DE OLYMPISKE LEGE 1936
Willy Schwaner, Tysklandsgruppen
De olympiske lege 1936 blev afholdt i Tyskland. Vinterlegene i Garmisch-Partenkirchen i februar, og sommerlegene i Berlin, i august.
De olympiske lege i 1936 er uden tvivl de mest kontroversielle i legenes historie. På grund af den politiske undertrykkelse i Nazi Tyskland, oprustningen samt overgrebene mod ikke-ariere, især den jødiske befolkning i landet, var der stor modstand mod deltagelse. Der var ikke tvivl om, at legene ville blive misbrugt politisk og propagandamæssigt af den tyske regering. Der var derfor mange nationale idrætsforbund, der overvejede, at boykotte legene. Det blev dog ikke til noget. Enkelte deltagere fra forskellige lande valgte dog ikke at stille op. Den Internationale Olympiske Komite (IOC) forsøgte i hele perioden op til legene, at fastholde, at der ikke fandt sammenblanding af politik og sport sted.
Postale tiltag til vinter- og sommerlege var af et hidtil uset omfang med frimærker og stempler.
Olympisk kongres 1930
Det hele var dog startet mange år før i den demokratiske Weimar republiks dage. I maj 1930 blev den Olympiske Kongres afholdt i Berlin. Her ansøgte bl.a. Berlin om værtskabet for sommerlegene 1936.
Postalt kom der en anbefalingsseddel og et særstempel ud af denne begivenhed. Anbefalingsseddel fra Berlin 8 blev forsynet med et kontorstempel med teksten ”Olympischer Kongress 1930”. Særstemplet viser Brandenburg Tor, de olympiske ringe samt teksten ”Berlin W8 1930 Olympischer Kongress Berlin”.
Ved den Internationale Olympiske Komites møde i Barcelona i april 1931 stod valget mellem Berlin og Barcelona. Da antallet af delegerede var meget lavt på mødet, besluttede man, at indsamle stemmer fra de fremmødte og bede ikke fremmødte medlemmer om at sende deres stemme telegrafisk til IOC’s hovedkontor.
Den 13. maj 1931 opgjorde man stemmerne og kunne meddele, at Berlin var valgt til at afholde de XI. olympiske sommerlege 1936. Samtidig blev det oplyst, at den tyske olympiske komite havde besluttet, at Tyskland også ville afholde de IV. Olympiske vinterlege. Vinterlegene blev i 1933 valgt afholdt i Garmisch-Partenkirchen.
Placeringsmæssigt ville man lægge sommerlegene ved Tysklands nationalstadion Deutsches Stadion, som havde været udset til afvikling af de aflyste sommerlege i 1916. Udover stadion var der svømmestadion, fægtecenter og andre sportsbygninger på området. I forbindelse med legene var der planer om modernisering og udvidelse af sportsfaciliteterne.
Reichssportfeld 1933-1936
Kort tid efter nationalsocialisternes overtagelse af magten i januar 1933 blev propagandaminister Göbbels opmærksom på den propagandamæssige mulighed, der var i afholdelse af legene. Man besluttede, at opføre et helt nyt stadion med plads til 100.000 tilskuere samt flytte lidt på beliggenheden af stadionet. Det krævede dog, at man skulle overtage en nærliggende væddeløbsbane, men det var hurtigt på plads. Nedrivning af Deutsches Stadion og væddeløbsbanen blev begyndt i 1934. Det olympiske område var færdigopført i sommeren 1936 og fik betegnelsen ”Reichssportfeld”. Området dækkede 1,32 kvadratkilometer med det olympiske stadion, friluftsteater, svømmestadion, tennisbaner, hockeybane, Maifeldt til ridebane, opmarch, gymnastikopvisning mv. samt administrative bygninger.
Indbydelse til legene
Indbydelse til legene blev udsendt til de nationale olympiske komiteer den 20. december 1933. De første nationer, der accepterede invitationen var Finland og Italien 9 dage senere.
Boykot
På grund af den politiske forfølgelse, oprustningen samt Nürnberg lovene fra 1935, der gjorde ikke-ariere, til anden rangs borgere uden nogen form for rettigheder i Det 3. Rige, var der mange der opfordrede til boykot af legene. Det var især i USA, at der var modstand mod deltagelse i legene.
Afgørelse om amerikansk deltagelse blev vedtaget i september 1935 med et snævert flertal. Det amerikanske IOC medlem Lee Jahncke havde meget kraftige indvendinger mod Berlin. Som følge af hans modstand og udtalelser, blev han ekskluderet fra den Internationale Olympiske Komite. Den eneste i organisationens historie. Hans plads, som IOC medlem, blev overtaget af den særdeles tyskvenlige Avery Brundage, som havde støttet amerikansk deltagelse.
En person, der mærkede følgerne af Nürnberg lovene var det tyske IOC medlem Theodore Lewald. Han havde sikret Tyskland legene i 1916 og havde været hovedkraften for 1936 legene. Han var 1/8 jøde. Ikke nok til at blive frataget alle rettigheder, men nok til at blive degraderet til organisationsformand, et job der sluttede efter legene.
Postvæsenets indsats
Postvæsenets involvering i planlægning og gennemførelse af legene var så omfattende, at Organisations Komiteen i 1935 blev udvidet med en repræsentant for det tyske postvæsen.
Foruden post var Det tyske Postvæsen ansvarlig for telex, telegram, radio og busser til transport m.v.
Frimærkeudgivelser i forbindelse med vinterlegene i Garmisch-Partenkirchen
I anledning af vinterlegene blev der 25. november 1935 udgivet 3 frimærker og 2 helsager. Frimærkerne blev trykt i ark a 100 stk. De er forsynet med vandmærke hagekors (vandmærke 4). Det var første tyske olympiade frimærker og første tyske frimærker hvor kunstnerens navn var anført på frimærket. Kunstneren Max Eschle, tegnede også frimærkerne til sommerlegene.
Helsagerne har motiv af et bjergparti fra Garmisch-Partenkirchen.
Helsagerne har motiv af et bjergparti fra Garmisch-Partenkirchen.
Frimærkerne og helsagerne var gyldige til 30. juni 1937.
Maskinstempler
For reklamering for legene blev fra 1933 anvendt et maskinstempel på postkontoret i Garmisch-Partenkirchen med teksten ”Winter-Olympia 1936 Garmisch Partenkirchen” og en alpetop.
Omkring 150 tyske posthuse anvendte i 1935 og 1936 et maskinstempel med teksten ”Olympische Winterspiele 6.-16.2.1936 Garmisch-Partenkirchen”. Maskinstemplet indeholder tillige en skihopper og de 5 olympiske ringe.
På borgmesterkontoret i Garmisch-Partenkirchen anvendte man en frankomaskine med reklame for legene.
Særstempler
I slutningen af 1935 startede man på postkontoret i Garmisch-Partenkirchen anvendelsen af et særstempel med teksten ”Garmisch-Partenkirchen IV. Olympische Winterspiele 1936” samt dato, klokkeslæt, alpetoppe og de 5 olympiske ringe.
Ved legenes start øgedes efterspørgslen på frimærker annulleret med særstemplet og der blev graveret yderligere 5 stempler med samme udseende. Det skulle være muligt for eksperter, at kende forskel på stemplerne ud fra linjerne i stemplerne.
Herudover blev anvendt et stempel med teksten ”Garmisch-Partenkirchen pressepostamt Olympische Winterspiele” og de 5 olympiske ringe samt dato og klokkeslæt.
Under legenes afvikling var der etableret særpostkontor ved Olympia-Skistadion og pressepostkontorer ved Untermühle, Skistadion, Eisstadion, Talstadion Kreuzeckbahn, Hausberg, Bobbahn og Rieseersee. Der blev ikke anvendt særstempler ved særpostkontorerne, men forsendelser blev forsynet med kontorstempel med navnet på særpostkontoret.
Anbefalingssedler
Man anvendte de normale anbefalingssedler fra postkontoret i Garmisch-Partenkirchen. De har betegnelsen Garmisch Partenkirchen (uden bindestreg), Garmisch-Partenkirchen 1, Garmisch-Partenkirchen 2 og Garmisch-Partenkirchen 3.
Efterspørgsel
Efterspørgslen på frimærker og forsendelser annulleret med legenes særstempel oversteg langt forventningerne og posten i Garmisch-Partenkirchen havde en meget travl periode med posthuse, der først kunne lukke langt ud på aftenen.
Vinterlegenes gennemførelse
Vinterlegene blev afholdt 6-16. februar 1936. Der deltog 28 nationer med 755 deltagere hvoraf 80 var kvinder. Der blev konkurreret i 17 discipliner i 8 idrætsgrene.
Legene blev åbnet af Adolf Hitler i egenskab af statsoverhoved.
Bedste enkelt deltager blev Ivan Ballangrud, Norge med 3 guldmedaljer. Medaljemæssigt blev Norge bedste nation foran Tyskland og Sverige. Den største sensation under legene var, at England vandt ishockey turneringen foran Canada. Det engelske hold var reelt et canadisk hold med britiske pas.
Finland vandt 4 gange 10 kilometer langrend selv om sidste løber måtte stoppe op for at samle gebisset op. Begrebet amatører blev streng håndhævet, og en deltager havde ikke råd til bare at lade gebisset ligge for at vinde guld.
Reklame for legene i Berlin
Der var massiv reklame for legene i Berlin. Plakat med motiv for sommerlegene blev valgt i oktober 1934 og viser hoved af en mand, Brandenburger Tor og quadrigaen på byporten.
Plakaten var også forside på officielle informationer om Berlin og arrangementer under legene. Herudover var der firmareklamer med kort og omtale af byens seværdigheder.
Til forskønnelse af byen blev uønskede personer fjernet fra Berlins gader og placeret i koncentrationslejre.
For at imødekomme kritikken for antijødisk propaganda, blev anstødelige skilte, som ”jøder uønsket” fjernet og den antijødiske avis ”Der Stürmer” blev ligeledes fjernet fra gadebilledet fra april 1936 til efter legene.
Den olympiske klokke
Beslutningen om en olympisk klokke var allerede truffet i december 1932. Klokken blev brugt som motiv for alle særstemplerne anvendt under legene. Klokken ankom til Berlin i slutningen af januar 1936 under stor folkelig opmærksomhed. Opsætningen i klokketårnet på Reichssportfeld fandt sted i maj måned med kun de mest nødvendige deltagere.
Klokken viser på den ene side Brandenburger Tor og på den anden side en ørn med de 5 olympiske ringe. På kanten af klokken er graveret Schillers tekst ”Ich rufe die Jugend der Welt” – Jeg kalder på verdens ungdom.
Klokken med ørnen blev anvendt som motiv i alle særstemplerne fra sommerlegene.
Den olympiske by
Den olympiske by lå i Döberitz omkring 16 km fra Reichssportfeld. Byen skulle efter legene huse Værnemagten. Værterne betegnede byen som ”Fredens landsby”. Byen var kun for de mandlige deltagere.
Udover indkvartering i huse med omkring 15 værelser i hver bygning var der spisesale til hvert land, fælles opholdsrum, butikker, vekselkontor samt et postkontor, der varetog normale postfunktioner. Hvert værelse var indrettet til 2 deltagere. Byen kunne huse 5.000 personer.
Postkontoret i den olympiske by (Olympische Dorf) var det første og sidste til at anvende særstempel. Stemplet blev brugt i perioden 27. maj til 22. august 1936.
Kvindernes indkvartering
De kvindelige deltagere var indkvarteret i Frauen Haus på Reichssportfeld. Af de 4.793 deltagere var der 360 kvinder.
Transportforhold
Datidens transportmuligheder betød, at deltagerne havde lang rejsetid. F.eks. afsejlede det australske hold fra Sydney den 13. maj 1936 og var fremme i den olympiske by 6 uger senere. Under togturen fra Marsailles til Berlin var der ikke råd til at atleterne fik sovevogn. De måtte nøjes med siddepladser på 2. klasse.
I Tyskland havde man reduceret billetpriserne for transport for at gøre det billigere for besøgende og deltagere.
Amatører, doping og kønskontrol
I 1936 var det store spørgsmål om atleterne var amatører. Alle deltagere måtte underskrive erklæring om, at de opfyldte amatørreglerne og at de var statsborger i det land de repræsenterede. Atleterne måtte selv betale for udstyr såsom løbesko.
Det stillede sig anderledes med IOC medlemmerne og officials. De rejste og boede på 1. klasse, der var receptioner, middage, kulturelle indslag og mon ikke der var erindringsgaver?
Eneste arrangement for deltagerne var afslutningsfesten i Deutschland Halle 16. august.
Doping var på den tid et nærmest ukendt begreb. Doping var 1. gang nævnt i 1933 i et engelsk sportsleksikon. I 1935 havde tyske forskere udviklet syntetisk testosteron og de anvendtes måske af nogle tyske deltagere.
Der var ingen kønskontrol. Tyskerne havde en mandlig højdespringer med i kvinde konkurrencen. Han/hun blev nummer 4.
Tekniske hjælpemidler
Stopuret blev brugt ved alle konkurrencer med tidtagning. Tidtagerne sad ved mållinjen på en stigende bænkerække. Urene blev dagligt kontrolleret af urmagere fra leverandøren.
Hvor det var muligt blev der også taget målfoto med langsom optagelsesblænde og film der kunne fremkaldes ekstra hurtigt.
Startblokke var endnu ikke opfundet. Atleterne gravede et hul i cindersbanen til afsæt.
Instruktionshæfter og aviser
Der blev udgivet en række olympiade hæfter med beskrivelse og regler for forskellige sportsgrene. I alt udkom 26 hæfter, som dækkede vinter og sommer sportsgrene.
Hver dag, under sommerlegene, udkom et dagsprogram på 64 sider.
Op til og kort efter legene blev der udgivet en officiel olympisk avis (Olympia Zeitung). Herudover bragte dagbladene hver dag mange sider med olympisk stof.
Frimærkeudgivelser for Berlin legene
Der udkom 8 frimærker, 2 miniark og 2 helsager.
Frimærkerne blev udgivet 9. maj 1936 i ark a 100 styk med vandmærke hagekors.
Helsagerne, der blev udgivet 15. juni 1936, viser udsnit af det olympiske stadion med maratonporten og de 5 olympiske ringe.
Ligeledes 15. juni 1936 blev der udgivet 2 frimærkehæfter med 4 af værdierne. Det ene med tysk tekst og det andet med tekst på tysk, engelsk, fransk og spansk. Det flersprogede hæfte er forsynet med en rød streg. Til brug for fremstillingen af hæfterne blev 4 af de 8 frimærker trykt 2 og 2 i arkene. Et ark på 100 frimærker indeholdt således 50 værdier af 2 værdier så frimærkerne manuelt kunne udrives af arket i baner på 5 par.
Frimærker fra almindelige ark blev anvendt til ruller a 300 frimærker til brug for salg fra automater.
Miniarkene udkom på åbningsdagen af Legene 1. august 1936 og findes i normalt og tykt papir. De 2 miniark omfatter de 8 frimærker. Blokkene har et klart vandmærke XI. OLYMPISCHE SPIELE over mærkerne og under BERLIN 1936.
Tillægsværdien på de olympiske udgivelser gik til fremtidige tyske sportsatleter og aktiviteter.
Frimærkerne var gyldige til 30. juni 1937. Oprindelig skulle mærkerne have været gyldige til 31. marts 1937, som der står på hæfteomslaget.
Maskinstempler
Fra foråret 1936 og til afslutningen 16. august reklamerede det tyske postvæsen massivt for sommerlegene. Stort set alle tyske byer anvendte et maskinstempel med teksten ”Olympische Spiele Berlin 1—16. august 1936”, de olympiske ringe og Brandenburger Tor. Det samlede antal maskinstempler er tæt på 200.
Der blev anvendt 2 andre maskintekststempler. ”Dietrich-Eckart-Bühne auf dem Reichssportfeld 2.-16. August 1936” og friluftsteateret samt ”Ausstellung Deutschland Berlin 1936 18.7-16-8. Am Kaiserdamm”. Maskinstemplet Ausstellung Deutschland blev anvendt ved omkring 50 tyske postkontorer medens Dietrich-Eckert-Bühne kun blev anvendt ved 2 postkontorer i Berlin.
Zeppelin
Zeppelineren Hindenburg overfløj stadion 2 gange før åbningsceremonien. Zeppelineren var startet fra Frankfurt am Main om morgenen og returnerede om aftenen. Forsendelserne blev ud over datostempel Frankfurt am Main, forsynet med rødt særstempel med teksten ”Luftschiff Hindenburg Olympiafahrt 1936”. Luftskibet landede ikke i Berlin, men smed sækkene med post ned på Tempelhof Lufthavn. Her blev forsendelserne forsynet med ankomststempel ”Berlin-Zentralflughafen 1.8.36-16”.
Frankostempler
Der findes omkring 60 frankostempler, der reklamerer for legene i Berlin. Det var både offentlige institutioner og virksomheder der anvendte tekst med de olympiske lege 1936. Ligeledes havde Organisationskomiteen frankostempel med den olympiske klokke.
Fakkelløb
Ved legene i Berlin var det første gang, at der fandt fakkelløb sted fra Olympia i Grækenland til den olympiske arena. Flammen blev tændt i Olympia den 20. juli 1936 og blev af 3.075 løbere, der hver løb 1 kilometer, bragt gennem 7 lande for at tænde den olympiske ild under åbningsceremonien. Der var kolossal interesse for fakkelløbet i alle landene. I Wien udviklede det sig dog til nazistiske optøjer. Der findes flere særstempler fra de steder flammen passerede på sin vej til Berlin.
Indmarch
Legene blev afviklet 1.-16. august 1936. Der var tilmeldt 50 nationer til de XI. olympiske sommerlege. Der blev konkurreret i 130 discipliner i 19 idrætsgrene. Af de 4.793 tilmeldte deltagere, deltog 3.959 i konkurrencerne. De øvrige anmeldte var ledere og reserver.
Under indmarchen hilste de deltagende lande forskelligt. Nogle hilste logen med de officielle personer med nazihilsenen, andre med den olympiske hilsen, der lignede den nazistiske, og andre drejede blot hovedet og løftede på hatten. Hvilken hilsen hvert land valgte, tiltrak stor opmærksomhed.
Adolf Hitler åbnede legene i egenskab af statsoverhoved.
Fjernsynsudsendelser
For allerførste gang var der direkte fjersynsudsendelser fra et sportsstævne. Der var kameraer på det olympiske stadion, svømmestadion, Dietrich Eckert friluftsteatret og Majmarken.
Der var daglige fjernsynsudsendelser til ”fjernsynsbokse” 25 steder i Berlin, 1 i Potsdam, 2 i Leipzig og til den olympiske by. Der blev sendt 138 timers fjernsyn fra 175 konkurrencer. Udsendelserne blev set af omkring 160.000 personer.
Presse
Der var akkrediteret 1.800 skrivende journalister til den olympiske komites presseafdeling. Herudover skal der have været yderligere 1.000 journalister.
Det var første gang, at legene blev radiotransmitteret til alle verdensdele bortset fra Australien.
Der var oprettet flere pressepostkontorer. Disse kunne alene anvendes af personer med pressekort. Dette, så journalisternes historier hurtigere kunne afsendes, og journalisterne ikke skulle bruge tid i køerne på de overbelastede særpostkontorer.
Olympia-Pressehauptquartier var etableret, som et arbejds- og mødecenter for pressen. Samtidig var det mødested mellem journalisterne og Organisations Komiteens presseafdeling. Der var plads til 300 journalister. Postkontoret var beliggende i Schiller teatret i Charlottenburg.
2 af særstemplerne blev brugt ved pressepostkontoret på det olympiske stadion og ved Olympia-Pressehauptquartier.
Særstempler
I forbindelse med legene blev der oprettet 15 særpostkontorer hvoraf 14 havde særstempel. Motivet i de 14 stempler er den olympiske klokke, 2 hagekors, dato med klokkeslæt samt teksten XI. Olympiade 1936.
Der er flere stempler for hvert særposthus. Stemplerne kendes fra hinanden ved de anførte bogstaver. Postkontorerne og antal stempler var følgende:
Berlin-Olympia-Stadion, 60 stempler hvoraf 20 er uden bogstav så i alt 41 stempler. Anvendt 27. juli til 17. aug.
Berlin Olympia-Schwimmstadion, 7 stempler. Anvendt 27. juli til 17. aug.
Berlin Olympia-Reiterplatz, 6 stempler. Anvendt 27. juli til 17. aug.
Berlin Olympialager Heerstrasse, 11 stempler. Anvendt 27. juli til 17. aug.
Berlin Int. Sportstudenten-Lager, 5 stempler. Anvendt 23. juli til 17. aug.
Berlin K.d.F-Stadt, 11 stempler. Anvendt 1.-17. aug.
Berlin Deutschlandhalle, 10 stempler. Anvendt 1.-16. aug.
Berlin Ausstellung Deutschland, 7 stempler. Anvendt 1.-17. aug.
Berlin Fahrbares Postamt, 17 stempler. Anvendt 1.-16. aug.
Berlin Olympische Dorf, 21 stempler. Anvendt 27. maj til 22. aug.
Berlin-Grünau Regattabahn, 19 stempler. Anvendt 23. juli til 16. aug.
Berlin Int. Kanulager Müggelsee, 8 stempler. Anvendt 1.-16. aug.
Berlin Olympia-Pressehauptquartier, 10 stempler. Anvendt 27. juli til 18. aug.
Berlin Olympia-Stadion (Presse), 10 stempler. Anvendt 27. juli til 17. aug.
Rangsdorf, Flugplatz – intet stempel
Ikke alle stempler blev anvendt ved særpostkontoret. Til brug for filatelistiske forsendelser blev eksemplarer af det enkelte kontors særstempler brugt ved filatelistkontoret ved Charlottenburg 9.
Der er i alt 183 stempler med motivet med den olympiske klokke.
Til de olympiske stempler medregnes også stempler fra:
Berlin-Stralau Stralauer Fischzug, 6 stempler
Berlin-Treptow Stralauer Fischzug, 6 stempler
Dresden-Ausstellung ”Die Briefmarke”, 3 forskellige stempler
München Schatz Olympia
Berlin SW29. Postwetzeichen-Ausstellung des Neuköllner Philastel.Klub.
Den berlinske folkefest Stralauer Fischzug var fremrykket for at være en del af arrangementet ved de olympiske lege. Særstemplerne for Starlauer og Treptow viser kirkespiret i Stralauer. Dresden stemplet medtages, da udstillingen havde betegnelsen “olympisk frimærkeudstilling” og blev afviklet i samme periode som sommerlegene. München stemplet er medtaget på grund af ordet ”Olympia”, men turneringen fandt først sted i slutningen af august 1936. Berlin SW 29 er medtaget, da udstillingen blev betragtet som afholdt i tilslutning til de olympiske lege, selv om udstillingen først fandt sted 6. september 1936.
Efterspørgsel
Der var stor efterspørgsel efter frimærker og særstempler. Før og efter sportsbegivenheder på Reichssportfeld, og ved anlæg uden særpostkontorer, blev der solgt forudannullerede frimærker af et korps af ”flyvende” sælgere. Korpset omfattede omkring 100 personer hvoraf 40 solgte frimærker på Reichssportfeld.
Der var desuden 10 mobile annulleringspulte, hvor frimærker kunne købes og annulleres.
Ved forskellige sportsarenaer samt udstillinger var der tillige opstillet frimærkeautomater.
Der var 7 mobile postkontorer (Fahrbares Postamt), der blev indsat ved mindre sportsanlæg og begivenheder langt fra centrum.
Efterspørgslen ved de almindelige postkontorer i det vestlige Berlin steg også og der var indsat ekstra salgspersonale.
Der blev solgt 200.000 fortrykte ark påklistret de 8 olympiade frimærker og afstemplet enten med forskellige særstempler eller et enkelt af særstemplerne. Prisen var 2 RM og frankeringsværdien var 68 Rpf. Den fortrykte tekst på arket er ”Sonderbriefmarken der Deutschen Reichpost für die XI. Olympischen Spiele 1936 in Berlin”.
Anbefalingssedler
Alle 15 særpostkontorerne, bortset fra Rangsdorf, anvendt anbefalingssedler med særpostkontorets navn.
Andre postale forhold
For at efterkomme de mange ordre på olympiade frimærker og stempler, blev der oprettet et Olympia-Postbüro på Charlottenburg 9. Der var ikke noget særstempel, men der blev anvendt en anbefalingsseddel med betegnelsen ”Berlin Olympia-Postbüro Berlin-Charlottenburg 9”. Eksemplar af de 14 særpostkontorers stempler blev opbevaret her og brug til stempling af samlerbestillinger.
Med så store mængder ud- og indgående post var der også forsendelser med forkert eller mangelfuld adresser. Disse forsendelser blev behandlet ved Berlin C 2, som også varetog denne opgave til daglig.
Særpostkontoret Berlin Olympia-Stadion og Berlin Olympia-Stadion (Presse) var tilsluttet Berlins rørpost.
Udgivelser Kiel
Sejlsportskonkurrencerne ved sommerlegene i Berlin blev afholdt i Kiel. Der udkom 2 helsager. Helsagerne har motiv af en sejlbåd og de 5 olympiske ringe.
Helsagerne blev udgivet 1. august 1936 og var gyldige til 30. juni 1937.
Maskinstempler
Der blev anvendt maskinstempler i Kiel og 43 andre tyske byer, der viser en sejlbåd, det olympiske flag og teksten ”XI. Olympiade Segeln Kiel 4.-14. August 1936”.
Særstempler
I Kiel blev der etableret 4 særpostkontorer. Disse var:
- Luftschützhaus am Düsternbroocker weg (hovedkontor). 1. til 14. aug.
Olympiaheim. 22. juli til 14. aug.
Hotel Bellevue. 29. juli til 14. aug.
Pressepostamt. 1.-14. aug.
Ved de 3 første særpostkontorer blev anvendt samme stempel med 7 bogstaver (a til og med g). Teksten er ”Kiel XI. Olympiade Segeln 1936” og viser en sejlbåd med de 5 olympiske ringe. Pressepostkontoret havde eget stempel.
I Kiel kunne man også købe det fortrykte ark med de 8 olympiade frimærker annulleret med Kiel særstempler.
Anbefalingssedler
Der blev ikke udgivet særlige anbefalingssedler ved særpostkontorerne i Kiel. Man anvendte de normale Kiel anbefalingssedler.
Arrangementer i forbindelse med legene
Tæt på Reichssportfeld lå Kraft durch Freude byen. Den omfattede 5 midlertidige haller ved Bahnhof Heerstrasse, hvortil der hver dag ankom 8.000 tyske arbejdere, der først kunne overvære konkurrencerne og bagefter bespises og underholdes i hallerne. Det var den nazistiske fritidsorganisation Kraft durch Freude, der var ansvarlig for arrangementerne.
Organisationskomiteen havde indbudt samtlige deltagende nationer til at sende 30 sportsstudenter. De blev indlogeret i ”International Sportsstudenten Lager”, en teltlejer ved Berlins Universitet. Det var kun mandlige deltagere. Der deltog 31 nationer bl.a. Danmark.
I Heerstrasse var etableret en ungdomslejr. I denne ungdomslejr deltog omkring 1.000 tyskere.
Ausstellung Deutschland
I udstillingshallerne ved Funkturn blev afholdt en udstilling, der skulle give besøgende et indblik i tysk levevis og industrielle kapacitet. Udstillingen omfattede 38.000 m2 overdækket areal og 113.000 m2 udendørs. Udstillingen var åben fra 18. juli til 16. august 1936.
Kulturelle tiltag
Udover sportskonkurrencerne var der kulturelle forestillinger hver aften i friluftsteatret på Reichssportfeld, gymnastikopvisninger på det olympiske stadion, en olympisk kunstkonkurrence samt alle de officielle møder og regeringsmiddage m.m.
Olympiade film
Legene i Berlin blev de første hvor der blev optaget en officiel film. Den blev produceret af Leni Riefenstahl, Hitlers hoffotograf. Filmen ”Olympia” var dog først og fremmest tænkt som et tysk propagandatiltag. Filmen udkom i 1937.
Resultater
Bedste nation blev Tyskland foran USA og Ungarn.
Den altoverskyggende stjerne ved legene var Jesse Owens. Han vandt 4 guldmedaljer i 100 meter løb, 200 meter løb, længdespring og 4 x 100 meter stafet. Han blev konsekvent omtalt ”negeren Owens” og ikke amerikaneren Owens i tysk presse.
Jesse Owens var dog ikke den atlet der fik flest medaljer. 2 tyske gymnaster fik nominelt flere. Konrad Frey fik 6 fordelt med 3 guld, 1 sølv og 2 bronze og Alfred Schwarzmann fik 5 medaljer fordelt med 3 guld og 2 bronze. Den hollandske svømmer Hendrika ”Rie” Mastenbrock fik 4 medaljer fordelt med 3 guld og 1 sølv. Udover deres præstationer, er der grund til at fremhæve mange andre. Den amerikanske sprinter Helen Stephen, den ultimative sportsmand, vinderen af tikampen Glenn Morris, Jack Lovelocks verdensrekord på 1500 m og den finske dominans i langdistanceløbene. Den britiske roer Jack Beresford vandt guld i dobbeltsculler, det femte OL, hvor han vandt medalje.
Maratonløbet blev vundet af Son Kitei fra Japan. Han hed Sohn Kee-chung, var fra Korea og koreansk nationalist, men tvunget til at stille op for Japan, som havde besat Korea. En stor koreansk avis viste næste dag et billede af Sohn på præmieskamlen hvor de havde udskiftet det japanske flag på hans bluse med det koreanske. Det kostede avisen 9 måneders lukning.
Skandaler var der også. Peru vandt fodboldkampen mod Østrig, men holdet havde opført sig meget voldeligt under kampen. Det blev besluttet, at kampen skulle spilles om og her mødte Peru ikke op og trak hele sin olympiske trup ud af legene. Flere sydamerikanske hold var tæt på at følge Perus eksempel. Hjemme i Peru udløste begivenheden store antityske demonstrationer.
Og som altid skete der uheld, der bare ikke måtte ske. I finalen 4 x 100 meter for kvinder tabte det tyske hold depechen i klar føring ved sidste skifte. USA vandt guld og de tyske kvinder blev trøstet af Hitler.
Det var uden tvivl et underligt sportsstævne for floret fægteren Helena Meyer. Hun var tysk jøde og under trussel mod hendes familie tvunget til at vende tilbage til Tyskland og deltage på det tyske hold. Hun var eneste jøde på det tyske hold og blev brugt som eksempel på, at der ikke var nogen diskriminering mod den jødiske befolkning. Hun vandt sølv og måtte hilse med nazihilsen under præmieoverrækkelsen.
Danmark deltog med 138 atleter heraf 15 kvinder. Det blev til 2 sølvmedaljer og 3 bronze samt Gunner Nu og ”Lille henrivende Inge”.
Bedømmelse af legene
Tyske og udenlandske observatører var enige om, at det tyske postvæsen havde etableret et glimrende og velfungerende postsystem internt i Tyskland, og til resten af verden. Dette resultat var opnået ved hjælp af moderne kommunikationsmetoder og et engageret personale.
IOC’s bedømmelse efter legene var positiv. Det var de hidtil bedst organiserede lege.
Fra de udenlandske besøgende var der delte meninger. Nogle havde fået et positivt indtryk af Tyskland medens andre havde set en nation klædt i uniformer i gang med at forberede en ny krig.
Kilder:
Olympic Games Official Report – 1936 Berlin
Christopher Hilton: Hitler’s Olympiske Lege Berlin 1936
Archiv für deutsche Postgeschichte heft 1/1986
Michel kataloger
Eget materiale
OSPC Berlin: Die Maschinenstempel anlässlich der Spiele der XI. Olympiade Berlin, 1. bis 16. August 1936 (Werbeeeinsatz ”Brandenburger Tor”)
Artikler på internettet
“Olympia 1936” samlermappe udgivet af Cigaretten-Bilderdienst