Frimærke, Brev & Postkort Messe 2015

I den kommende weekend afholdes  Frimærke, Brev & Postkort Messe 2015.
Falcophil 2015 udstillingen, der markerer FFF,s 80 års fødselsdag afholdes ligeledes
under messen, så bestyrelsen glæder sig til at hilse på foreningens medlemmer, udstillere og de mange vi ikke normalt ser til de normale ugentlige møder mv.
Mød frem og tag børn og børnebørn med, så vi kan få glæde af vores gratis børne tag selv bord, begyndersæt mv.
AFA Special kataloget 2016 udkommer, og det er muligt for første  gang at se samlinger fra Færøerne (de 2 tryk af 20/15 øres provisoriet) samt 1905 og 1910 udgaven af
Pakke – Porto mærkerne der vises i helark og brugt på forsendelser for første gang.
Har du spørgsmål til nogle af de udstillede samlinger kan du kontakte personalet
i FFF standen på 2. sal eller i AFA standen i stueetagen.
Vi glæder os til at se dig (og din familie) til en hyggelig weekend.
Messen holdes tæt på busholdepladser og Frederiksberg Station. Se kort ved tryk på “14”. november på kalenderen.
Parkering: http://www.frederiksberg.dk/Borger/Trafik-og-parkering/Parkering/Parkeringslicens-og-billet.aspx Se parkeringsregler, og betalt evt. hjemmefra.
Lørdag: 2 timers parkering de fleste steder, efter kl. 17:00 er der fri parkering. Ellers finder du en parkeringsplads stiller P skiven, og går hen i Seven Eleven butikken th. for Radisson Blu, hvor u betaler og oplyser bilens nummerpladeoplysninger. Som noget nyt er det nu klaret og du skal ikke tilbage til bilen.
Søndag: Fri parkering på de fleste P- pladser.
plakat_v05_2

Udgivet i Generelt | Skriv en kommentar

2. november FFF Dag – & Aftenklub

Mandag den 2. november mødes vi FFF Dagklub kl. 13:00, til bytte, hygge og kaffe med kage.
KL. 18:30 åbner vi døren til aftenklubben, med bytte, foredrag.
Martin forventes at være frisk igen og medbringer noget rigtig godt auktions materiale.

Holger Vilstrup holder foredrag om en af sine store samlinger fra Generalgouvernementet 1939 – 1944.

Efter den tyske erobring af det meste af Polen i september 1939 blev en del af de erobrede områder indlemmet i Tyskland under betegnelserne Westpreussen og Wartheland. I den resterende del af det erobrede område blev der 31. oktober 1939 oprettet et Generalgouvernement med Krakow som regeringsby.
I de besatte områder blev de polske frimærker erklæret ugyldige. De afløstes frem til 1. december 1939 af tyske frimærker uden overtryk. Efter den dato anvendtes tyske frimærker med overtryk. Også polske frimærker blev overtrykt. Senere blev der udgivet og anvendt permanente frimærkeudgaver for området frem til oktober 1944, hvor området blev erobret af russerne og frimærkeproduktionen af naturlige årsager ophørte.
Samlingen illustrerer med frimærker og breve de postale forhold i de 5 år, Generalgouvernementet eksisterede.
 
 
 

Udgivet i Generelt | Skriv en kommentar

26. oktober FFF Aftenklub

Mandag den 26. oktober i FFF Aftenklub.
Dørene åbnes kl. 18:30
Johnny Speich kommer og  holder foredrag:
Johnny`s passion for klassisk Frankrig er velkendt, og han vil delagtiggøre os i sin store viden med sit foredrag om den præfilatelistiske periode fra 1804 til 1849 og de klassiske Ceres og Napoleon III udgaver 1849-1876. Foredraget bygger på en gennemgang af samlingen, der fylder 5 rammer, hvoraf de to er en specialsamling af Paris stjernestempler. De vigtigste portotakster er illustreret med forsendelser fra perioden.
Der vil være mulig for bytte, og aftenen afsluttes med Martins auktion.

Udgivet i Generelt | Skriv en kommentar

19 oktober FFF Dag – & Aftenklub

Mandag den 19. oktober.
FFF dagklub holder møde på 2. sal fra kl. 13:00 til kl. 16:00. kaffe, bytte, auktion mv.
Aftenklubben har åben byttedag, med mulighed for at plukke i restsamlinger samt købe fra dubletcirkulationen mv.
Døren åbnes kl. 18:30 og gæster er velkomne.

Udgivet i Generelt | Skriv en kommentar

Mandag 12. oktober FFF Aftenklub

 
12. oktober aftenklub med foredrag.
Dørene åbnes kl. 18:30, hvor der er mulighed for bytte mv.
Mødet åbnes kl: 19:30, hvorefter Flemming Petersen vil fortælle om baggrunden for artikelserien “Færøerne og Filateli” fra Frimærkesamleren, og vise og fortælle om dette spændende samleområde, der stadig kan overraske selv garvede samlere.
Aftenen afsluttes med Martins auktion.
Gæster er velkomne.

Udgivet i Generelt | Skriv en kommentar

Mandag 5. oktober Dag & Aftenklub

Mandag den 5. oktober FFF Dag & Aftenklub
Dagklubben fra kl. 13:00 – 15:00
Nyd Steinar´s kaffe og hjemmebag.
Pluk i indleverede samlinger, før disse sælges på storauktionen.
Bytte og hyggeligt samvær.

Aftenklub med foredrag:

Dørene åbnes kl. 18:30.
Der vil være mulighed for at bytte, og aftenen afsluttes med auktion.
Martin Christiansen holder foredrag, og medbringer en del fra sin store luftpostsamling med titlen, Luftpost mellem Europa og Asien i mellemkrigsårene. Han fortæller bl.a. om, hvordan det store behov for regelmæssig passager- og luftpostforbindelse mellem Europa og Asien blev dækket i takt med udviklingen af langdistance fly, og den voldsomme konkurrence mellem de “gamle” kolonimagter England, Frankrig og Holland, så der var en fuldt udviklet lufttrafik ved udbruddet af 2. verdenskrig.
Gæster er velkomne. 

Udgivet i Generelt | Skriv en kommentar

Mandag 21. September Dag – & Aftenklub

Mandag den 21. September begynder dagklubben kl. 13:00
Mød frem til bytte, hygge og samvær med Steinars hjemmebag.
Der vil være muligheder for at plukke enkeltmærker ud fra indleverede dødsbo samlinger.
Aftenklubben starter kl. 18:30 og er en åben bytteaften, hvor alle er velkomne.
Der vil være muligheder for at plukke enkeltmærker ud fra indleverede dødsbo samlinger.
Tak dit overskydende materiale med, og lav evt. et par lot med salgspris på til salg på bordet.

Udgivet i Generelt | Skriv en kommentar

FFF Mandagsmøde med foredrag

Mandag den 14. september afholder FFF Aftenklub møde med bytte, foredrag og auktion.
Johnny Speich vil fortælle om Albanien II, en fortsættelse fra 1. del.
Døren åbnes kl. 18:30 og gæster er velkomne.

Udgivet i Generelt | Skriv en kommentar

Sælges kæmpe samling Svensk militærpost

FFF skal være behjælpelig med at finde en ny ejer af en kæmpe samling af svensk militærpost, inkl. en del litteratur mv.
Samlingen er opbygget af et af vore nu afdøde medlemmer.
Samlingen ser ud til at indeholde alle nævnte typer, undertype,  og en mænge yderligere tidlige militærpost breve mv.
Der er anslået langt over 1000 breve og kort, og et endnu større antal løse brugte og ubrugte mærker.
Alene af det første sjældne svarmærke fra 1929, er der flere kuverter og løse mærker.
Interesserede FFF medlemmer bedes kontakte FFF på mail fp@fpstamps.dk

Udgivet i Generelt | Skriv en kommentar

FFF,s medlemmer ønskes en god sommer

Kære FFF – medlemmer.
Bestyrelsen har idag haft et bestyrelsesmøde, hvor hovedtemaet var at udstikke nogle pejlemærker for klubbens udvikling i de kommende år.
Bestyrelsen planlægger nye tiltag og øget aktivitetsniveau.
Kommer du/I med flere gode ideer og forslag, vil disse indgå i vores kommende planlægning, men vi har jo allerede fået noget at arbejde med. (evt. forslag sendes til fp@fpstamps.dk)
Husk præmie til det medlem der skaffer flest nye medlemmer inden næste generalforsamling.
Vi starter op med møder igen mandag den 7. september, hvor vi naturligvis medbringer sommerens gode fund.
FFF – Bestyrelse

Udgivet i Generelt | Skriv en kommentar