin fri 12. maj 1949. Sovjetunionen havde accepteret, at Vestberlin nu blev styret som en engelsk, amerikansk og fransk besættelseszone. De benyttede Frimærker (BIZO nr. 103) var ikke officielt gyldige i Berlin. Først sat i strafporto, men efterfølgende overstreget og frankeringen accepteret. Ill. nr. 16.

1949.07.05. BIZO frimærkeminiark nr. 103-105 afstemplet i Vestberlin, hvilket ikke officielt var tilladt.  Ill. nr. 17.   

1949.07.11. Brev frankeret med BIZO frimærker nr. 101 og 102 samt utakket Notopfer tillægsmærke. Ill. nr. 18.

1949.08.09. Postkort frankeret med BIZO frimærker nr. 69 og 73 benyttet i Vesttyskland, annulleret 9. august 1949. Ill. nr. 19. 

1949. Postkort frankeret med Württenberg frimærke nr. 33 uden møntangivelse, annulleret 3. juli. 1949. Ill. nr. 20. 

1949. Anbefalet brev frankeret med Württenberg nr. 20, 25, 28 og 33 annulleret 27. juli 1949. Dette er en blandingsfrankering med frimærker fra de to dagligserier. Ill. nr.21.

 Ny udgivelser fra de fire postvæsner.

Vesttyskland valgte at bibeholde motiverne fra bygningsserien som dagligserie de første år, men med større og mindre forskelle i forhold til tidligere afgivne frimærker. I alt blev der udgivet 28 nye tryk af disse mærker og med en enkelt undtagelse i fintakket udgave K 14×14 ¼ og med forskellige vandmærker.

1949. juni. BIZO nr. 87, 25 pf. orangerød type II og III, K 14×14 ¼ vm. 1w. Gyldige indtil 31.3.1953. Ill. nr. 22.

1949. 22. juni. Baden mærke nr. 46 ”Europæisk kongres” gyldig indtil 31.1.1950.  Findes i to typer hvoraf den dyre type II har været den almindelig i flere danske samlinger.
Ill. nr. 23 og 23a.

1949. I juli. Rheinland-Pfalz suppleringsværdi 8 (pf) nr. 36. gyldig til 31.12.1949. Ill. nr. 24.

1949. I juli. BIZO nr. 74, 80 4 pf. brunorange, 10 pf. grøn bygningsserie tk. K 14×14 ¼ vm. 1w. Gyldige indtil 31.3.1953. Ill. nr. 25.

1949. 12. august. Baden, Rheinland-Pfalz og Württenberg hver med en serie på tre frimærker ”Goethe 200 år”, nr. 47-49, 46-48 og 44-46 gyldige indtil 31.3.1950. Ill. nr. 26.

1949. 15. august. BIZO udgiver ”Goethe 200 år” nr. 108-110 gyldige indtil 31.8.1950. Ill. nr. 27.

1949. 24. august. Baden tre frimærker nr. 50-52 ”revolutionen 100 år” gyldige indtil 31.3.1950. Ill. nr. 28. 

1949. 27. august. Baden frimærke nr. 53 ” 100 års dødsdagen for Conradins” gyldige indtil 31.3.1950.Ill. nr. 29.

1949. 3. september. Württenberg frimærker ”100 året for Gustav Verner” nr. 47-48 gyldige indtil 31.3.1950.  Benyttet på 1. Bundestag i Würtenberg. Ill. nr. 30.

1. Tyske Bundestag.

1949. 7. september. BIZO udgiver to frimærker i forbindelse med åbningen af ”1. Deutschen Bundestages”. Frimærkerne markerer den første politiske samling i Vesttyskland, en fælles begivenhed for alle fire postzoner. Postloven tillod ikke, at disse frimærker kunne benyttes i de tre franske zoner. Der blev udgivet to frimærker og to helsager, der var gyldige indtil 31.8.1950. Ill. nr. 31 og 32. 1w. Gyldige indtil 31.3.1953.

1949. I september. BIZO nr. 74 og 85. 4 pf. orangebrun og 20 pf karminrød i bygningsserien tk. K 14×14 ¼.

1949. 17. september. Baden, Rheinland-Pfalz og Württenberg udgiver hver to frimærker ”100 året for 1. tyske frimærke” fra Bayern, nr. 54-55, 49-50 og 49-50 alle gyldige indtil 31.3.1950. Ill. nr. 33 viser udgaven fra Rheinland Pfaltz.

1949. 19. september. Med en ”haste” bekendtgørelse nr. 191/1949, blev udgivelserne fra 7. september i BIZO gjort gyldige i de franske zoner. Frimærkerne blev solgt på frimærkeudstillingen i Freiburg, der markerede 100 året for det første tyske frimærke fra Bayern. Brev fra udstillingen med første mulige blandings frankering i Vesttyskland. Ill. nr. 34.

1949. 30. september. udgives tre frimærker i BIZO i forbindelse med 100 året for det første tyske frimærke fra Bayern nr. 113-115 gyldige indtil 31.8.1950. Ill. nr. 35.

1949. 23. maj til 2. oktober kan breve og løse stemplede frimærker dokumentere denne periode, hvor Vesttyskland benytter fire selvstændige frimærkeudgivende postvæsner, til brug i egne postale zoner. Eneste undtagelse er 7. september udgaven. Fire frimærkesæt fra de franske zoner mistede deres gyldighed den 15. og 19. september.

Bundes minister for Tele og Post

1949. 3. oktober udnævnes en Bundes minister for Tele-Post. Postzonegrænserne blev ophævet, og alle kurserende frimærker kan nu benyttes i hele Vesttyskland. Ill. nr. 36,  er benyttet og afstemplet 3.oktober som værende (Fdc) for Bundes Tele – Post.

1949.3. oktober bliver Vesttyskland et postalt område, og gyldige frimærker fra de fire zoner kan nu benyttes overalt, og mixes efter eget ønske.  stemplet parstykke annulleret 3. oktober Fdc for Bundes Tele-Post. Ill. nr. 37.

Fortsættes