Memelgebiet


MEMEL

Willy Schwaner, Tysklandsgruppen

Selv om Preussens østlige grænse havde ligget fast siden 1422 fik Polen og Litauen, med fransk hjælp, indført i Versailles traktaten, at området nord for Memel floden skulle udskilles af Tyskland, og underlægges Folkeforbundet. Dette skete med virkning fra 10. januar 1920. Området skulle i lighed med Saar og Danzig, på et senere tidspunkt, stemme om det nationale tilhørsforhold. Det blev overladt til Frankrig, at administrere området på Folkeforbundets vegne. Området omfattede 4.825 kvadratkilometer og havde en befolkning på 140.000. Heraf var 71.000 tyskere, 67.000 litauer og resten af anden nationalitet.

I forbindelse med områdets etablering blev Memel et selvstændigt frimærkeområde. Der blev udgivet frimærker for Memel fra juli 1920 til december 1923. Udgivelserne omfattede overtryk på franske, tyske og litauiske frimærker samt egne udgivelser. De egne udgivelser udkom også med overtryk. Der udkom i alt 237 hovednumre (Michel). Heraf er 23 ”endelige udgaver”, medens 214 frimærker er provisorier. For alle udgivelser er der utallige varianter i overtrykket.

Der fandtes ingen frimærker med landebetegnelsen Memel den 10. januar 1920, og tyske frimærker var derfor fortsat gyldige. De bevarede deres gyldighed til 20. juli 1920. Disse forløbere kan findes på stemplerne. Der er omkring 70 stempler fra postkontorer og indleveringssteder fra Memel området, samt 3 banepoststempler.

Tysk valuta og posttakster var gældende til 16. april 1923.

De første frimærker med betegnelsen Memel udkom 7. juli 1920. Franske frimærker med overtryk MEMEL, værdiangivelse og bjælke der skjuler Republique Francaise. Samme overtryk blev anvendt ved senere udgivelser. I den første serie fra 1920 er første bogstav i valutabetegnelsen skrevet med småt. I 1921/22 udkom overtrykket hvor valutabetegnelsen starter med stort bogstav, og i 1922 er landenavn og værdibetegnelse i kursiv skrift.

I august 1920 udkom serie med overtryk Memelgebiet på tyske Germania og motiver fra Det tyske Kejserrige frimærker. Tyske frimærker fra denne periode har mange farvenuancer, hvilket også gælder de overtrykte frimærker. Denne serie er den eneste hvor grundmærket er tysk. Alle andre udgivelser, indtil januar 1923, er på franske frimærker.

Franske frimærker er i 1920érne trykt på hvidt papir og gråligt/brunt papir såkaldt GC – Papir Grande Consommation. I april 1920 udkom 2 frimærker med overtryk på overtryk fra den første serie. De 2 frimærker kan anvendes til at kende forskel på papirtyperne. 15 pfennig findes kun på hvidt papir. 60 pfennig kun på gråligt/brunt GC papir.

Den 19. april 1921 blev luftpostruten Berlin – Danzig – Königsberg forlænget til Memel. Primo juli 1921 udkom den første luftpostserie for Memel. I alt 7 værdier på både hvidt og GC papir. Luftpostruten var lukket i vinterperioden og blev genoptaget 19. april 1922, hvor en serie med ændrede bogstaver for luftpost blev udgivet. Yderligere udkom en serie luftpostmærker med samme værdier, men med andre bogstaver i oktober 1922.

Da Memel anvendte tysk valuta, ramte inflationen i 1922 og primo 1923 området, hvilket afspejler sig i flere nye overtryk samt kraftigt stigende pålydender. Flere udgivelser er overtryk på tidligere overtrykte frimærker.

Der blev aldrig afholdt nogen folkeafstemning om områdets tilhørsforhold. Den 10. januar 1923 besatte Litauen området, samtidig med den franske og belgiske besættelse af Ruhr området. Tysk valuta og posttakster var fortsat gældende.

I februar 1923 udkom 3 serier med forskellige overtryk på ikke udgivne litauiske tjenestemærker. På disse serier er landebetegnelsen Klaipéda/Memel.

Efter 140 frimærker med overtryk på franske, tyske og litauiske frimærker udkom den første endelige serie for området i februar 1923 med landebetegnelse Klaipéda / Memel. Den blev fulgt op med endnu en endelig serie i april 1923.

13. april 1923 udkom de sidste 3 frimærker med tysk valuta. Tredje overtryk på samme franske frimærke. Først 1,25 mark på 60 cent fransk frimærke, dernæst overtryk til 80 mark for endelig af få overtrykt værdierne 100, 400 og 500 mark.

16. april 1923 overgik Memel til litauisk valuta og litauiske posttakster. I perioden 16. til 20. april udkom serie overtryk med nye værdier, og ny valutabetegnelse, på frimærker fra den første endelige serie for området fra februar 1923. Overtrykket blev foretaget i Memel. Trykkeriet havde ikke nok ens bogstaver og cifre, så der blev anvendt forskellige typer til overtrykket. Selv da var der ikke nok, så arkene på 100 frimærker blev overtrykt 50 frimærker af gangen. Derfor er der altid et lige antal af varianter i arkene.

Frimærker i tysk valuta tabte gradvis deres gyldighed frem til 9. juni 1923.

23. april 1923 udkom nye overtryk på den første endelige serie, og igen er der anvendt forskellige cifre til overtrykket.

I maj og juni udkom serier med nye overtryk. Her er ikke anvendt forskellige cifre eller bogstaver for de enkelte udgaver. Til gengæld er der et væld af varianter i overtrykket.

I december 1923 udkom endnu en serie med overtryk. Her er igen anvendt forskellige bogstaver og cifre. Serien omfatter 24 hovednumre, men opgøres antal efter forskellige skrifttyper, er der 159 forskellige frimærker i serien.

Sidste udgave for området udkom ligeledes i december, i anledning af områdets indlemmelse i Litauen. Overtryk på frimærker fra den anden endelige udgave.

Litauisk tjenestemærke, 1. og 2. serie endelig udgave og overtryk på 1. og 2. serie.

Litauiske frimærker blev gyldige i Memel 5. august 1923. Frimærker fra Memel udgivet i litauisk valuta kunne anvendes indtil ultimo august 1925. Der er således gode muligheder for at finde efterløbere fra området.

Efter tysk ultimatum blev Memel området genindlemmet i Det tyske Rige 22. marts 1939. I den anledning udkom 4 frimærker med overtryk ”Memelland ist frei” og et blad. Udgivelsen var ikke officiel, men blev solgt på postkontorer i Memel området og accepteret anvendt til 31. marts 1939. Der skelnes mellem 3 typer overtryk efter bladets placering under de sidste bogstaver i Memelland.

I dag er Memel området en del af Litauen og hedder Klaipéda.

Kilder:

Michel specialkatalog 2014 samt artikler på internettet.

Egne frimærker.