Postkortsamleren Grønland
At samle postkort fra Grønland tiltrækker stadig flere samlere, og motiverne på både ældre og nyere postkort, er ofte ene om at fortælle om Grønland, som det var engang.
Postkortene kendes fra sidst i 1800 tallet, hvor de danske kolonier på Grønland kun udgjorde et lille arealmæssigt del af landet.
Både danske og udenlandske “ekspeditioner” har tidligt medbragt fotografer og malere, for at kunne viderebringe det deltagerne så og oplevede i Grønland. Verdens øjne blev rettet mod en ny verden, der tidligere var ukendt for de fleste.
Fra 1860 kendes foto og stereoskop prospektkort, hvor motiverne alene fortæller langt mere, end det var muligt at beskrive i et langt brev.
På denne siden vises nogle eksempler på meget tidlige fotos og interesserede kan så søge videre på nettet, hvor der kan findes et større antal.
1860-61. Fox Ekspeditionen afrejste fra Southampton den 19. juli, for via. Færøerne, Island, Grønland og Labrador, at undersøge mulighederne for at etablere et telegraf søkabel imellem USA til Europa. Atlantic Telegraph Comp. havde forsøgt med en direkte forbindelse hvilket var mislykket Ekspeditionen medbragte den engelske geolog og fotograf J. E. Woods. Serien af 34 stk. stereoskop billeder findes i H. M. Dronningens Håndbibliotek, hvor viste motiv har nr. 24 og fra Godhavn.
På kortets bagside er med blæk noteret “nr. 12 prospekt fra Upernavik Nordgrønland”. Bertel Christian Budtz Müller startede sin forretning i 1861 og døde 30/12 1884.
1860 Fox Ekspeditionen foto J. E. Woods, motiv fra 1860 genudgivet af Budtz Müller & Co fra København i 1866.
1866-71. Fotograf T. H. Thomsen har taget en lang række billeder fra Ivigtut hvor han opholdt sig.
1866 -71. Fotograf T. H. Thomsen Ivigtut Stereografkort. (Kopi)
1880. Kartonkort med guldkant udført af marinemaler Carl Locker (1851-1915), udført omkring 1880. Motivet viser skibe “Med Kronborg om styrbord” næsten hjemme i sikkerhed igen efter en ikke ufarlig rejse på langfart.
Udført af marinemaleren Carl Locker
1884 og 1888. Maleren Andreas Christian Riis Carstensen var to gange på Grønland, og efterladt sig malerier og postkort. Han var præstesøn fra Thisted fødte i 1844 og død 5. maj 1906. Sign. A. Riis Carstensen.
Begge malere fik lavet karton postkort, og vises uden datering for hvilket år original maleriet er udført. Kortene er udført med sølv og rød farvet kanter.
1890. Karton julekort dateret julen 1890 med motiv af maleren A Riis Carstensen.
1890. Karton julekort med motiv af maleren A Riis Carstensen. 106 x 81 mm med sølvkant.
1870-1893. Maleren Jens Erik Carl Rasmussen rejste som den første danske maler til Grønland, med det formål at beskrive dette anderledes og fantastiske land.
J.E.C.R var født på Ærø i 1841, og døde efter sigende med penslen i hånden, på vej hjem fra Grønland, foran sit staffeli. Han var i færd med at male dækket på KGH briggen “Peru”, da han faldt udenbords nord for Shetlandsøerne og druknede den 1. oktober 1893.
Karton julekort med motiv af maleren J.E.C. Rasmussen. 106 x 81 mm med sølvkant. Årstal 1870-.
Kartonkortet med personlig hilsen påtrykt J.E.C. Rasmussen a.
Motivet til kortet er malet i perioden
1870 til 1892.
Karton kort med motiv af maleren J.E.C. Rasmussen. 124 x 94 mm med rød kant.
Kartonkort dateret 28. januar 1894 J.E.C. Rasmussen a.
Motivet til kortet er malet i perioden 1870 til 1892.
Kartonkort med motiv af maleren J.E.C. Rasmussen. 124 x 94 med sølvkant.
1893. Malet kartonkort med guldkant. Motivet nævnes som Egedesminde.
Motiv fra Egedesminde på kartonkort med guldkant. Kunstner ukendt.
1890. Et Foto monteret på kartonkort var nu blevet almindelig kendt, og ses ofte benyttet med en hilsen til venner og bekendte på kortets bagside.
Da fotografier blev mere almindelige i 1890 erne, blev disse påklæbet på kartonkort og benyttet som gave til familie og venner.
John Møller søn af redaktør Lars Møller, tog til Danmark i 1887 og fik en uddannelse indenfor foto mv. og var Grønlands første fotograf. Mange af han billeder er bevaret på museer mv. John returnerede til Grønland i 1889 med inspektionsskibet Hvidbjørnen, og blev modtaget af to kajakker, der blev fotograferet. Det viste sig af være de kendte polarforskere Fridtjof Nansen og Otto Sverdrup, der fremviste det norske flag. De havde overvintret i Godthaab efter deres skitur over indlandsisen i 1888.
Godthaabs Fotografiske Anstalt fungerede fra 1889 til 1922, og har efterladt en stor værdifuld samling billeder for eftertiden.
1889. Fotograf John Møller etablerede Godthaabs Fotografiske Anstalt. Foto årstal ?
1893 juli. Ung Grønlænderinde “Sofia”. Menes at stamme fra Godthaab.
1893 juli. “Udsigt fra Havestuedøren i Inspektørboligen i Godthaab”.
1893 juli kartonkort. Foto menes at komme fra Godthaab.
1891-93. Postkort med originale fotomotiver fra Dr. Erich von Drygalskis forsknings ekspedition i Grønland. Kort numre 16 og 19.
1891-93. Koloni Jakobshavn in Nord-Grönland. Kort nr. 16.
1891-93 Berlin Ekspedition til Karajak området på Grønlands nordvestkyst 71 grader. V. Der blev foretaget glaciologiske undersøgelser. Kort nr. 19.
1891-93 Dr. Erich von Drygalski gletsjer ved Asakak. Kort nr. 26.
1896. Fritjof Nansen vender tilbage efter sin store Ekspeditionsrejse.
1896 Fritjof Nansen Hjemkomst. Stereokort
1896. Fritjof Nansens hjemkomst 9. september 1896 i Christiania Norge
1896. Fritjof Nansens hjemkomst.
1897. Gruppe ved Igaliko i Sydgrønland. Kartonkort
1897 kartonkort med tekst på bagside.
1897 . Køer ved Igaliko i Sydgrønland. Kartonkort med tekst bagpå.
Køer ved Igaliko.
1898. Stereoskop prospektkort taget fra KGH,s nye skib Godthaab der blev indsat i rutefart i 1899. Christian Ludvig Max Schou overtog firmaet i 1898 efter sin far. Første testtur fra kbh. den 16. august 1898. Udgiver firma Albert Schou Junr.
1898. Noteret “Grønland ..havn S/S Godthaab”. Motiv viser grønlænderbesøg på skibet, med genbestillingsnummer 793.
1898. Noteret “Grønland medicinmand ombord”. Medicinmand med familie på dækket af S/S Godthaab.
1898. Fotokort fra samlealbum med Eskimoer fra Grønland.
(minder om Alaska)
Fotokort fra samleralbum.
Bagside af fotokort fra samlealbum
OBSEQUIO DE SUSINI.
Disse fotokort kendes med motiver
fra de fleste steder i verden.
Postkort med nummer 168 visende sælhundeslagteri – flænsning af sæl.
1898-99. Gruss Aus kort fra Grønland benyttet til en eksklusiv samlemappe med 200 forskellige postkort sendt fra alverdens lande til Tyskland. For flere af disse kort savnes viden om hvorfra motivet stammer. Ligger du inde med viden omkring dette hører vi gerne fra dig
Tysk kort nr. 168 med teksten “Seehundschlächterei” Annulleret København K. kassebrev 10. august 1999. Ankomststemplet Kempten i Tyskland 12. august.
Mændene bærer sælskindspels og slagter selv sælerne, hvilket ikke er typisk i de grønlandske familier, hvor dette arbejde foretages af kvinderne, der er eksperter i at udnytte alt på sælen.
Kort 169 Sælhundefangere.
Tysk kort nr. 169 med teksten “Seehundfänger”. Fire fangere hvoraf de 3 har en hovedbeklædning som samerne benytter.
Kort 170 fra Jan Mayen – den videnskabelige station.
Tysk kort nr. 170 med teksten “Wissenschaftliche Station auf Grönland. Billede er fra den videnskabelige station på øen Jan Mayen, der dengang var en del af Grønland. Stationen er opført af Østrig Ungarn i forbindelse med det første internationale polar år 1882-83. Jan Mayen er en vulkanø med den eneste aktive vulkan i Skandinavien, den 2277 m høje “Beerenberg”. Der var udbrud i både 1970 og 1985. Hvor lavastrømme øgede øens areal. En nærliggende vulkan nærmer sig havets overflade, og ender måske snart med at blive en nabo ø.
I forvirringen om Grønlands Østkyst efter Norges overenskomsten i 1924, indlemmede Norge Jan Mayen under den Norske Krone i 1930.
Kort 171 med klippeformation fra Grønlands vestkyst
Tysk kort nr. 171 kort med motiv fra vestkysten.
Kort 172 Grønlands indre.
Tysk kort nr. 172. Isfrit klippeområde fra et ukendt sted i det indre Grønland.
1898 Hernhut postkort nr. 1.
Tysk kort nr. 1 fra Hernhut – brødremenigheden i Grønland. Navnet “Moravian Mission Fields” blev benyttet, og motivet
er fra Frederiksdal Missions Station, Greenland.
1898 Hernhut postkort nr. 2. T. H.
Tysk kort nr. 2. Hernhut –
brødremenigheden
i Grønland.
Postkort viser Grønlændere i Lichtenfels. Stort opbud af grønlændere i alle aldre og med deres transportmiddel konebåde liggende i fjorden.
1898-1900. Amdrup ekspeditionen til efterforskning kortlægning af en 1.000 km. lang strækning fra Kap Dalton ved Scoresbysund til Angmassalik. Samtidig kunne Andrés forsvundne luftballon være nødlandet på denne strækning. Ekspeditionen havde gjort ophold ved den gamle forskningsstation på øen Jan Mayen.
1898-1900. Amdrup Ekspeditionen. 18 fods jolle med 4 mand, der udforskede og roede 1.000 km. langs Grønlands østkyst. Fotograf G. C. Amdrup, th. Einar Mikkelsen, tv. Th. Jacobsen og Søren Iversen.
1898-1900 Amdrup Havn
Amdrup Ekspeditionen navngav flere af områdets steder, og bl.a. den naturlige havn der benævnes Amdrup Havn.
Selve roturen afsluttede Ekspeditionen i sommeren år 1900.
De ca. 1.000 km blev roet på 43 dage så det var noget af en bedrift.
1900. Tidligt Engelsk koloreret postkort, fra England, med kajak, og grønlænder snehytter bagved.
1900 Raphael Tuck & Sons serie 699 England
1900. Bagside af kort fra Raphael Tuck & Sons serie 699. Tekst “Curius Craft” Post Card Series 699. Disigned in England. Cromograft in Saxany
Logo på kortets forside “KTS og skilpadde”
1900. Raphael Tuck & Sons serie 699 fra England
1905. Postkort nr. 133.
AN ESKIMO FAMILY GREENLAND.
Teksten på dette postkort fra 1912 er ikke korrekt beskrevet, og har ingen relation til det Grønland vi kender i dag, og det er ikke eskimoer der er vist på denne sommerboplads.
Postkortet viser ikke en Eskimofamilie, men Russiske Jurak-samojeder på sommerboplads ved Matochkin Strædet på øen Novaja Zemlja .
Bagside af kort med omtale af Eskimoer, men de personerne der omtales er ikke eskimoer.
1905. Motivet stammer fra dette russiske postkort fremstillet i Moskva i 1905, og viser beboere på den nye jord. Rusland annekterede Novaja Zemlja øgruppen i 1877, men havde ikke held med at få tilflyttere til øerne.
Kortet er sendt fra Archangel(sk) som øgruppen administrativt er underlagt, og må kunne opfattes som en reklame for at få flere tilflyttere til øgruppen.
Øernes areal er 2 x Danmarks og først i 1920 nåede man op på ca. 200 beboere.
1905. Jurak-samojeder på sommerboplads ved Matochkin Strædet på
øen Novaja Zemlja .
1905. Russisk postkort med jurak-samojeder på sommerboplads ved Matochkin Strædet på øen Novaja Zemlja .
Russisk postkort fra 1905, afsendt fra Archangelsk.
1905. Postkortserie fra ”Paul Heckscher København Imp”.
Fotografen Aage Bergh har leveret alle motiverne, bestående af
forskellige grupper af Grønlænderne.
Antallet af kort i denne serie er ukendt, og der vises 7 stk.
forskellige, der kendes i sort/hvid eller hånd kolorerede.
1. Gammel Kone Fra Grønland
2. Grønlandske skønheder
3. Grønlænder Drenge
4. Renjægere og Fangere
5. Småpiger fra Grønland
6. Sommertelt fra Grønland
7. Unge Grønlænderinder
8. Grønlandsk moder bærer sit barn
Efterlyser flere informationer omkring denne serie, samt andre motiver?
redaktion@bladkompagniet.dk
1907? Postkort serie med 12 forskellige motiver.
Perioden med ”Den KGL. Grønlandske Handel” 1786 til 1908.
Postkort nr. 9009 1. udgave benyttet i KGH tiden, med transitstempel “Den Kgl. Grønlandske Handel”.
I slutningen af året 1908 blev de nye Grønlands love vedtaget, og hele Sydvest-grønland blev inddraget som dansk område. De tidligere 15 mil grænser omkring de enkelte kolonier, blev bl.a. ophævet.
Fra 1909 var handel og administration opdelt, og post mv. blev underlagt ”Administrationen for Kolonierne i Grønland”, der også benyttes i de nye poststempler.
Postkortserien viser motiver fra det Danske område, og dækker bredt: Tre kort fra den vigtige kryolitmine i Ivigtut, visende selve minen og havnen med to skibe. Godthaab med skibene ”Hans Egede og ”Fox” i skibshavnen. Kolonierne Sukkertoppen, Godthaab, Umanak, Julianehaab, Upernivik, Ritenbenk, og Fiskenæs. Det sidste kort en med grønlandske kvinder, mænd og børn med teksten ”Grønlænderinder Flænser en Sælhund”. Ill. nr. 2.
Postkort nr. 9018- 3 Grønlænderinder Flænser en Sælhund colloreret
De 12 postkortene er trykt af Stenders Forlag og nummereret fra nr. 9009 til 9020.
Postkort 1. udgave med navnet ”Grønland” på forside, med ”Verdenspostforeningen” og lodret tekst tv. på kortets bagside med kort nummer. Kendes brugt fra 7. juli 1907.
1. udgave. Postkort bagside
9010 1 Grønland Kryolit Dampere ved Ivigtut håndkolloreret
Postkort 2. udgave med navnet ”Grønland” på forside, med vandret tekst og logo nederst på kortets bagside. Skillelinje mellem adressefelt og tekst i ht. Postvæsenets forordning. Kendes brugt fra 17.8. 1908.
2. udgave. Postkort bagside med logo nederst på kort.
9014 2 Grønland Kolonien Godthaab håndkolloreret
Postkort 3. udgave uden navnet ”Grønland” på forside, med vandret tekst nederst tv. på kortets bagside. Skillelinje mellem adressefelt og tekst i ht. Postvæsenets forordning. Mangler oplysninger omkring brugen, kan du bidrage?
3. udgave Postkort bagside uden logo, udgivelses år og brugte kort efterlyses.
-
Kort nr. 9012 3 Grønland Parti af
Godthaabs Skibshavn håndkoloreret.
-
-
1909. Peary nåede efter flere forsøg Nordpolen.
Peary havde været aktiv i Nordgrønland igennem en lang årrække, og bl.a. navngivet det store landområde Pearyland. Efter hjemkomsten fra Nordpolen kunne Peary til sin store overraskelse se at det danske flag vajede i Kap York området ved missionsstationen Nordstjernen.
Stereo kort nr. 4410. Peary’s North Pole Discovery Ship Roosevelt 1909. Udg. C.H. Graves. Phila.
1909. Det Danske Missionsselskab. Grønland
Postkort nr. 6 fra Angmassalik.
Det Danske missionsselskab planlagde i 1909 en serie på 12 postkort, 6 stk. med motiv fra Handelsstedet/Missionsstationen Angmassalik og 6 stk. fra Missionsstationen “Nordstjernen” , stedet hvor Knud Rasmussen etablerede Kap York “Handelsstationen Thule” året efter i 1910.
1894. Oprettede “Direktoratet for den kongelige grønlandske Handel” en Handels og Missionsstation på Grønlands Østkyst. Ved Instrux dat. 1. august 1894 blev Angmassalik grundlagt. Ledelsen af handelsstationen var et samarbejde mellem handelsbestyrer og missionæren, og ved uenighed kunne missionæren afgøre sagen. Danmark havde på dette tidspunkt kun kolonier på Grønlands sydvestkyst, og forsøgte på denne måde at udvide sine interesseområder på Grønland. For ikke at provokere andre lande, der havde større tilknytning til disse landområder, understøttede den danske stat først missionærerne og herefter handelsfolkenes arbejde i disse områder.
1909/1910. I 1909 blev Missionsstationen “Nordstjernen” etableret i Kap York området, med hjælp fra Knud Rasmussen og den Danske stat. I 1910 oprettede Knud Rasmussen sin private “Thule” Handelsstation”, der efter Knuds død blev overtaget af staten i august måned 1935.
Igennem en årrække var det USA med polarforsker og ekspeditionsmand Robert E. Peary i spidsen, der havde udforsket Nordgrønland og benyttet landet til afsæt mod sit endelige mål, at blive den første der nåede til Nordpolen.
Peary nåede sit mål i 1909, og blev chokeret ved sin tilbagekomst til Kap York, hvor det danske flag i mellemtiden var hejst.
Robert Edwin Peary blev hyldet i 2005 af Post Greenland, der udgav et frimærke og miniark i den flotte ekspeditionsserie. Dem der samler på fejl og varianter, har noteret sig at Peary´s fødeår fejlagtigt er noteret som 1855 i stedet for 1856. På viste postkort står Peary med et kort i hånden, og det amerikanske flag i baggrunden, og han fortjener en plads blandt disse Kap York eskimoer der vises i denne postkortserie.
Commander R. E. Peary
Kortserien er udgivet med dansk og fransk tekst, hvor bagsiden er forskellig.
Kortene kendes pt. benyttet fra februar 1911.
Postkort nr. 8 Kap York
De samme motiver er benyttet i Portugal med portugesisk tekst, og omslag, trykt af Stender.
Postkort nr. 10 fra Kap York Thule i omslag fra Frankrig.
Se hele serien på 12 kort her.
1909. Schweizisk Grønlandsekspedition.
I 1909 var den schweiziske Geolog dr. Arnold Heim leder af en grønlandsekspedition til Umanak området i Nordvestgrønland. Sidste del af ekspeditionen blev udført sammen med landsmanden geofysiker og meteorolog Alfred de Guervain, der også foretog undersøgelser i området. Arbejdet var en fortsættelse af den tyske dr. Erich v. Drygalskis ekspedition fra årene 1891-93, og nu blev området fra kysten til 100 km. ind i landet undersøgt.
Arnold Heim tog ca. 700 billeder, hvoraf nogle blev udgivet som postkort. En del billeder blev håndkoloreret i 1911. Disse billeder vises jævnligt på div. udstillinger.
Postkortene er udgivet i en serie med 40 motiver, af ”Brunner & c., Come e Zürich – Stab. Eliografico” og udført i en fin kvalitet, der også var beregnet til fremvisning i et lysbilled – apparat type ”Radioptican”.
1. Kuvert til postkortserie 84 D nr. 1 til 40.
Postkortserien er benævnt ”84 D” med numre fra 1 til 40, hvor ”D” forventes at stå for dansk tekst.
Postkortserien er tilsvarende fremstillet med tysk tekst i serie ” 84 No.”, disse fremtræder i en meget flot kvalitet, og kraftigere farvelagt.
Serie 84 D med kortnummer 24.
Serie 84 med kortnummer 28.
Postkort nr. 37 viser de ”tre Schweizer” i deres lejr i Ikerasak i NW. Grønland, og som eneste kort viser dette, at der er to fotografer om at tage billedet. (Phot. Stolberg & Heim).
Postkort serie ”84 No. 37” fra Ekspeditionens lejrplads i Ikerasak. Usædvanligt flot detaljeret koloreret postkort med tysk tekst
Se alle 40 kort ved at klikke her.
1916. Ehrnreich Jensen postkortserie.
Ehrnreich Jensen arbejdede som tømrersvend ved kryolitbruddet i Ivigtut.
Som fotograf i sin fritid, udgav han en serie på 40 flotte postkort, der blev fremstillet af ”Dansk Reproduktionsanstalt, København”, påført “EHRNREICH JENSEN. FOT. ENERET”.
Postkortene kendes benyttet i København fra 4. juli 1916 , og udgivet med numrene fra 405 til 444, efterfulgt af årstallet 1916.
Postkortserien vises ikke komplet idet motiverne til kort nr. 406, 419, 432, 435 og 437 stadig mangler, men forventes at dukke op.
Ill. nr. 1. Kort nr. 405 16, noteret nederst i højre hjørne. “Grønlænderinde med sit barn”. I den flotte nationaldragt.
Numrene på postkortene kan være svære at læse, og på nogle postkort er tilskåret så hele nummeret ikke kan læses.
Postkortene findes normalt som håndkolorerede, men enkelte kendes også i sort/hvid.
Ehrnreich Jensens fotografier, blev også fremkaldt og udgivet som foto postkort i sort/hvid udgave i Grønland.
Motiverne er primært fra kryolitbruddet i Ivigtut, og det nærliggende område arbejderne benyttede i deres fritid til vandreture, jagt og fiskeri. I samlingen er et enkelt motiv fra Holsteinsborg, og et par stykker fra Julianehåb.
Det første postkort nr. 405, viser mor med barn Ill. nr. 1 og 1a.
Ill. nr. 1a. Kortbagside optræder med i tryk med små variationer.
Kort 405 er også udgivet i Grønland som fotokort med teksten ”Gevaert” på bagside Ill. nr. 2.
Ehrnreich Jensen benytter sit eget kort nr. 411 til en hilsen fra Grønland til Danmark, motivet viser nedlagt vildt efter en jagttur. Ill. nr. 3 og 3a.
Ill. nr. 3. Motiv nr. 411 fra en jagttur.
Det samme motiv ses også benyttet af andre fotografer. Kort nr. 418 indgår i statens officielle postkortserie fra 1921, under fotograf John Møllers navn.
Harald Johansen ankom til Ivigtut ligeledes som tømrersvend omkring 1. maj 1916. Han var en flittig fotograf, og hans grønlandsbilleder er senere udgivet i to bøger af Gunnar Solvang. Her gengives også nogle af billederne fra Ehrnreich Jensens postkortserien fra 1916. Den viste ill. nr. 3 er et eksempel på dette med motiv fra kort nr. 411.
Ill. nr. 3a. Bagside af kort med hilsen fra Ehrnreich Jensen Tømrer i Ivigtut.
At motiverne er genbrugt og benyttet af andre, gør dog ikke denne flotte postkortserie mindre spændende, og dette kan være sket med Ehrnreichs fulde viden og accept, endog mod betaling.
Tryk her for at se alle 35 kort.
Kan du supplere med de manglende numre hører vi gerne nærmere?
1921. 1. officielle postkortserie med 40 postkort.
Dette år var 200 året for Hans Egedes ankomst til Grønland, der blev benyttet som en kærkommen lejlighed til at inddrage hele Grønland under den danske Krone.
Den danske konge Chr. X deltog i festlighederne i forbindelse med det første danske kongebesøg på Grønland.
Der blev til denne anledning udgivet en serie på 40 stk. forskellige postkort, mrk. “officielle”, hvoraf flere af motiverne også blev udgivet uofficielt og med fransk tekst. Postkortene er i randen skåret i et bølgelignende snit.
Grønlandsk udstillingen 1921 “officielle” postkort.
1. Hans Egede og Gertrud Rasch
Serien består af 40 forskelle postkortmotiver.
Udgiver var, noget så usædvanligt som, indenrigsministeriet, der stod som
arrangør af en omfattende Grønlands udstilling i St. Nikolais kirkebygning
i København. 1921 var året hvor Grønland skulle ligestilles med Færøerne og skulle
være en del af kongeriet. Læs den usædvanlige historie i Frimærkesamleren 2021-3.
Grønlænder hjemkommen med fangst. Koloreret
Postkortserien er også fremstillet uden “Officielle Postkort” men nu med kunstnernes/fotografernes navne påtrykt.
209. Grønlandsk Ungdom ved Godthaab. Kaptain Bergh, Fot.
Se kort ved trykke her, og få disse i fuld størrelse ved at trykke på mærkebilledet.
1924. 10. juli dåbsattesten for det samlede Grønland vi ser i dag.
1924. Den 10. juli trådte Østgrønlands Overenskomsten mellem Danmark og Norge i kraft.
Hele Grønland var nu en samlet enhed, under dansk flag, og ikke splittet mellem flere lande. Dette var planlagt og aftalt skulle være sket i 1921, men Norge løb fra indgået aftale i 11. time, og stillede yderligere krav for sin accept. Disse var nu færdig forhandlet- og gav Norge nogle rettigheder til fiskeri og jagt i Østgrønland for en begrænset tidsperiode.
Dette blev fejret med en stor fest i tivoli, med Grønlænderne i centrum.
1924 Grønlands = Festen i Tivoli.
Grønlands = Festen i Tivoli.
Hæfte med program for alle aktiviteterne.
1930. 2. officielle postkortserie med 40 postkort.
I 1930 var tiden inde til at forberede endnu en ”politisk” propaganda postkortserie
med 40 postkort, og nu med Grønlands Administration som udgiver.
Postkort med dansk tekst fra serie B nr. 6 i brun.
Postkortene kendes benyttet fra februar 1931, og beslutningen om fremstilling
af disse postkort må være truffet i 1930 – og af politiske årsager.
Postkortene er påtrykt med fransk tekst ”L´ADMINISTRATION DU GROENLAND”
og ”EGMONT H. PETERSEN. KØBENHAVN IMP.”, der stod for trykningen.
Bagside af kort solgt fra den danske pavillon på koloni udstillingen i Paris 1931
Postkortene er udgivet i 4 serier hver indeholdende 10 postkort. Serierne er på kuvertomslag mærket med “10 udvalgte GRØNLANDSKE POSTKORT” i
fire forskellige serier mrk. A-B-C-D”.
Omslag til postkortserie A med 10-postkort – 5 sorte og 5 brune. Findes også som serie B.C-D
Hver serie består af 10 stk. postkort hvoraf 5 er sorte og 5 brune. De sorte kort ligger forrest og har numre fra 1 til 5 og de brune fra 6 til 10.
Kortene er nummererede efter den rækkefølge de er fundet i, men der er jo ingen
garanti for at de har ligget urørt i snart 100 år. Hvilke kort der hører til de
4 serier, har været ens i de to sæt jeg har undersøgt.
Se kort ved at trykke her, og se dem i fuld størrelse ved at klikke på mærkebilledet.
Postkortene er solgt på koloniudstillinger i 1930 i Leipzig?, 1931 i Paris og Rom og København i 1932.
1930 Fra den internationale Pels og Jagt udstilling i Leipzig fra 31-5 til 30-9. Grønlands Styrelse og Den kgl. grønlandske Handel Danmark. Foto ukendt fotograf.
1930. Fra den internationale Pels og jagt udstilling i Leipzig fra 31-5 til 30-9. (foto Bartholdt)
Kort fra den danske pavillon i Paris, på postkort annulleret med udstillingsstemplet 1-7-1931
Postkort med dansk og fransk tekst serie A kort nr. 1 i sort
Ved koloniudstillingen i Paris blev der fremstillet en række franske postkort
medmotiver fra det Grønlandske område.
Kort nr. 405 fra Koloniudstilling i Paris, perforeret i venstre side.
Postkort med motiv fra den del af udstillingen hvor kunstnerne Henning Scheel og Emmanuel A Petersen stod for designet. Emanuel var kommet tilbage efter sin store billedekspedition i Grønland, medbringende mange flotte grønlandsmalerier,
der gjorde stor indtryk hvor de blev vist frem. Postkort har nr. 456 og 457.
Vinterlandskab fra Grønland efter maleri af Emanuel A. Petersen, og udstillingsområde udført i samarbejde med kunstner M. M. Henning Scheel. Kort nr. 456.
Sommerlandskab fra Grønland efter maleri af Emanuel A. Petersen, og udstillingsområde udført i samarbejde med kunstner M. M. Henning Scheel. Kort nr. 457.
1931-32. Fredag den 11. december kunne der i Ekstrabladet læses: ”En Mægtig Grønlands-udstilling i København, på statsminister Staunings initiativ”. Der er lejet lokaler i en maaned i Industriforeningen. Og udstillingen åbner i februar md. 1932, hvor bl.a. skal benyttes materialerne fra udstillingerne i Paris og Rom. Dog fremhæves som noget nyt, et plastik kort over Grønland. Staten garanterer for økonomien der anslås til kr. 50.000,-
1932. Postkort benyttet 7. februar på udstillingen i København. Vinterlandskab
1932. Postkort fra udstillingen i København. Sommerlandskab
Postkort fra udstillingen i København dateret af besøgende den 14. februar 1932.
2. officielle postkortserie med 40 kort.
Skema med oversigt over hele serien med dansk tekst.
Påbegyndt registrering af brugsforsendelser.
Klik på billede for at forstørre.
