Tyske stater – HAMBURG
Willy Schwaner, Tysklandsgruppen
Hamburg fik først et statsligt postvæsen i 1821, da Hansabyen Hamburg købte rettighederne fra de hidtidige ejere. Postvæsener fra andre tyske stater samt Danmark og Sverige havde, på det tidspunkt, etableret egne postkontorer i byen, og varetog posttjenesten til moderland samt de fleste tyske, europæiske og oversøiske destinationer.
Artiklen omhandler kun perioden hvor der blev anvendt egne og udenlandske frimærker i Hamburg.
Frimærker
Hamburg var blandt de sidste tyske stater til at udgive frimærker. De første frimærker udkom 1. januar 1859. Der udkom i alt 22 frimærker (hovednumre) og 10 helsager for frimærkeområdet Hamburg. Motivet på samtlige udgaver er værdi på baggrund af Hamburgs byvåben. Bortset fra 2 frimærker er alle med vandmærke slangelinjer. Der blev ikke udgivet tjeneste eller portomærker.
Frimærkerne kan deles i 2 hovedgrupper. Først udkom der 9 værdier fra 1859 til 1864 i utakkede udgaver og i 1864 til 1867 udkom de samme værdier og farver i takket udgave. Det er derfor vigtigt, at utakkede frimærker har tilstrækkeligt brede rande og, ifølge Michel kataloget, skal øvre og nedre rand tilsammen være mindst 1,5 mm, og venstre og højre rand skal tilsammen være mindst 3,2 mm. Frimærkerne er forsynet med lodrette klippelinjer imellem frimærkerne. Er der tilstrækkelig lodrette rande omkring frimærkerne ses klippelinjerne tydeligt.
Frimærkerne er udgivet i værdier tilpasset de destinationer hvor Hamburg postvæsen selv forestod transporten. I 1859 udkom værdierne ½, 1, 2, 3, 4, 7 og 9 schilling. I 1864 udkom 1 ¼ samt 2 ½ schilling. Værdierne i 1864 udkom som følge af krigen med Danmark. Værdien 1 ¼ schilling findes i 7 forskellige farvenuancer da trykfarverne var meget lysfølsomme. Farven går fra violetbrun over grøn og grå til turkisblå.
De takkede frimærker udgivet fra 1864 til 1867 er mere almindelige end de utakkede. Igen skal værdierne 1 ¼ og 2 ½ nævnes idet der skelnes mellem 2 forskellige tryk af hver af værdierne.
I 1865 udkom 7 schilling i ændret farve, så postmedarbejderen bedre kunne skelne værdien fra 9 schilling frimærket. I 1866 udkom 2 værdier med prægetryk og de er de eneste frimærker uden vandmærke. Det sidste frimærke for Hamburg udkom i maj 1867. Motivet på udgaverne i 1865, 1866 og 1867 er lidt afvigende fra de første, men stadig er det værdi på baggrund af Hamburg byvåben.
Frimærker kunne først anvendes til frankering af anbefalede breve fra maj 1866. Anbefalingsgebyret var 2 schilling.
Selv om der var indført frimærker kunne breve stadig sendes ufrankeret.
Helsager
Der udkom helsager i 1866 og 1867. Værdien i 8 kantet med samme udseende som frimærkerne, i prægetryk og med sort værdi overtryk i 2 linjer. 1866 udgaven er uden vandmærke. 1867 udgaven er med vandmærke. Der var 7 værdier i 1866 udgaven og 3 værdier med 2 forskellige kendetegn på bagklappen af 1867 udgaven.
Det var ikke tilladt, at anvende klip fra helsager til frankering af breve.
Anvendelse
Hamburg frimærkerne var gyldige til forsendelser indenfor Hamburg og opland samt på forsendelser til Bergedorf (1/11 1861), Bremen, Helgoland, Lübeck, Oldenburg, Holland, Storbritannien, USA og efter krigen i 1864 til Schleswig-Holstein, Lauenburg, Danmark og Norge. Forsendelser til Hannover, Mecklenburg-Schwerin og Schleswig-Holstein i oprørsperioden, stod postvæsenet fra de 3 stater for. Forsendelser til andre tyske stater og udland blev varetaget af postvæsener fra Preussen, Thurn und Taxis, Danmark og Sverige.
Indtil 1865 skelnede postvæsenet i Hamburg ikke om forsendelserne var med eller uden frimærker. Taksten var den samme. I forbindelse med indførelse af postkasser i 1865 ændrede man reglerne så man fulgte det tysk-østrigske postforbund med højere takster for ufrankerede breve. Dog bibeholdte man taksten på 2 schilling til Ritzebüttel for frankerede og ikke frankerede breve.
De gældende posttakster fra 1. januar 1859 til 31. december 1867 fremgår af bilag 1.
Kontorer
Ved indførelse af frimærker havde Hamburgs postvæsen 3 postkontorer med stempler til annullering af frimærker.
Stadt-Post-Amt (I. Abteilung)
Post-Expedition ”Berliner Bahnhof”
Postamt Ritzebüttel
Følgende postkontorer blev åbnet frem til 1867 og fik egne annulleringsstempler.
Stadt-Post-Amt (II. Abteilung). Besat dansk postkontor åbent fra 21. marts 1864 til 6. januar 1867.
Post-Expedition ”Berliner Bahnhof”, der II.Abteilung. Besat dansk postkontor åbent fra 21. marts 1864 til 6. januar 1867.
Post-Expedition ”Lübecker Bahnhof” fra 1. August 1865.
Stadt-Post-Expedition 1 (Klostertor) fra 1. september 1866.
Stadt-Post-Expedition 3 (St. Pauli) fra 6. januar 1867.
Stempeltyper og annulleringsfarver
Stemplernes stregmål samt farven på stempelsværten har stor betydning for at kunne afgøre om frimærkerne er ægte.
Til annullering af frimærkerne blev der i 1859 indført stregstempler. Stregstemplerne bestod af 4 parallelle streger. Udgaven fra 1859 har meget smalle streger. Der er 2 stempler. Det ene med en længde på 2 cm og det andet med en længde på 5,7 cm. I 1863 kom et stempel i brug med streger, der var lidt tykkere. Stregerne måler i bredden fra 0,8 til 1,3 mm. I 1865 kom et stregstempel i brug med streger der måler 1,7 til 2,2 mm i bredden.
Ved de overtagne danske postkontorer blev de danske annulleringsstempler genanvendt. Ringstempel nummer 2 blev anvendt uforandret medens K.D.O.P.A. (Königlich Dänische Ober Post Amt) blev fjernet i navnestemplerne. Stemplerne blev anvendt i forskellig tidslængde fra 1864 til 1866.
I 1865 overgik Hamburg til at bruge navnestempler til at annulleret frimærkerne. 1 og 2 kreds navnestempler St. P.A. HAMBURG.
Navnestemplet fra Lübecker Bahnhof er et 1 kreds stempel.
Stemplerne for de 2 kontorer oprettet i 1866 og 1867 er begge 2 kredsstempler.
Stempelsværten var sort indtil medio april 1866 hvor man overgik til at bruge blå stempelsværte. De genanvendte danske stempler er således altid med sort sværte hvilket også gælder for utakkede frimærker annulleret med det første stregstempel med smalle streger. Annullering af prægetryk frimærkerne og sidste udgivelse er altid blå.
Og selvfølgelig skal der være en undtagelse. Kontoret i Ritzebüttel anvendte et stempel med 4 bølgelinjer og blå stempelsværte fra 1859. Taksten for breve mellem Ritzebüttel og Hamburg var 2 schilling, så stemplet og farven findes primært på 2 schillings frimærker. Der blev også anvendt et aflangt navnestempel samt et 1 kreds navnestempel i Ritzebüttel.
I bilag 2 er oversigt over posthusenes stempler, farven på sværten, hvilke frimærker stempler og farver er anvendt på, samt stemplernes ibrugtagningstidspunkt.
Ved indførelsen af postkasser 1. januar 1865 blev der indført specielle posttømningsstempler.
Postkassetømningsstemplet blev først foretaget på Hovedpostkontoret. Der var 7 daglige tømninger. Hver tømning havde sit stempel med nummer 1 til 7. Posttømningsstemplet blev altid anbragt på bagsiden af forsendelsen.
Fodpoststempler blev brugt i hele perioden. Der var 4 daglige fodpostomdelinger, der var nummereret fra 1 til 4. Fodpoststemplet havde tur nummer samt F.P og dato. Stemplet på for- eller bagside af brevet.
Herudover var der ankomststempler, oprindelsesstempler m.v
Udenlandske postvæsener i Hamburg
Som nævnt i indledningen var der flere udenlandske postvæsener der havde kontorer i Hamburg. De forestod posten til hjemlandet og de fleste europæiske og oversøiske destinationer. Forsendelser til udenlandske destinationer er meget ofte uden frimærker.
De udenlandske postvæsener anvendte egne frimærker på forsendelser fra Hamburg og frimærkerne kendes på stemplerne. Enten nummer eller navnestempler.
Schleswig-Holsteinische Ober-Postamt. I forbindelse med 3 års krigen åbnede Schleswig-Holstein postkontor i april 1848 og anvendte hertugdømmernes egne frimærker fra udgivelsen i november 1850. Frimærkerne blev anvendt til august 1851. Postkontoret blev sammenlagt med det danske i februar 1851 og helt nedlagt i 1852. Frimærker anvendt i Hamburg blev annulleret med et gitter rundstempel med 12 i midten.
Königlich Hannoversches Ober-Postamt. Hannover anvendte egne frimærker fra primo 1851. Stemplerne var langstempler med eller uden ramme og 1 og 2 kreds navnestempler. Annulleringsfarven var normalt blå. Hannover varetog ikke posttjenesten til andre områder. Postkontorene blev besat af Preussen 16. juni 1866. Hannover frimærker forblev gyldige til ultimo oktober 1866.
Fürstlich Thurn und Taxissche Ober-Post-Amt. 1.januar 1852 udgav Thurn und Taxis frimærker og de blev anvendt fra denne dag ved kontoret i Hamburg. Thurn und Taxis stod for posttjenesten til spredte områder i Mellemtyskland samt Baden, Bayern, Württemberg, Frankrig, Spanien, Italien, Schweiz, Lichtenstein og de østlige Middelhavs stater (via Frankrig) og Australien. Thurn und Taxis udgav frimærker i groschen og kreuzer. Der blev kun anvendt groschen frimærker i Hamburg. Frimærkerne blev annulleret med nummerstempel 300 samt 1 og 2 kreds navnestempler Hamburg TH & T. Posttjenesten blev solgt til Preussen 1. juli 1867.
Königlich Preussiche Ober-Postamt. Preussen anvendte egne frimærker ved kontoret i Hamburg fra primo 1851. Preussen havde et filialkontor på Berliner Bahnhof i Hamburg. Preussen varetog også meget af posttjenesten ud af Hamburg. Udover posttjenesten til det preussiske område til kongeriget Sachsen, hertugdømmet Sachsen-Altenburg, Mecklemburg-Strelitz, Luxembourg, Rusland, Finland, Østrig, de østlige Middelhavs stater (via Østrig), Ostindien, Australien og fra 1866 Lauenburg, Hannover og Braunschweig. I 1867 tillige Schleswig-Holstein og Thurn und Taxis områder. På kontoret i Hamburg blev anvendt nummer stempel 578 sammen med 1 og 2 kreds navnestempler Hamburg. På filialkontoret på Berlin Bahnhof blev anvendt 1 og 2 kreds navnestempler med tilføjelse Bahnhofsamt samt forskellige togstempler. Postkontoret lukkede 31. december 1867.
Både det danske hovedpostkontor og filialkontoret på Berliner Bahnhof blev videreført under betegnelsen Stadt-Post-Amt II. Abteilung og Berliner Bahnhof der II. Abteilung. De danske stempler blev genanvendt. Ringstempler nummer 2 uændret medens K.D.O.P.A. blev fjernet på 1 og 2 kreds navnestemplerne således at der blot stod Hamburg i kredsen. Brugen af de genanvendte stempler ophørte på forskellige tidspunkter mellem august 1864 og ultimo 1866.
Oberpostamts des Grossherzogtums Mecklemburg-Schwerin. Hertugdømmet anvendte egne frimærker fra 1. juli 1856. Mecklenburg-Schwerin varetog forsendelser til Mecklenburg-Schwerin og Mecklenburg-Strelitz. Mecklenburg havde også filialkontor på Berliner Bahnhof i Hamburg. Ved indførelsen af frimærker var et langstempel i brug og dertil kom 2 kreds navnestempler med Hamburg og Hamburg-Bahnhof. Kontoret lukkede 31. december 1867.
Könglich Schwedische Postamt. Eneste udlandskontor i Hamburg, der ikke anvendte egne frimærker på noget tidspunkt, var det svenske postkontor. Kontoret varetog posttjenesten til Sverige, Norge (indtil 1858) og Finland. Der blev anvendt langstempler, kassestempler og 2 kreds navnestempler. Stempelfarven er sort og mod slutningen blå. Sverige beholdt, som de eneste, deres kontor i Hamburg ved overgangen af posttjenesten til Norddeutschen Postbezirk 1. januar 1868, og lukkede først 31. december 1869.
Udenlandske stempler
Alle udenlandske postkontorer brugte egne stempler i flere forskellige udgaver.
Der forekommer forsendelser med frimærker fra et område og stempler fra et andet.
Hamburg postkontorer i udlandet
Hamburg havde selv postkontorer uden for sit eget område. Det mest kendte er postkontoret på Helgoland, som bestod indtil 1. juli 1866. Kontoret havde ikke eget stempel. Det samme gjaldt Hamburgs postkontor i Harburg i Hannover.
Postkasser
Indførelsen af postkasser 1. januar 1865 medførte en væsentlig ændring i omfanget af brug af Hamburg frimærkerne. Det blev tilladt ved indførelsen af postkasser, at breve til destinationer, som blev varetaget af de fremmede stater, kunne bruge Hamburg frimærker til dækning af den fulde porto. De tyske stater havde forskellig valuta, så det blev bestemt, at taksten for Hamburg frankerede breve mindst skulle svare til den udenlandske takst og altid skulle rundes op. Der blev samtidig muligt, at frankere brevene med både Hamburg og udenlandske frimærker. Så fra 1865 er der mulighed for blandings frankatur med andre tyske stater.
Gummi og efterstempling
Alle frimærkerne fra Hamburg tabte deres gyldighed 31. december 1867. Restbeholdningen blev solgt efter gummiet var afvasket eller efterstemplet med et cirkulært Hamburg stempel med dato, år og tid samt Hamburg og 2 stjerne. Stemplet er et ankomststemplet til indgående forsendelser, men har ikke været anvendt til annullering af frimærker. Derfor anses stemplet for falsk.
Norddeutscher Postbezirk. Frimærkerne fra Hamburg blev afløst af frimærker fra Norddeutschen Postbezirk 1. januar 1868. Da Hamburg beholdt sin egen møntfod, blev der, som eneste sted i det nye postområde, udgivet et frimærke alene til brug for lokalporto i Hamburg. Frimærket er uden værdiangivelse og med stukken kant 8 ½. Taksten for lokalbrev var ½ schilling. I juni 1869 udkom frimærket i takning 13 ¾:14 ¼ og lidt ændret farve. Frimærkerne for Norddeutschen Postbezirk tabte deres gyldighed 1. januar 1872 hvor frimærkerne fra Deutsche Reichs Post udkom, men Hamburg lokalmærket kunne anvendes helt frem til 31. december 1874.
Kilder:
Kohl Briefmarken-Handbuch
Altdeutschland unter der lupe, Ewald Müller-Mark
Dutschland-Spezial, Michel katalog 2018
Egne frimærker og forsendelser
HAMBURG. Oversigt over stempler, farver og på hvilke frimærker.
- Fine stregstempel 1859.
4 parallelle tynde streger i en længde på enten 2 eller 5,7 cm.
Almindelig på utakkede frimærker bortset fra 1 ¼ og 2 ½ sch. Meget sjældent på takkede frimærker.
Kun sort sværte.
- Stregstempel 1863.
4 parallelle streger der måler fra 0,8 til 1,3 mm i bredden.
Almindelig på utakkede frimærker bortset fra 1 ¼ og 2 ½ sch. Også almindelig på takkede frimærker.
Sort i begyndelsen og fra 1866 blå sværte. 7 sch. lilla, prægetryk og sidste frimærke kun blå stempelsværte.
- Tykke streger 1865.
4 parallelle streger der måler fra 1,7 til 2,2 mm i bredden.
Almindelig på takkede frimærker.
Sort i begyndelsen og fra 1866 blå sværte. På prægetryk og sidste frimærke kun blå.
- Genanvendte danske stempler fra 1864.
Næsten udelukkende på 1 ¼ og 2 ½ sch. utakket og 1 ¼ sch. takket . Stemplerne er næsten udelukkende anvendt på forsendelser til Schleswig-Holstein og Danmark.
Altid sort sværte.
- 1 kredsstempel ”St. P. A. HAMBURG” fra 1. august 1865.
Almindelig på 1 ¼ og 2 ½ sch. takket og prægetryk frimærker. Sjældent på andre frimærker.
Blå og sort sværte.
- 1 kredsstempel ”LÜBECKER BAHNHOF” fra. august 1865.
Udover navn var der angivet tognummer I til IV. Almindeligt på ½ og 1 sch. takket samt 1 ½ sch. prægetryk. 1 ½ sch. var taksten til Lübeck. Sort sværte i starten og blåt mod slutningen. Blå stempler er sjældne.
- 2 kredsstempel ”HAMBURG ST. P.” fra enten 1865 eller 1866.
Anvendt på 7 sch. lilla, prægetryk og sidste frimærke.
Altid blå sværte.
- 2 kredsstempler ”St. P. E. 1 eller 3 HAMBURG”. 1 fra 1. september 1866. 3 fra 1. januar 1867.
Anvendt på prægetryk 1 ½ sch. og sidste frimærke. Aldrig på prægetryk 1 ¼ sch.
Altid blå sværte.
- Ritzelbüttel.
Stempel med 4 bølgestreger, 1 kreds navnestempler og et langstempel. Anvendt næsten udelukkende på 2 sch. utakket og takket.
Altid blå stempelsværte.